Prøv avisen

Mange dykker i livskvalitet efter skilsmissen – og det er helt forståeligt

Statistikker og grafer om skilsmisse fik en ny betydning for psykolog og lektor Gert Martin Hald, da han og kæresten for halvandet år siden brød med hinanden – og gjorde børnene til delebørn. – Foto: VTM.

Psykolog og lektor på Københavns Universitet Gert Martin Hald har skrevet en bog, der skal hjælpe familier igennem skilsmissen. En begivenhed i livet, som han kalder ”den moderne død”

Han ville hellere skære sin arm af end at sige til sine to børn, at han og deres mor gik fra hinanden. Men der var ingen vej udenom.

For halvandet år siden måtte psykolog, forskningsleder og lektor på Københavns Universitet Gert Martin Hald sætte sig ned med sin nu ekskæreste og sige til børnene, at far og mor ikke længere skulle bo sammen. At de skulle være delebørn. Og at han fremover ville bo i Stavanger i Norge hver anden uge fra onsdag til søndag for at være sammen med børnene. Resten af tiden ville han bo i København, hvor han arbejder.

”Det gjorde simpelthen så ondt at skulle sige det til dem. Og man ved, at når man trykker på den knap, der hedder skilsmisse, så vil der uundgåeligt følge en svær tid for alle medlemmerne af familien. Og i særdeleshed for børnene. Det er også én af pointerne fra min forskning,” siger han.

Dette er ikke et interview om Gert Martin Halds personlige erfaringer med at blive skilt. Samtalen handler om hans nye bog ”Kom godt igennem skilsmissen”, der udkom på Gyldendal tidligere på måneden. Men når man sidder med en af landets førende skilsmisseforskere, der blandt andet er én af fagpersonerne bag værktøjskassen Samarbejde efter Skilsmisse, (SES), som er målrettet skilsmisseforældre og skilsmissebehandlere, så synes det oplagt at spørge ind til hans egen civile status. Og der viser det sig, at skilsmisse er vanskeligt. Også selvom man har forsket i det i en årrække.

”Man kan sige, at statistikkerne er blevet mere levende for mig, og tallene har fået mere farve,” siger Gert Martin Hald, der er 45 år.

Netop forskningen i skilsmisser er også fundamentet for hans nye bog. I modsætning til en del andre skilsmissebøger på markedet er der i denne hverken cases eller personlige vidnesbyrd om at blive skilt. Det er en ”lavpraktisk bog med faglig tyngde” baseret på dansk forskning og dermed nye, danske tal. Målgruppen er dem, der står over for en skilsmisse, netop er blevet skilt eller befinder sig i et brud og kan bruge noget assistance. Bogen består af tre dele. Første del handler om som voksen at få styr på de svære følelser, som er under og lige efter skilsmissen, om forandringerne og bevægelsen mod det nye liv. Anden del koncentrerer sig om børnene og deres behov og bidrager med viden om, hvordan de kan reagere alt efter alder. Tredje del har fokus på, hvordan man kan gøre samarbejdet om børnene så konstruktivt som muligt.

”Skilsmissen har en anatomi. Den er en proces. Det, man har brug for i begyndelsen, er ikke det samme som det, man senere ønsker sig. Bogen er indrettet, så man kan dykke ned i de forskellige faser efter behov,” forklarer han.

Den moderne død. Sådan benævner han også skilsmissen i sin bog. En skilsmisse ligger nemlig i toptre over de værste livsbegivenheder, et menneske kan opleve.

”At miste et barn ligger nummer et. En skilsmisse er i nogle tilfælde så gennemgribende, at den minder om de reaktioner, vi har i forbindelse med et dødsfald. Vi mister en af dem, der har været os allernærmest, og vi er fyldt op af sorg, vrede og frustration. Det kan være et meget smerteligt tab. Specielt hvis man ikke selv har valgt at blive skilt.”

Han har i sin forskning erfaret, at der ofte florerer mange myter om dét at blive skilt. Én af dem handler om, at nogle bare drøner igennem bruddet uden at slå sig undervejs. Sådan kan det også se ud på overfladen, erkender han.

”Man kan nemt få det indtryk, at der indtræffer en ”honeymoon effect” i forlængelsen af skilsmissen. Man kan se, hvordan Henning fra jobbet både tabte sig 10 kilo og hurtigt har fået en ny kæreste og en ny bil. Sandheden er, at de fleste, der bliver skilt, dykker i livskvalitet både fysisk og psykisk. Det er godt at vide, at det er helt normalt at være ked af det eller have det ambivalent med bruddet. Også selvom man synes, at skilsmissen var den rigtige beslutning.”

Ligeledes kan man støde på forældre, der siger, at deres skilsmisse også var til børnenes bedste, ”fordi vi bare skændtes konstant”. Og det kan også være sandt, understreger skilsmisse-eksperten. Men umiddelbart efter skilsmissen dykker de fleste børn også i livskvalitet.

”Særligt for børnene gør bruddet ondt, og det må man som forældre både indstille sig på og kunne rumme. På den absolut korte bane påvirker det børnenes trivsel negativt, men den gode nyhed er, at hvis man som forældre formår et etablere nogle gode samarbejder, kan det modvirke nogle af de negative effekter, og børnene kan få det godt igen. Børn kan godt på længere sigt se meningen med en skilsmisse og vænne sig til den.”

En anden sejlivet myte går på, at mænd og kvinder bliver skilt af meget forskellige årsager og har forskellige ønsker til et ægteskab. Men faktisk er kønnenes begrundelser for at gå ud af ægteskabet meget lig hinanden.

”Mænd og kvinder giver de samme forklaringer på, hvorfor de ikke længere ønsker at blive i ægteskabet. I langt de fleste tilfælde er det en længere proces, hvor man gradvist mister de gode elementer i parforholdet. Fra at lytte til hinanden og støtte hinanden, gider man ikke længere høre på den anden eller støtte den anden, og det intime liv forsvinder. Til sidst evner man ikke at komme tilbage på sporet,” siger han.

De fleste oplever dog at have ambivalente følelser om det at blive skilt. Det kan både være et hårdt slag og en personlig frigørelse på samme tid.

”Især hvis der er børn involveret, vil forældrene i en eller anden grad opleve det at blive skilt som et nederlag. Samtidig kan det være en stor lettelse at slippe for konflikterne og trummerummen i parforholdet. Man kan spise noget andet, rejse andre steder hen på ferie, lytte til anden musik.”

At et parforhold hurtigt kan køre af sporet, har Gert Martin Hald oplevet en del gange i tv-programmet ”Gift ved første blik” på DR 1, hvor han er en af parforholdseksperterne: Her er han med til at matche de par, som møder hinanden første gang, når de bliver gift for rullende kameraer. Men kun ganske få af parrene er endt med at blive sammen. Og hvad kan man så udlede af det? Gert Martin Hald siger:

”Det er et udtryk for, at den rationelle kærlighed, som vi har matchet deltagerne ud fra, har svære vilkår i en tid, hvor den romantiske kærlighed bliver set som idealet. Det gør sig i øvrigt generelt gældende i vores samfund. Så snart vi ikke mærker forelskelsen, begynder vi lettere at tvivle på, om parforholdet nu er det rigtige.”