Mange finder kærligheden i udlandet

Ferie, studier og arbejde. Når der ikke er corona, rejser danskerne meget, og det kan ses i vielsesstatistikken. Flere mænd end kvinder finder tilsyneladende lykken i udlandet

Der ligger en berigelse i at komme fra to forskellige kulturer, fortæller lektor Rashmi Singla.
Der ligger en berigelse i at komme fra to forskellige kulturer, fortæller lektor Rashmi Singla. Foto: Monet Garner/Unsplash

Kærlighed kender som bekendt ingen grænser. Det kan antropolog Pia Lund Poulsen tale med om. Hun fandt sit livs kærlighed i Malaysia, og parret har siden 2002 boet sammen i Danmark, hvor de har fået to børn. Og med alle de udfordringer parret har været igennem ikke mindst med at bosætte sig i Danmark, besluttede hun sig for at gennemføre et forskningsprojekt om blandede ægtepar. Det mundede ud i bogen ”På tværs og på trods”, der bygger på interviews med 24 dansk-udenlandske par.

”Typisk har parret mødt hinanden i udlandet, de er forelskede, og alt er godt. De første udfordringer går mest på omgivelsernes reaktion, om man bliver accepteret af familie og venner, og det er selvfølgelig vigtigt. Men ubalancen vil typisk opstå i det øjeblik, parret beslutter sig for at slå sig ned i den enes hjemland, for så vil den anden altid være på udebane. Det betyder at den, hvis land man bor i, har ansvaret for, at det hele går godt. Det er et hvert fald et stort pres, som jeg også har mærket på egen krop, og det er bestemt ikke blevet nemmere at få sin udenlandske partner med til Danmark efter de seneste års stramninger på udlændingeområdet,” siger antropolog Pia Lund Poulsen.

Også Rashmi Singla, lektor ved Roskilde Universitet, har forsket i emnet i årevis og har bl.a. udgivet bogen ”Intermarriage and mixed parenting”. Hun er enig i, at det ofte er omverdenens syn på det blandede par, der kan være en udfordring, men de virkelige problemer viser sig som regel, når der kommer børn til.

”Her vil forskellighederne i parrenes kulturbaggrund vise sig endnu tydeligere. I forhold til opdragelse vil der komme diskussioner om, hvor meget frihed man skal give barnet i et land som Danmark, hvor man typisk har vide rammer. Og når børnene når op i teenagealderen, vil forskellige opfattelser af normer dukke op, for eksempel om hvornår de unge må få deres seksuelle debut. Det kan i hvert fald ikke undgås, at der skal tages diskussioner og indgås kompromiser om de ting,” forklarer Rashmi Singla, der selv har indiske rødder.

Antallet af blandede ægteskaber har været stabilt de seneste år. Ifølge Danmarks Statistik giftede 2279 danske mænd sig i 2019 med en kvinde fra udlandet, mens det tilsvarende tal for danske kvinder, der fandt sammen med en udenlandsk mand var 1233. I 2011 var tallet nogenlunde det samme.

”Tallene har svinget noget, men de seneste 10 år er de stagneret, sandsynligvis som følge af en række stramninger. For eksempel er de økonomiske krav vokset helt vildt. I 2002, da min mand skulle ind i Danmark, kunne vi nøjes med en bankgaranti på 50.000 kroner; i dag skal man stille med over 100.000 kroner, hvis man vil have sin ægtefælle ind i landet. Men det er klart, at hvis man virkelig vil være sammen, skal man også nok overvinde de forhindringer. Efter 13 år er det da endelig også lykkedes min mand at få permanent opholdstilladelse,” siger Pia Lund Poulsen.

Og som Rashmi Singla tilføjer, skal man huske på, at blandede ægteskaber ikke kun er ensbetydende med problemer.

”Jeg tror, det er vigtigt ikke kun at se på, hvad der skiller parrene ad, men også hvad der har bragt dem sammen – hvorfor de blev forelskede og giftede sig. Og så ligger der også en berigelse i at komme fra to forskellige kulturer. Hvis man som par forstår at værdsætte det, er man måske også bedre rustet til at klare de udfordringer, der måtte komme hen ad vejen og komme tættere på hinanden,” lyder hendes vurdering.