Prøv avisen
Mødet mellem mennesker

”Mænd har brug for at møde andre mænd i stedet for at se tv hele dagen”

Hver mandag og torsdag fra klokken 10 til 12 er værkstederne åbne hos Mænds Mødesteder i Korsør. Man kan slå søm i eller lave en lysestage, men det vigtigste er samværet med de andre. Fra venstre: John Rasmussen, Søren Møller Jensen, Flemming Pedersen, Henrik Petersen og Leif Nielsen. – Alle fotos: Kurt K. Johansen.

På en nedlagt skole i Korsør mødes en gruppe mænd til værksted to gange om ugen. Formål: at være sammen med andre om meningsfulde projekter

I et gammelt sløjdlokale på en nedlagt folkeskole midt i Korsør står syv mænd rundt om en søjleboremaskine og betragter 77-årige Leif Nielsen, der borer huller i en skål af stentræ.

”Har du nu indstillet dybden?”, spørger Bent Lorentzen, som også er 77.

Det bekræfter Leif Nielsen, at han har. Hullerne skulle nødig gå hele vejen igennem skålen, som måske skal bruges til en julegave. Stentræ er særligt hårdt, og det kræver sit bor at komme igennem det, så det tager tid, men her er der heldigvis ikke noget, der haster.

På et skolebord bobler kaffemaskinen lystigt, og en kanelstang og wienerbrød ligger i hvide papirposer og sveder smør og venter vist bare på, at nogen kaster sig over dem.

”Skal vi have kaffe?”.

Gamle skolestole bliver trukket ud, og arbejdsbuksebage bliver placeret i sæderne.

Klokken nærmer sig 10.30 torsdag formiddag, og dette er et meget godt eksempel på dagsrytmen, når Mænds Mødesteder i Korsør mandag og torsdag i et par timer mødes til programpunktet ”åbent i værkstederne”. Den brede betegnelse dækker over, at man kan komme og ”pille i noget træ og rode med noget jern”, mens man, vigtigst af alt, er i selskab med andre mænd. Mødestedet har eksisteret i godt et år, og der kommer som regel en håndfuld mænd eller to. Alle er velkomne – også de helt unge – men i dag er den yngste 54, og den ældste 77.

Mænds Mødesteder er et landsdækkende fænomen, hvor hvert mødested er autonomt og selv bestemmer, hvad det vil arrangere og hvordan. I Korsør har kommunen stillet lokalerne til rådighed. Ifølge hovedorganisationen bag Mænds Mødesteder viser undersøgelser, at der er en lang række positive sideeffekter at hente, når mænd engagerer sig i fællesskaber. For eksempel siger 60 procent, at det at have et fællesskab påvirker deres humør og gør dem gladere.

Målet er at få mænd ud af ”hulerne”, forklarer Henrik Petersen, 56 år, der er selvstændig og kommer til værksted de dage, han kan passe det ind i sit arbejde.

”Det handler om mænds sundhed oppe i hovedet. Mænd har brug for at komme ud og møde andre mænd, som de kan hygge sig med, så de ikke bare sidder og ser fjernsyn hele dagen. Her er der ikke nogen, der spørger om noget. Det er dejligt. Mænd er bare dårligere end kvinder til at aktivere sig selv. Min gamle far glor fjernsyn hele dagen. Der vil jeg helst ikke ende.”

Det sværeste er næsten at få hul på at komme første gang, tror han. Han har selv flere gange prikket til de samme mænd i området, som er gået på pension, men ikke rigtigt er kommet i gang med noget endnu.

”Mænd er dårlige til at sige hej og dav. Nogle får ondt i maven af at møde andre og tror måske, at det her er en form for klike, men det er det ikke. Du kan komme bare for at drikke kaffe første gang, og næste gang kan du måske slå to søm i.”

54-årige Per Thuesen, der er fleksjobber, supplerer:

”Hvis du har bøvl med prostata, er det bare nemmere at snakke med en af eget køn. Og kvinderne kan roligt sende deres mænd herhen, for her er ingen alkohol.”

Han håber også på, at de efterhånden kan få flere med, og nævner Mænds Mødesteder på Stevns som et godt eksempel:

”De startede med at være 12, og nu er de 100. Der er netværket blevet så godt, at de ringer til hinanden, hvis de bliver kede af det. Mænd er ellers ikke så gode til at åbne op.”

