Edith er blevet lagt i seng og har fået sat elektroder på brystkassen. Det var jo ellers slet ikke hende, der var syg.
Tidligere på aftenen havde hun og hendes mand gennem 30 år, Hans, siddet på terrassen og nydt den sidste sol, som de plejede på de lune sommeraftener. Pludselig var Hans begyndt at snøvle. Han gled ned fra stolen og reagerede slet ikke, selvom Edith ruskede i ham.
Ifølge lægerne har Hans fået en alvorlig hjerneblødning, og måske får Edith ham aldrig med hjem igen. Det var den besked, der udløste smerterne i brystet hos hende. Det føltes, som om der sad en tyk mand oven på Ediths brystkasse, så hun dårligt kunne få luft. Hjertekardiogrammet har vist tegn på en blodprop i hjertet, og Edith skal overflyttes til en akut ballonudvidelse på Rigshospitalet.
Sådan lyder læge Thomas Emil Christensens fortælling om en af de typiske patienter, der med jævne mellemrum ankommer til Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet. Voldsom fysisk eller psykisk stress, chok eller sorg har - helt fysisk - knust deres hjerte.
”Folk med knust hjerte-syndrom har de samme symptomer som ved en blodprop i hjertet. De får ondt i brystet, åndenød og bliver svimle. Og når vi måler hjertets elektriske aktivitet, ligner mønsteret også en blodprop. Der er bare ingen prop. Til gengæld kan vi se, at hjertet ikke trækker sig ordentligt sammen,” forklarer Thomas Emil Christensen, der er ved at færdiggøre sin ph.d.-afhandling om syndromet.
Sygdommen kan være med til at forklare, hvorfor man fra tid til anden hører om ægtefæller, der dør med få timers eller dages mellemrum. Den blev første gang diagnosticeret i Japan i 1991 hos fem ældre kvinder. Tidligere blev patienter med knust hjerte-syndrom typisk fejldiagnosticeret med for eksempel en blodprop i hjertet eller betændelse i hjertemusklen, fordi lægevidenskaben endnu ikke havde sammenkoblet kroppens psyke og fysik. Virkeligheden er dog, at hjerte og hjerne er helt tæt forbundet, fortæller Thomas Emil Christensen.
”Det her syndrom er et ret dramatisk eksempel på, at krop og psyke ikke er to adskilte, men derimod to meget integrerede størrelser. Vi ved også, at pessimister har en større dødelighed og er mere tilbøjelige til at få kræft og hjertesygdomme. Der er altså en meget nær sammenhæng mellem vores krop og psyke,” siger Thomas Emil Christensen.
Amerikanske forskere har tidligere påvist, at hjerterytmen hos mennesker, der mister en ægtefælle eller et barn, forandrer sig i tiden efter tabet. Men det faktum, at krop og sjæl er uløseligt forbundne, har lægevidenskaben i tidens løb skullet acceptere, fortæller Thomas Emil Christensen.
”Der har tidligere været et meget mekanisk syn på kroppen og en skarp adskillelse af psykiatrien og de fysiske sygdommen inden for sundhedsvæsnet. Det er efter min bedste overbevisning helt forkert at tro, at man kan afsondre psykiske sygdomme fra fysiske. Det skel bevæger vi os da også længere og længere væk fra,” siger han.
Knust hjerte-syndrom rammer godt 30 mennesker herhjemme hvert år, og i gennemsnit dør tre af dem af det. For langt hovedparten kurerer hjertet dog sig selv i løbet af 2-12 måneder. Og patienterne behøver i modsætning til blodproppatienter, hvor en del af hjertet er ødelagt for altid, ikke forlade hospitalet med en recept på livslang medicin.
90 procent af patienterne er kvinder i alderen 65-70 år. Og Thomas Emil Christensen og hans kolleger har en formodning om, at det især er ældre, ængstelige kvinder, der er i risikogruppen. Det er de derfor ved at undersøge netop nu.
Det undrer ikke Jorit Tellervo, der er projektleder ved Videncenter for Rehabilitering og Palliation og forfatter til bogen ”Sorg - når ægtefællen dør”, at sorg kan ramme kroppen fysisk og så hårdt, at man kan dø af det. Der er stadig meget, man ikke ved om ældres sorg, men man ved, at tabet af for eksempel en ægtefælle er forbundet med en lang række fysiske og psykiske symptomer, fortæller hun.
”Sorg griber ind i alle aspekter af menneskets liv. Fysisk kan man føle sig anspændt, miste energi, føle sig enormt træt, svimmel og få åndenød - det er nogle af de samme symptomer, som patienter med knust hjerte-syndrom beretter om. Jeg kunne derfor godt forestille mig, at der sker en stor påvirkning af hjertet, når vi rammes af sorg, selvom det er få, der bliver indlagt med knust hjerte-syndrom,” siger hun.
Et langt sygdomsforløb forud for dødsfaldet kan være en medvirkende årsag til, at ældre ender med at blive fysisk syge af sorg, tilføjer Jorit Tellervo.
”Hvis ægtefællen har været syg i mere end et halvt år, bliver mange udmattede af pårørenderollen. Derfor er de også i risiko for at udvikle vedvarende, kompliceret sorg. Den pårørende har ikke haft overskud til at sove ordentligt og spise sundt. Og derfor er de fysisk nedslidte, når ægtefællen dør. Når de så ved dødsfaldet rammes af voldsom stress, er det klart, at de er ekstra sårbare,” fortæller hun.
Derfor er det for Jorit Tellervo at se vigtigt at vise omsorg for den pårørende i hele sygdomsforløbet, inden vedkommende mister.
”Det er vigtigt at sikre, at de pårørende bliver aflastet tilstrækkeligt, så de kan få lov at være pårørende og ikke plejende. Og så skal vi som samfund forstå, at sorg ikke har noget med alder, men med relationer at gøre. Det gør ikke mindre ondt at miste, fordi man er blevet gammel. Måske snarere tværtimod.”