Marie er hjemmepasser: Tiden med Kamma er min største og bedste investering

Stadig flere forældre vælger selv at passe børnene frem for at sende dem i vuggestue eller dagpleje

Marie Amalie Rørbye er klar over, at hendes valg om at passe datteren Kamma hjemme, går ud over karrieren og økonomien. ”Men jeg skal være på arbejdsmarkedet, til jeg bliver 70 år, så jeg skal nok nå det, jeg skal nå både karrieremæssigt og økonomisk,” siger hun. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
Marie Amalie Rørbye er klar over, at hendes valg om at passe datteren Kamma hjemme, går ud over karrieren og økonomien. ”Men jeg skal være på arbejdsmarkedet, til jeg bliver 70 år, så jeg skal nok nå det, jeg skal nå både karrieremæssigt og økonomisk,” siger hun. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

På en legeplads på Amager i København sidder Marie Amalie Rørbye med datteren Kamma og graver i sandkassens våde, grå sand. Det er onsdag formiddag, og efterårshimlen gråner over de gyldne trætoppe.

”Kan du putte sandet herop?” spørger hun datteren, der ihærdigt og koncentreret forsøger at fylde en plasticbøtte med sand.

Mens en onsdag formiddag for de fleste forældre ikke foregår på kanten af en sandkasse, ser Marie Amalie Rørbyes hverdag med datteren anderledes ud. For den 40-årige cand.mag. er såkaldt hjemmepasser på fuld tid, hvilket betyder, at toårige Kamma hverken går i vuggestue eller dagpleje som de fleste af sine jævnaldrende. I stedet passes Kamma af sin mor.

”Det er uden tvivl det mest udfordrende arbejde, jeg nogensinde har haft. Men også det mest meningsfulde,” fortæller Marie Amalie Rørbye, der har gået hjemme med datteren, siden hendes barselsorlov sluttede i sommeren 2020.

Som hjemmepasser er Marie Amalie Rørbye en del af en lille, men voksende tendens. Det er forældre, der ikke gør brug af tilbuddet om daginstitution, men som i stedet selv tager sig af børnepasningen med tilskud fra kommunen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens det i 2010 var 868 børn på landsplan, som blev passet af en forælder i hjemmet med tilskud fra kommunen, så var det tal steget til 1595 i 2020.

Marie Amalie Rørbye er ikke principielt imod daginstitutioner, men hendes erfaringer fra gulvet i flere vuggestuer som pædagogmedhjælper både før, under og efter sin studietid har sat sine spor. Hun har oplevet travlheden og manglen på hænder, som hun følte gik ud over den omsorg og nærhed, hun mener, børnene har brug for og krav på. Alligevel havde hun tænkt, at hendes egne børn naturligvis skulle sendes i vuggestue. Lige indtil hun blev mor til Kamma.

Så mens Marie Amalie Rørbye endnu var på barsel, begyndte hun at undersøge alternativer til daginstitutioner.

”Da jeg fandt ud af, at hjemmepasning var en mulighed, så var det nærmest et ikke-valg. Altså, det gav bare så meget mening for mig, at jeg slet ikke oplevede det som et valg, jeg skulle træffe. Det gav sig selv, at jeg selvfølgelig skulle have Kamma hjemme frem for at sende hende i vuggestue,” fortæller Marie Amalie Rørbye, som var den, der tog den endelige beslutning.

Hendes kæreste havde foretrukket at sende datteren i institution, men accepterede Marie Amalie Rørbyes ønske om at hjemmepasse.

Alt til sin tid

Marie Amalie Rørbye er cand.mag. i psykologi og kommunikation fra Roskilde Universitet. Hendes kæreste er kok, og sammen med datteren Kamma udfolder den lille familie deres familieliv i en lille toværelses lejlighed på Amager.

”Jeg er meget bevidst om, at vi gør noget andet, end normen foreskriver. Selv min nærmeste omgangskreds og nærmeste familie har undret sig over, hvorfor vi ikke bare sender hende i vuggestue. På en måde virker det jo heller ikke særlig 2021-agtigt at vælge at være hjemmegående mor, men det var det rigtige valg for os lige nu,” siger Marie Amalie Rørbye.

”De har luftet deres tanker om, hvorvidt hun ikke vil have bedre af at komme over til nogle jævnaldrende børn, så hun kan blive socialiseret, som de siger, og så hun kan lære det, hendes jævnaldrende lærer i vuggestuen.”

Men Marie Amalie Rørbye er ikke i tvivl om, at datteren får, hvad hun skal bruge, selvom hun hjemmepasses.

