Prøv avisen
Nøjsomhed til gavn for miljøet

Mange ældre levede bæredygtigt, længe før det kom på mode blandt unge

”De ældre har levet i en tid, hvor man ikke kunne købe alt, man havde lyst til, og hvor man ikke havde samme økonomiske overskud," fortæller Simon Elsborg Nygaard, der forsker i psykologi og bæredygtighed på tværs af generationer på Aarhus Universitet. "Man smed ikke bare tingene ud, fordi de ikke virkede, men forsøgte at reparere dem, ligesom kød blev anset som en finere vare, man altid spiste i rationer og sammen med kartofler, og rester blev gemt. Intet gik til spilde." Arkivfoto. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

De ældste danskere rejser mest klimavenligt, viser ny undersøgelse. Deres rejsevaner er et udtryk for en sparsommelighed, de er vokset op med. Men den næste generation af ældre har helt andre vaner og forventninger til livet

Flere melder sig ind i klimakampen, og særligt blandt de unge stiger bevidstheden om klimaet. Sidste år svarede eksempelvis 71 procent af de 18-29-årige i en måling foretaget af Analyse Danmark for klimatænketanken Concito, at klimaproblemet er ”meget alvorligt” mod blot 55 procent i 2016. Og i løbet af foråret og efteråret har skoleelever med Greta Thunberg som forbillede strejket for at deltage i klimamarcher landet over.

Samtidig blev 2018 kaldt et rekordår for de danske lufthavne med det hidtil største antal afrejsende flypassagerer, og vender vi blikket mod danskernes rejsevaner, er det de ældste og ikke yngste, der løber med prisen som de mest klimavenlige.

Danskere på 65 år eller derover har nemlig mere beskedne rejsevaner end den gennemsnitlige dansker. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der har kortlagt danskernes ferieadfærd i 2018 og konkluderer, at den ældste generation både flyver mindst og oftest holder ferie i Danmark.

Knap halvdelen af den ældste generation holdt nemlig ferie i hjemlandet sidste år, mens to tredjedele af de 15-24-årige tilbragte den i udlandet.

Hertil kommer, at 81 procent af den yngste del af befolkningen tog flyet, når de skulle på lange ferier til udlandet, hvilket også afspejler landsgennemsnittet, mens det tilsvarende tal for aldersgruppen 65-plussere ligger på 76 procent.

Så når det kommer til et af tidens mest debatterede spørgsmål om, hvordan vi skaber gode, men også bæredygtige liv, kan de yngre generationer lære meget af de ældre, mener Simon Elsborg Nygaard, der forsker i psykologi og bæredygtighed på tværs af generationer på Aarhus Universitet:

”Trivselsmålinger fra for 50 år siden viser, at danskerne havde stort set det samme niveau af livskvalitet, som vi har i dag. Men vi ved også, at man havde et langt lavere forbrug dengang, så i den ældste generation er en gruppe af befolkningen, som har levet i en tid og på forskellige måder psykologisk og praktisk, hvor de har haft høj grad af livskvalitet og høj grad af miljømæssig bæredygtighed, og det kan de unge lære af,” forklarer han og understreger, at det er i en meget kort tidsperiode af menneskets historie, at vi har haft brug for at kunne tale om bæredygtighed, fordi det tidligere var en selvfølge:

”I for eksempel 1930’erne levede langt de fleste bæredygtigt, og det er først, i takt med at vi overhovedet er begyndt at bruge mere, end der er på Jorden, at begrebet ’bæredygtigt’ bliver relevant.”

Når vi i stigende grad ser en udfordring blandt yngre generationer med øget forbrug, skyldes det i høj grad tilgængeligheden og sammenhængen mellem materialitet og identitet:

”De ældre har levet i en tid, hvor man ikke kunne købe alt, man havde lyst til, og hvor man ikke havde samme økonomiske overskud. De er vokset op med, at forbrug er noget, der er nært forbundet med, hvad man virkelig har brug for, og de har lært at nøjes. Man smed ikke bare tingene ud, fordi de ikke virkede, men forsøgte at reparere dem, ligesom kød blev anset som en finere vare, man altid spiste i rationer og sammen med kartofler, og rester blev gemt. Intet gik til spilde.”

Hvis alle på Jorden levede ligesom en dansker gør i dag, skulle vi bruge fire jordkloder for at understøtte vores livsstil. I slutningen af 1960’erne var vi stadig nede på én jordklode globalt set, men når det har taget fart siden da, skyldes det væsentlige samfundsændringer:

”68’er-generationen har brudt med traditionelle livsstile og familiemønstre. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og man begyndte at orientere sig mod USA og forbrug. Det er en generation, som har levet med en anden adfærd på grund af værdier og normer. Men 68’erne, der nu er seniorer, har stadig været vidne til den nøjsomme livsstil og husker, at de var lykkelige som børn. Det er meget sværere for folk, som er vokset op i dag, at forestille sig, hvordan et liv er, hvor man forbruger langt mindre,” fortæller han og forklarer, at det er påvist, at økonomi og bæredygtighed er negativt forbundet.

Spørger man Anders Laugesen (59 år), der er foredragsholder, klimadebattør og en del af tænketanken Eksistensen, er årsagen til navnlig de yngres overforbrug en grad af fremmedgørelse over for livet, og derfor kan de yngre generationer i dag først efterleve de ældres bæredygtige levevis, når de forstår, at praktiske gøremål også er en del af livet:

”I dag har mange vænnet sig til ikke at kombinere livet med praktiske gøremål. Det er, som om vi ikke forstår, at selve livet er at vaske op, lave mad eller bage brød. Du lever, imens du gør de ting. Og når man begynder at lave praktiske ting, opdager man, at der er nydelse forbundet med selve processen.”

Simon Elsborg Nygaard fremhæver, at den næste generation af ældre formentlig udfordrer det ideal, for statistisk set udgør de 45-64-årige den andel af danskere, som foretager de fleste længere rejser til udlandet, og de tager også førertrøjen, når det kommer til at vælge fly fremfor bil, bus eller tog. Som del af netop den generation har Anders Laugesen gjort sig overvejelser om, hvordan denne livsstil kan udfordres:

”Hver gang vi undgår en flyrejse, kan det anskues som en måde at sætte penge ind på en klimakonto, som vores børnebørn kan hæve fra senere. Dermed afholder vi dem ikke fra at komme på samme dannelsesrejse, som vi selv har været på.”