Mange unge lægger for meget i det første fuldtidsjob

Det første job|Det er en obligatorisk del af livet, at det er svært at blive voksen og bestride en fuldtidsstilling. Men en del unge voksne går i panik, når tilværelsen som lønmodtager er mere vanskelig end forventet, oplever psykolog

”De unge voksne, jeg møder i min praksis, har det tilfælles, at de har høje forventninger til, at det skal føles godt og helt rigtigt at have sit første fuldtidsjob. Oplever man så længere strækninger, hvor det er vanskeligt eller mere kedeligt, end man havde troet, er der et fejlfindingssystem, der går i gang," fortæller psykolog Mette Bratlann Johan. Modelfoto.
”De unge voksne, jeg møder i min praksis, har det tilfælles, at de har høje forventninger til, at det skal føles godt og helt rigtigt at have sit første fuldtidsjob. Oplever man så længere strækninger, hvor det er vanskeligt eller mere kedeligt, end man havde troet, er der et fejlfindingssystem, der går i gang," fortæller psykolog Mette Bratlann Johan. Modelfoto. Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix.

I sin praksis mødte psykolog Mette Bratlann Johan, der havde haft en plan for sit liv, siden han var 13 år. Han var nu 27 år og færdig som advokat. Som 24-årig var han blevet uddannet jurist fra Københavns Universitet, og nu var han så der, hvor han altid havde planlagt at være. Men nu havde han mistet målet i sit liv. Den plan, han hele tiden havde arbejdet henimod, var fuldført og hvad så?

I den anden ende af skalaen mødte hun Helene, der var i gang med sin tredje uddannelse, men som var i tvivl om, hvorvidt hun kunne afslutte den, for hvad nu, hvis hun valgte forkert og alligevel ikke kunne lide at arbejde med det, hun uddannede sig til?

Mette Bratlann beskriver Johans og Helenes erfaringer i sin netop udkomme bog ”Kvartvejs. Om at finde vej ind i voksenlivet”. Selvom de to unge mennesker tackler vejen ud på arbejdsmarkedet vidt forskelligt, er de et produkt af den samme nagende tvivl.

”De unge voksne, jeg møder i min praksis, har det tilfælles, at de har høje forventninger til, at det skal føles godt og helt rigtigt at have sit første fuldtidsjob. Oplever man så længere strækninger, hvor det er vanskeligt eller mere kedeligt, end man havde troet, er der et fejlfindingssystem, der går i gang, og de spekulerer på, om de så har spildt fem år på universitetet. For det er vel ikke meningen, at det skal føles sådan her at have et arbejde?”

Men jo, i nogle tilfælde er det faktisk sådan, det skal føles, påpeger Mette Bratlann. Ikke at man skal gå rundt og have det fuldstændig forfærdeligt i hele og halve år, men der er en pointe i, at man nogle gange må give plads til de sværere strækninger i arbejdslivet. Og en af de svære er utvivlsomt, når man går fra at være studerende til at skulle udfylde en fuldtidsstilling.

”Det er en voldsom overgang for de fleste at komme ud på arbejdsmarkedet. De allerfleste unge i dag har levet et liv, hvor der altid har været en plan og et mål for øje. Siden de kom i vuggestue som etårige, har nogen i større eller mindre grad fortalt dem, hvad næste skridt var, og det har handlet om at køre på de skinner, der allerede var lagt ud. Pludselig efter alle de år ankommer man til sin destination, og så er det op til en selv at skabe den videre retning. Det synes en smule skræmmende for mange.”

Hvad den videre retning angår, er der også mange forventninger til, hvad et arbejdsliv og et første job skal være.

”Det er min holdning, at mange tillægger deres første job alt for stor værdi. Det er sjældent, at lige det job bliver fuldstændig afgørende for ens karriere, men det er med den in mente, at mange unge søger job i dag. De tænker, at det første job bliver afgørende for resten af deres liv. Men mange ender ikke i deres drømmejob lige fra begyndelsen.”

Der er mange grunde til, at det kan være en omvæltning at være en del af arbejdsstyrken. I begyndelsen er alt nyt, og man er nederst i hierarkiet. Vennerne må man nu planlægge at se frem for bare at møde på studiet eller på caféen. Generelt tager det kræfter at skulle levere en 8-10 timer af sin vågne tid til en arbejdsgiver.

”Men der er også noget stolthed i at føle sig selvstændig og en glæde ved at tjene sine egne penge. Mange oplever også en mestringsfølelse, når de får deres første job,” siger Mette Bratlann.

Den vigtigste læring af overgangen fra studie til arbejdsliv er, at den sjældent er nem. Hvis man tænker, at man nu er i mål som voksen, er det nok snarere nu, at livet som voksen for alvor begynder.

”At få sit første job er helt klart en af de tunge voksenmarkører, og derfor synes mange også, at de burde håndtere det voksent og ikke føle sig på gyngende grund. Men faktum er, at det er den følelse, mange har i begyndelsen.”

For generationer tilbage var der ikke lige så megen diskussion om, hvad man skulle. Den fædrene gård skulle føres videre, kvinderne skulle blive hjemme ved børn og kødgryder og skomageren ved sin læst. Men det gav så nogle andre problematikker, mener Mette Bratlann.

”Uanset hvad scenariet er, tror jeg aldrig, at denne overgang bliver nem. Det er en obligatorisk del af livet, at det er svært at blive voksen. Hvor man tilbage i tiden måske slet ikke havde noget valg, er der i dag tusind valgmuligheder. Valgmulighederne er simpelthen eksploderet i løbet af de seneste generationer, og det er meget let at føle sig i vildrede. Samtidig får man at vide, at man bare skal gøre det, der gør en glad og følge sit hjerte. Det er nemmere sagt end gjort.”