Når knallerten er parkeret, og den første smøg er røget, står morgenmaden i produktionsskolens kantine på cola og wienerbrød.
Sådan kunne en typisk morgen se ud i en ung dansk mands liv anno 2015. For mænd i Danmark lever ikke sundt, ikke i forhold til kvinderne i hvert fald. De ryger mere, de kan ikke finde ud af at gå til lægen, de får livstilssygdomme - og så spiser de langt mere usundt.
Tidligere på måneden var der Men's Health Week 2015 - mændenes sundhedsuge - og landet over var der arrangementer, der satte fokus på mænds sundhed og ikke mindst deres dårlige kostvaner. For selvom det kun er omkring fem procent af danske mænd, der selv vurderer, at den mad, de spiser, er usund, er virkeligheden en ganske anden. Faktisk er det omkring 20 procent af danske mænd, der har det, Sundhedsstyrelsen betegner som et usundt kostmønster. Men hvad er det, der gør, at mændene tror, de kan leve af frikadeller og brun sovs, når kvinderne godt kan finde ud af, at det er meget bedre for dem at vælge linsesuppen eller råkostsalaten? Det er der tre primære årsager til, mener Regitze Siggaard, næstformand i Selskab for Mænds Sundhed, der står bag Men's Health Week.
”For det første handler det om interesse. Kvinder går meget op i, om det, de spiser, er godt for dem, eller om det nu indeholder for meget fedt eller sukker. For mange mænd handler mad om, at det bare skal smage godt og mætte. For det andet handler det om viden. Man får hele tiden noget nyt at vide om, hvad der er sundt og usundt, siger mændene, og så opgiver de at finde hoved og hale i, hvad der er rigtigt, for 'man kan jo alligevel ikke stole på noget af det'. For det tredje handler det om traditioner. Rigtigt mange mænd vokser op med ikke at lave mad, så når de flytter hjemmefra, er det ikke naturligt for dem at gå i gang med det,” siger Regitze Siggaard.
Man kunne ellers godt have fået en anden opfattelse, end at mænd ikke kan lave mad, hvis man har zappet gennem tv-fladen de seneste 15 år. For som mad- og kønsforsker Jonatan Leer, som har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Ma(d)skulinitet”, påpeger, så har tv-kokke som briterne Jamie Oliver og Gordon Ramsay haft en stor betydning for mange mænds forståelse af mad og maskulinitet. Programmer som ”Det er bar' mad” og ”Hell's Kitchen” har således været med til at gøre det socialt acceptabelt for mænd at interessere sig for mad, selvom man hverken er professionel kok eller frankofil levemand. Problemet er bare, fremhæver Jonatan Leer, at sundhed meget sjældent er et tema i de madprogrammer, hvor det er mænd, der svinger kokkeknive og sauterpander.
”Når vi ser på for eksempel brødrene Prices programmer, så handler de i høj grad om eskapisme og om at finde et frirum, hvor der ingen kvinder er. I stedet tager de i sommerhus og laver mad, som deres far gjorde det, fuld af saft og kraft - og fløde og smør. Mange af de madprogrammer, vi har set de senere år, tager afstand fra den løftede pegefinger om, at vi skal spise salat og leve sundt. Det er en kvindebekymring, der ikke hører hjemme der,” siger Jonatan Leer.
Men selvom det altså i nogle kredse er blevet maskulint, og det ligefrem betragtes som et statussymbol at interessere sig for og være god til at lave mad - hvad enten den indeholder store mængder smør eller ej - så er det i samfundsperspektiv fortsat en brøkdel af de danske mænd, der ser ”Spise med Price”, ”Nak og æd” og alle de andre mandemadsprogrammer, mener Regitze Siggaard.
”I gruppen af veluddannede, der i forvejen bekymrer sig om deres helbred og går op i at spise sundt, har madprogrammerne måske nok haft en betydning. Men der er en kæmpe gruppe, der overhovedet ikke ser de programmer. Dem skal vi nå på andre måder, for eksempel ved at tage ud på arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne, hvor vi kan nå dem direkte. Det handler meget om, at de, der spiser usundt, skal opleve, at den sunde mad er tilgængelig, og at den også kan smage godt. Ellers snupper de bare Cocio'en og den franske hotdog, som de plejer,” siger hun.
For nylig var Regitze Siggaard i forbindelse med Men's Health Week moderator under en workshop hos Landbrug & Fødevarer i København, hvor mænds kostvaner og mulighederne for at ændre dem blev diskuteret heftigt. Blandt deltagerne var også Bente Stærk, formand i Måltidspartnerskabet, hvis mission er at gøre det nemt for alle danskere at spise sundere. Hun er enig i, at man skal ud på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner for at få fat i de unge mænd, men hun mener også, at hvis danske mænd generelt skal spise sundere, er løsningen ikke at slå dem oven i hovedet med belærende budskaber om, at blomkål er bedre end burgere.
”Vi skal nå mændene på andre måder, end vi når kvinderne. Måske skal vi ændre mærker og kampagner for sundere madvarer, så de udstråler mere maskulinitet. Måske skal vi til at indrette supermarkederne anderledes, så mændene bliver hjulpet til at vælge det rigtige. Og måske skal vi kalde det noget andet end 'salat' eller slå på noget andet end, at 'det er sundt for dig', når vi skal have fat i mændene,” siger Bente Stærk.
I år var det særligt unge mænd, der var fokus på under Men's Health Week, fordi deres dødelighed - godt hjulpet på vej af en langt mere risikobetonet adfærd i trafikken - er dobbelt så høj som jævnaldrende kvinders. Men når det kommer til mad, er det imidlertid ikke kun blandt unge, at der er stor forskel på, hvor sundt kønnene spiser. Tværtimod ser vi på tværs af alle aldre, at mænd spiser mere eller mindre dobbelt så usundt som kvinder, og omkring hver femte mand spiser altså ifølge Sundhedsstyrelsen usundt.
”Ligesom med de unge er det de blandt ældre de dårligst stillede og mest sårbare, der spiser dårligst. For dem handler det meget om traditioner og normer. Man spiser det, de, man omgiver sig med, spiser, og hvis man er vant til, at man altid har gjort grin med gulerødder og kaldt det kaninfoder, så spiser man det ikke. Derfor er det godt, at der rundtomkring i landet er begyndt at komme madfællesskaber for ældre og enkemænd, hvor de, ud over at få et socialt fællesskab, får noget mad, der er godt for dem,” siger Regitze Siggaard.
Men's Health Week 2015 løber af stablen hele denne uge, hvor der bliver afholdt mere end 100 arrangementer overalt i landet.