Prøv avisen

Læge: Mange får brug for hjælp til at komme ud af den digitale døs

Forfatter, speciallæge og ekspert i digital sundhed, Imran Rashid, tilbyder i sin online lægeklinik lige nu gratis rådgivning til familier og privatpersoner, der ønsker hjælp til at komme ud af coronaens digitale døs. pressefoto fra drimranrashid.com Foto: pressefoto fra drimranrashid.com

Mens hverdagens rammer er blevet brudt ned, er skærmforbruget i mange hjem gået op. Læge og ekspert i digital adfærd Imran Rashid mærker en efterspørgsel efter at komme tilbage på sporet og har derfor oprettet en online-lægeklinik til formålet

Imran Rashid erkender blankt, at han selv har været faldet i smartphone-fælden. I løbet af de seneste ugers nedlukning af samfundet har han som mange andre oplevet, at hans skærmforbrug er eksploderet. Sammen med sin hustru og sine børn på 8 og 11 år bor han i en lejlighed på Frederiksberg, og i begyndelsen af karantænen sad alle fire familiemedlemmer nærmest hele dage i hvert sit rum med hver sin skærm uden nævneværdig kontakt. Naturligvis fordi de skulle passe job og skole, men også fordi skærmen var dragende og et vindue til verden og nyhedsstrømmen. Han siger:

”Hver en ledig stund kiggede jeg på telefonen. Både fordi jeg arbejdede, men også fordi jeg kastede mig over et nyt spil Wordfeud. Jeg kunne se på min skærmtids-app, at jeg nogle dage havde et forbrug på seks-syv timer, og selvom det også var, fordi jeg var midt i at lave en ny podcast, var det stadig voldsomt. Min hustru havde for eksempel svært ved at slippe nyhederne. Set i bakspejlet var det jo en slags katastrofeskål, hun også konstant gik og snackede af.”

”Det var, som om vi var blevet lukket ind i en digital slikforretning uden opsyn, hvilket jo selvfølgelig skaber problemer.”

Imran Rashid er speciallæge, ekspert i digital adfærd og blandt andet forfatter til bestselleren ”Sluk – Kunsten at overleve i en digital verden”, hvor han netop beskriver nødvendigheden og værdien af at kunne slukke for informationsstrømmen og bevidst være offline. Men selv for personer som ham selv, som egentlig havde styr på sine digitale vaner, har pandemien på det nærmeste ført til en omkalfatring af hverdagen, og så går der koks i maskineriet.

”Når hverdagens rammer bliver brudt ned, aner du ikke, hvordan du skal navigere. Hjemmet plejer at være dit frirum, men nu er det også blevet til arbejdsplads og skole. Du skal aktivt forholde dig til, om du faktisk gider at gå i bad, eller om du bare skal beholde joggingbukserne på. Der er ingen kolleger eller chef til at holde dig socialt i skak, og din adfærd bliver gradvist mere følelsesbetonet. Der er smartphonens muligheder en enorm fristelse for mange.”

Han beskriver vores for tiden indskrænkede liv som en perfect storm i forhold til at udvikle usunde vaner omkring brugen af sin smartphone. De tre faktorer ”bekymring”, ”nødvendighed” og ”opbrudte sociale rammer” udgør ingredienserne i en problematisk cocktail, forklarer Imran Rashid.

”Mange er bekymrede for coronaen og for samfundsudviklingen og følger derfor nyhedsstrømmen tæt, indtil de befinder sig i et konstant breaking news, der aldrig hører op. Og de fleste, der arbejder hjemmefra, må af nødvendighed være tilgængelige for deres arbejdsplads online – måske også i større omfang, end de er vant til. Endelig er der de opbrudte sociale normer, som betyder, at hvis du vil se andre mennesker, så foregår det i høj grad på en skærm.”

Og jo, selvfølgelig er det da smart, at vi kan følge nyhedsstrømmen, arbejde alle steder fra og pleje vores relationer gennem skærmen, men hvis vi ikke er bevidste omkring skærmforbruget, ender det meget nemt på et skråplan, advarer Imran Rashid.