Da de for et år siden indtog træ- og metalsløjd, var der kun meget gamle maskiner. Flere af mændene har håndværkerbaggrund og har slæbt deres egne maskiner og værktøj med. De har fået nogle penge fra kommunen som startkapital til at købe lidt udstyr for, ligesom kommunen gerne donerer en træstamme eller to, hvis der skal fældes eller beskæres træer i Korsør og omegn. Mændene arrangerer også nogle gange fællesspisning. På tredje sal i bygningen ligger et gammelt skolekøkken, som de kan bruge. Stegt flæsk med persillesovs og brændende kærlighed er blandt hofretterne. De skal også holde julefrokost sammen i år.

”Uhm, det er en god kanelstang.”

Kagerne bliver skåret ud med en dolk med træskaft, og køkkenrulle gør det ud for tallerkener.

Ved bordenden sidder 65-årige Flemming Pedersen, som har været en del af fællesskabet siden foråret. Han er pensionist og kendte ikke de andre i forvejen.

”Jeg mistede min kone den 1. marts. Skulle jeg så bare sidde og glo ud ad vinduet? Så er det bedre at komme herhen og få en snak. Hver mandag og torsdag glæder jeg mig til at mødes med de andre her. Min kone blev mere og mere syg, og nogle gange kan jeg godt falde helt sammen derhjemme, fordi minderne kommer, og jeg bliver ked af det,” siger han.

77-årige Bent Lorentzen kommer fra Sønderjylland, men har boet og arbejdet mange steder. Han flyttede til Korsør fra Odense for halvandet år siden, fordi han havde mødt en dame fra byen. De andre kalder ham drejemesteren, fordi han er dygtig til at dreje træ og kan lave alt fra æggebægre til lysestager. Hjemme i haven har han bistader og gang i en større honningproduktion, fortæller han.

”Kan du så også komme ud og fjerne et hvepsebo? Jeg tror, jeg har et monsterstort et?”.

”Jeg havde engang så mange hvepse i væggen, at jeg ikke kunne høre fjernsynet for al den summen,” siger Henrik Petersen med et grin.

”Hvis bierne er urolige, er det, fordi dronningen ikke har det godt. Så er der kun én ting at gøre. Så er det af med dronningens hoved og købe en ny dronning. Så falder bierne til ro igen,” forklarer Bent Lorentzen.

”Hvad koster en dronning?”.

”Åh, det kan være alt fra 50 til 200-300 kroner. Hun bliver leveret i en lille æske.”

”Nå, jeg skal over og have lavet nogle musefælder,” siger Henrik Petersen.

Bent Lorentzen rejser sig også og sætter træskoene mod træværkstedet, hvor han er i gang med at lave honningtyve – en slags særlige skeer til flydende honning. Han sætter drejejernet på træet, så det skærer riller i rundstokken. Det dufter af brændt træ, og træspånerne flyver som store parmesan-flager, når jernet fræser sig vej igennem træet.

Leif Nielsen står igen ved søjlebordet med skålen i stentræ. Der er blevet boret en række huller i den, men færdig bliver den i hvert fald ikke i dag.

Også han blev enkemand i foråret, hvor hans kone gik bort efter at have været syg. Han kendte ikke selv til Mænds Mødesteder, men en repræsentant fra Slagelse Kommune gjorde ham opmærksom på tilbuddet.

”De spurgte også, om jeg havde brug for hjælp til noget derhjemme, men jeg har nu altid noget at lave i huset eller en opgave, der skal løses, og det kan jeg godt selv klare. Mine børn bor også rundt om hjørnet.”

Han stiller skålen på hylden, hvor den skal stå til på mandag klokken 10.00, hvor der igen er åbent i værkstederne.

Han tager sin lysebrune ruskindsjakke på og lyner den op til hagen.

”Nu skal jeg hjem og lave mig noget frokost. Det bliver rugbrødsmadder i dag.”

Herover: 65-­årige Flemming Pedersen blev enkemand i foråret. Derhjemme kan han blive overmandet af minderne om sin afdøde kone, så han glæder sig altid til at snakke med de andre i mandefællesskabet. Øverst til højre: Bent Lorentzen bliver kaldt ­drejemesteren, fordi han kan dreje næsten alt i træ. Her er han i gang med at lave honningtyve – særlige skeer til flydende honning. Han er nemlig også biavler. Nederst til højre ses værkstedets samling af høvle.
Bent Lorentzen bliver kaldt drejemesteren, fordi han kan dreje næsten alt i træ. Her er han i gang med at lave honningtyve - særlige skeer til flydende honning. Han er nemlig også biavler. – Foto: Kurt K. Johansen