”Vi ses med andre hjemmepassere og deres børn flere gange om ugen, og vi er ude mange timer om dagen, for eksempel på legeplads, hvor der også er en masse børn. Det er lige så vigtigt for mig at ses med andre, som det er for Kamma, så det er en meget central del af vores hverdag.”

Det store fokus på datterens socialisering og indlæring ærgrer Marie Amalie Rørbye. Det fjerner fokus fra alt det, Kamma får ud af at blive hjemmepasset, mener hun.

”Jeg har ikke så travlt med at putte hende i alle mulige kasser og indsætte hende på alle mulige skalaer over, hvad hun kan og ikke kan. Jeg er ikke i tvivl om, at hun nok skal lære det, hun skal lære. Hun får omsorg i massevis, og det mener jeg er det vigtigste for hende lige nu. Jeg er ærlig talt blevet meget overrasket over, hvordan alle de ting, man hylder i barnets første år – amningen, nærheden, trygheden, roen i hverdagen – skal skæres ned, så snart barnet fylder et år, så det hurtigt kan løsrives og komme ud i verden. Vi har nok bare ikke så travlt med den løsrivelse.”

Netop synet på omsorgen som det vigtigste element i datterens opvækst har afsløret et generationsskel mellem Marie Amalie Rørbye og hendes forældre, som har overrasket hende.

”Jeg er af den opfattelse, at omsorg skaber robusthed. Jeg tror på, at jeg klæder Kamma bedst muligt på til fremtiden ved at være til stede nu i hendes tidlige år, hvor jeg kan være en tryg og omsorgsfuld konstant i hendes hverdag. Der har mine forældre en anden opfattelse af robusthed, oplever jeg. Den mener de, at Kamma i højere grad ville få, hvis hun kom i institution.”

En anden plan end karriereplanen

Mens mange af Marie Amalie Rørbyes venner og bekendte har gang i karrieren, sagde hun sit job op hos Akuttilbuddet i Københavns Kommune, da hun valgte at hjemmepasse datteren efter endt barselsorlov. Det var et job, hun var glad for, og som hun havde haft i flere år. Hvilket job hun skal søge, når Kamma til næste år begynder i børnehave, ved hun ikke.

”Jeg er helt med på, at det måske ikke er det smarteste valg for mig rent karrieremæssigt at være væk fra arbejdsmarkedet i tre år. Og jeg er fuldstændig klar over, at det økonomisk set betyder, at jeg i en årrække bruger af min opsparing frem for at spare op. Men jeg skal være på arbejdsmarkedet, til jeg bliver 70 år, så jeg skal nok nå det, jeg skal nå både karrieremæssigt og økonomisk,” siger Marie Amalie Rørbye, der siden marts i år har modtaget et økonomisk tilskud fra Københavns Kommune på 6706 kroner om måneden gennem kommunens hjemmepasserordning. Det var en ordning, kommunen genoptog efter seks års pause. Inden da brugte hun af sin opsparing, men med tilskuddet fra kommunen kan hun nu nøjes med at supplere med et mindre beløb hver måned.

Det økonomiske har dog været en faktor, hun har tænkt meget over, også før hun tog det endelige valg om at hjemmepasse datteren. Hun sparer ikke op til sin pension for tiden, og det er kærestens indkomst, der er familiens primære indtægtskilde, hvilket betyder, at de for nu må blive boende i den toværelses lejlighed, som Marie Amalie Rørbye har boet i siden sin studietid, og som ifølge Marie Amalie Rørbye ”nærmest ikke koster noget i husleje”, hvilket har været helt afgørende for, at hjemmepasning overhovedet har været en mulighed for familien. Der er heller ikke råd til ”at fyre den af materielt”, som Marie Amalie Rørbye kalder det. Noget hun til tider fyldes med skam over. Ikke mindst når hun på det sociale medie Instagram kan følge med i folks ferier og boligkøb.

”Jeg skal da være ærlig og sige, at jeg drømmer om en større lejlighed og en opvaskemaskine. Jeg ville da også elske at kunne tage Kamma med ud på alle mulige ferier. Men på den anden side så har vi det, vi skal bruge lige nu og hér. Jeg har fundet ud af, at man faktisk ikke behøver alt muligt materielt for at være lykkelig, selvom det måske ikke er så Instagram-venligt et liv. For jeg har noget, jeg lige nu synes er mere værd end ting. Jeg har tid. Og det føles som den største rigdom i verden.”

Og det er det hele værd, mener hun.

”At hjemmepasse er et valg, jeg har taget med åbne øjne. Det er utrolig meningsfyldt for mig, at jeg kan give Kamma en tryg og omsorgsfuld start på tilværelsen. Tiden med Kamma er uden tvivl min største og bedste investering, og den skal nok komme tifold tilbage.”