Prøv avisen
Etisk sagt

Borgmester i nordjysk kommune: Man kan frygte, at panikken spreder sig mere, end hvad godt er

Ulla Vestergaard (S) er 62 år og borgmester i Thisted Kommune. Hun er uddannet beskæftigelsesvejleder og har en fortid som afdelingsformand i fagforeningen FOA. – Foto: Thisted Kommune.

Ulla Vestergaard (S) er borgmester i Thisted Kommune, og de seneste uger med nedlukning har været fulde af lokal frustration og dilemmaer. Thyboen tror på samtale og ordentlighed

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Når jeg tager borgmesterbrillerne på, har de seneste ekstraordinære uger været fulde af dilemmaer. Vi glæder os over de nye udmeldinger, hvor nordjyderne nu igen må færdes på tværs af kommunegrænserne. Jeg har talt med frustrerede mennesker og frygtet, at panikken spredte sig mere, end hvad godt var. Jeg har talt med ældre, som ikke har kunnet krydse kommunegrænsen og besøge et menneske, der er både syg og dårlig, og jeg har talt med folk, som ikke kunne passe deres job, fordi de er pendlere, og med virksomhedsledere, som ikke kunne få deres ansatte ind. Normalt har vi omkring 4000, som dagligt pendler til kommunen for at gå på arbejde. Politisk har jeg arbejdet på at gøre vores kommunes synspunkter tydelige i forhold til centrale myndigheder og beslutningstagerne på Christiansborg, samtidig med at jeg har prøvet at anerkende folks frustrationer ved at give mig god tid til at lytte og tale med dem. Jeg har en stærk tro på, at så længe vi kan tale sammen, kan vi også nyorientere os og finde løsninger. Det er vel det, der i bund og grund er styrken ved vores demokrati.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Så skal vi tilbage til dengang, min datter var lille. Jeg var alene med hende, fra hun var fire år, og samtidig fik jeg tillidsposter i fagforeningen FOA, som betød, at mit arbejde ikke var et 8-16-job, men et job, hvor mange havde forventninger til, at der skulle gøres en forskel på eksempelvis løn, arbejdsvilkår og ligestilling. Jeg måtte tænke meget over, hvordan jeg indrettede mig i de år. Jeg havde en del møder i København, og når man bor i Thisted, er der meget transporttid. Jeg brugte rejsetiden til at arbejde og klare telefonsamtalerne, og så prioriterede jeg mentalt at holde fri, når jeg var hjemme og sammen med min datter. Mine forældre og søskende var til stor hjælp, men fordi jeg var alene med hende, tog jeg også min datter med til en del møder, hvor andre hjalp hende med at få lavet lektierne, og når der var pause i mødet, kunne hun spise sammen med os. I dag er hun 33 år, og vi har et godt forhold, men det var ikke altid let at balancere de forventninger, jeg havde til mig selv som mor, og de forventninger, der var til mig som valgt til en tillidspost.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

At vi tager vores medmenneskelige ansvar alvorligt i forlængelse af de problemer, MeToo-debatten har vist. Både mænd og kvinder har et ansvar for at kommentere, hvis man oplever noget, som kan virke grænseoverskridende. Jeg tror, de fleste af os godt ved, hvor grænsen går. Efter at tv-vært Sofie Linde stod frem, har jeg set ind i mig selv og må erkende, at jeg ikke altid har været god nok til at kommentere, når jeg har set et menneske være krænkende. Efterårets debat har været intens, men vi skal passe på, at vi ikke taber fokusset. Det går let som med beslutningen på arbejdspladsen om at tømme det fælles køleskab hver fredag: Efter tre måneder kan ingen huske, at man aftalte, at man skulle sørge for det.

Synes du, at etik fylder nok i den offentlige debat?

Nej, for ellers ville man ikke svine eksperter til, fordi de udtaler sig eksempelvis om pandemien. Jeg ved godt, at langt de fleste mennesker opfører sig ordentligt, men det er bekymrende med de hadske og perfide beskeder, som sendes til mennesker, der har synspunkter, man måske ikke deler. Vi lever i et land, hvor vi heldigvis har friheden til at argumentere for det, vi mener.

Hvilke etiske principper tilstræber du selv at handle efter?

Jeg forsøger at være ordentlig i alt, hvad jeg gør, vel vidende at jeg også bare er et menneske. Lige nu har jeg en titel, som jeg er voldsomt glad for, og jeg ved, at jeg med den titel er en rollemodel. Men det er vigtigt for mig at sige til folk, at jeg altså hedder Ulla, og jeg er borger i Thisted Kommune, hvor jeg arbejder for i samarbejde med andre politikere, at thyboere har et godt sted at arbejde og leve. Når man er politiker og har magt, bliver man ofte beskyldt for at have en dagsorden, og naturligvis har jeg det. Jeg har politiske visioner og mål for kommunen, men jeg bruger også gerne tid på at forklare mig, ikke mindst hvis jeg møder andre holdninger, påstande og fordomme. Måske er vi uenige, men jeg ser det som min opgave at bidrage til, at vi sammen bliver klogere og bevarer en ordentlighed mellem os.

Jeg forsøger at være ordentlig i alt, hvad jeg gør, vel vidende at jeg også bare er et menneske

Ulla Vestergaard, borgmester