”Problemet er, at skærmene jo reelt forbruger vores mentale ressourcer og er mere belastende for os end samtaler i den ’virkelige’ verden. For eksempel viser forskning, at hvis blot der er få sekunders forsinkelse på videokommunikationen, så bliver vi mere stressede på grund af den ekstra øvelse, vi skal lave for at afkode budskaberne. Vores søvnmønstre går måske også fløjten, fordi vi kværner serier på Netflix. Mange kan berette, at de har taget på under hjemmekarantænen. Årsagen er, at når vi er pressede, så gør vi det, der føles godt. Vi trøsteshopper, trøstespiser, trøstescroller, og spiltjenesterne har kronede dage, fordi mange sidder isolerede og keder sig.”

For når man ikke har noget at lave derhjemme og ikke har nogen at være sammen med, så sætter man sig lettere hen til skærmen for at få selskab. Man forsøger at få dækket sit sociale behov gennem sociale medier.

”Men i længden er det ikke tilstrækkeligt. I hvert fald ikke hvis man udelukkende skriver sammen og ikke hører hinandens stemmer eller ser hinanden. Det er som at spille bold op ad en mur eller at tygge tyggegummi, fordi du er sulten,” mener Imran Rashid.

Som læge med specialviden om digital sundhed oplever han nu, at både private og virksomheder kontakter ham for at få hjælp til at komme ud af den digitale døs, de befinder sig i. Flere har henvendt sig både via hans facebookside, hvor han har godt 29.000 følgere samt hans nye online-lægeklinik på digitalsundhed.dk.

”Mange vil gerne have hjælp til at komme tilbage på sporet. De vil gerne af med de negative adfærdsændringer, som er kommet til under denne nedlukning.”

Derfor tilbyder han lige nu via klinikken en gratis rådgivning på 20 minutter til familier og privatpersoner, der har brug for assistance til at koble fra, eller som bare går med en følelse af at have det skidt, uden at de nødvendigvis forbinder det med deres forbrug af sociale medier. Inden rådgivningen udfylder man et spørgeskema om sine vaner, som danner grundlag for konsultationen.

”Det er de færreste, der går til lægen, fordi de har været for meget på skærmen. Men med min lægefaglige viden i bagagen kan jeg bedre spørge ind til, om der er tegn på stress, søvnproblemer, om man får noget frisk luft og så videre. Ad den vej finder vi måske frem til, at et usundt digitalt forbrug kan være medvirkende til den tilstand, de befinder sig i,” siger han.

Det er sikkert gået op for de fleste, at der ikke er nogen bund i Facebook. Der kommer kontant nyt indhold på sociale medier. Derfor kan det også være en vanskelig øvelse at genvinde kontrollen. Især i den nuværende situation, hvor rigtig mange forsat arbejder hjemmefra. Derfor bør arbejdsgiverne også påtage sig et større moralsk ansvar for medarbejderne, end de måske er vant til.

”Vi taler ikke længere om work-life-balance. Nu er det mere en work-life-blender, hvor alting flyder sammen. Der mener jeg, at arbejdsgiverne har et medansvar for, at medarbejderne ikke udvikler usunde vaner. De kan hjælpe med at skabe en rytme. Opfordre til, at alle spiser frokost på samme tid, holde daglige videomøder og en gang imellem et webinar, hvor man får nye input og inspiration. En daglig gåtur kunne også sagtens være en del af arbejdsskemaet,” opfordrer han.

Forvent ikke, at livet vil blive som før coronaen, har blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) udtalt i løbet af de seneste uger. Også hvad angår vores skærmforbrug er vi på vej ind i en ny virkelighed, vurderer Imran Rashid.

”Vi er ved at skabe en ny normal, som i virkeligheden ikke er i vores interesse. Jo længere tid vi er væk fra hverdagen og de mennesker, der plejer at være en del af den, jo dårligere bliver vi til at udvikle relationer og vise samfundssind. Og så har vi en tendens til at lade vores frustration gå ud over andre på sociale medier. Så begynder vi at udgyde vores frustrationer frem for at have en ordentlig samtale. Den udvikling skal vi have vendt. En øvelse, der dog begynder med, at vi bliver bevidste om udviklingen.”

Forfatter, speciallæge og ekspert i digital sundhed, Imran Rashid, tilbyder i sin online lægeklinik lige nu gratis rådgivning til familier og privatpersoner, der ønsker hjælp til at komme ud af coronaens digitale døs. Foto: pressefoto fra drimranrashid.com