Bo Christensen stirrer fra sin stol på forreste række. Det er, som om pusten er blevet taget fra hele lokalet. Alle holder vejret. Auktionarius har fremlagt genstand nummer 148. Den mytiske test-lp ”Tivoli” fra 1978. Den er aldrig blevet udgivet og er den eneste af sin slags. Og den er den eneste plade, 53-årige Bo Christensen mangler i sin samling af Gasolin’-plader.
”Nåh,” siger auktionarius og ser ud over forsamlingen fra sin plads på scenen.
”Hvad skal vi have for den?”.
En stilhed på flere sekunder møder ham som svar. Det er første gang i dag, der har været så lang en pause. Bo Christensen og alle andre venter på at høre, hvor startprisen lander. Han håber ikke, det bliver for højt. Det er hans opsparing, han sidder klar til at byde med.
”Skal vi have 20.000 kroner?”, spørger auktionarius.
Bo Christensens hjerte synker.
Indtil nu har auktionen været lidt af en oplevelse. Journalister fra både lokale aviser og Danmarks Radio har rendt rundt i forsamlingen for at få lidt af det hele med. Som fortællingen om manden bag de ting, der denne lørdag er til salg, Allan Sund, der siden han var en lille dreng og indtil sin død for fire år siden har indsamlet Danmarks største Gasolin’- og Kim Larsen-samling. Alt fra lightere med logo på til autografbøger og guld- og platinplader. Den gamle samler havde det hele, og nu skal det sælges videre på auktion på Værket i Randers. Folk bliver revet med af stemningen.
Hovedrysten over dagens priser og latter har der været hele eftermiddagen. Summen og gamle røverhistorier. Mange er for unge til at have været mere end 10 år, da Gasolin’ brød op, og for unge til at have været med til nogen Gasolin’-koncerter. Men de husker lyden af bandet i radioen. Husker, hvordan de har været gamle nok til at vide, hvilke knapper man skulle dreje på på radioen, når sangen ”Mamma CuCu” spillede. Og at det kun tog mor og far et par sekunder at komme ind og skrue ned igen.
Der er blevet solgt gammelt hvidt gavepapir med Gasolin’-logo til 300 kroner. En mand fra Randers har købt en udgave af ”The Black Song Book” i ubrudt emballage til 3000 kroner, som han aldrig har tænkt sig at åbne. Den kan også købes i netbutikker til 199,95 kroner.
På ryggen af flere i forsamlingen står henvisninger til diverse Gasolin’- og Kim Larsen-plader og sange. Mange er loyale fans, der er kommet for at se samlingen, inden den spredes for alle vinde. Nogle er kommet for at mindes andre for at se, hvad deres gamle pladesamling på loftet kan sælges for, når konen bliver træt af at se på den. Atter andre har som Bo Christensen fra Viborgområdet betalt 400 kroner for at komme ind og få en siddeplads foran scenen for ikke at gå glip af noget. For at købe. En mand med skriften ”En gammel hankat” på ryggen har flere gange rystet på hovedet over priserne.
”Sindssygt,” hvisker nogen.
”Folk er rablende vanvittige,” svarer en anden.
Auktionarius’ ørneblik skuer ud over forsamlingen, der stadig i dette sekund er frosset. Ingen vil melde sig på 20.000 kroner for ”Tivoli”-pladen.
”Er det for meget?”, spørger han. Ingen svarer. Alle venter.
”Skal vi have 10? 10 er der budt – titusindekroner er budt, så er vi i gang.”
Nogen har rakt en hånd i vejret ved ordet ”10”, og auktionarius genstarter sin rullende salgsbølge, og den løber stærkt.
Bo Christensen byder med. 11.000 kroner. 12.000. 13.000, 14, 15, 16. En anden mand yderst til højre på forreste række bliver ved.
”Det skal være løgn,” tænker Bo Christensen og rækker hånden i vejret igen. 17.000 kroner. Sekunderne, buddene og auktionarius’ tunge ruller derudad som et ustoppeligt lyntog på vej mod afgrunden. Før man ved af det, kan prisen blive for høj, og løbet er kørt.
”Lad nu være,” tænker Bo Christensen. Personen yderst til højre hører ikke hans mentale bøn, men hæver i stedet sin hånd igen. Bo Christensen gør klar til at gøre det samme.
Hans pladesamling startede allerede, da han var helt lille. Omkring fem år har han været. I december fik han pakkekalendere af sine forældre, og den indeholdt altid gamle plader, som de gik rundt og fandt på kræmmermarkeder og hos marskandisere. Gamle Peter Belli-singler uden cover. Hans forældre fandt hurtigt ud af, at hvis der lå en single i bunken af pakker, så skulle den gives til ham i weekenderne, for han var umulig at drive i skole, hvis han fik musik om morgenen på en hverdag.
I dag har han omkring 8000 plader derhjemme, inklusive alle Gasolin’-udgivelser. Og bandet har en særlig plads hos ham.
”20.000 kroner er der budt herovre,” siger auktionarius og peger på Bo Christensens hævede og rystende hånd. Hans grænse er nået. Han har ikke flere penge at give.
”20.000 kroner første gang.”
Tidligere på eftermiddagen havde en ung lyshåret kvinde med nitter på sin blå jakke danset en sejrsdans, da hun fik en plade i hænderne, hun havde budt på. Man køber ikke på en auktion. Man vinder.
”20.000 kroner anden gang.”
Bo Christensen mærker kroppen blive vaklende, selvom han sidder ned. Gasolin’ har været en del af hans liv siden 1974. Han var syv år og havde fået lov til at optage på et kassettebånd for første gang. På P3 i radioen sad Gasolin’ i studiet og talte om deres nyeste plade, ”Stakkels Jim”, og spillede sange akustisk. Det lød godt, og han skyndte sig at optage sangen ”Alla-tin-gala”. Han har stadig båndet.
”20.000 kroner tredje gang.”
Auktionarius bevæger langsomt hammeren hen mod det sted på hans bord, hvor den skal slå, for at pladen bliver Bo Christensen. Auktionarius sveder. Bo Christensens hænder ryster.
”SOLGT, til 20.000 kroner.”
”YYEEES!”.
Bo Christensen råber al spændingen ud i hele auktionshallen. ”Yes!”. Han fik den. Verdens eneste eksemplar af ”Tivoli”.
Verdens eneste. Hvad skal han gøre af den? Den skal høres. En enkelt gang. Forsigtigt. Til et glas øl.
Folk omkring ham ler og klapper anerkendende. Man køber ikke på auktion. Man vinder.