Mathilde blev ægdonor som 18-årig: Jeg ville give en anden familie det, mine forældre ikke kunne få

Mathilde Schaarup-Jensen valgte kort efter sin 18-års fødselsdag at donere æg for at kunne hjælpe et barnløst ukendt par. Trods gener i forbindelse med behandlingen fortryder hun ikke et sekund

Selvom 20-årige Mathilde Schaarup-Jensen har givet sine gener videre gennem de æg, hun som 18-årig valgte at donere, føler hun på ingen måde, at hun er blevet nogens mor.
"For mig er forældreskab at være den, der er der for barnet,” siger hun.
Selvom 20-årige Mathilde Schaarup-Jensen har givet sine gener videre gennem de æg, hun som 18-årig valgte at donere, føler hun på ingen måde, at hun er blevet nogens mor. "For mig er forældreskab at være den, der er der for barnet,” siger hun. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Det var forældrenes drøm om at få endnu et barn, der fik Mathilde Schaarup-Jensen til at blive ægdonor. Hendes mor var blevet gravid uden problemer med Mathilde og hendes lillesøster, men nu drillede biologien pludselig. De første par år, hvor forældrene prøvede at få et barn til, tænkte Mathilde Schaarup-Jensen ikke så meget over det. Hun var teenager og havde travlt med at være ung. De sidste to år, hvor hendes mor fik intense fertilitetsbehandlinger, var dog hårde for familien.

”Der var mange op- og nedture i den tid og flere aborter. Under den sidste graviditet var min mor så langt henne, at vi nåede at diskutere børnenavne, inden hun tabte barnet,” fortæller nu 20-årige Mathilde Schaarup-Jensen.

De er en tæt knyttet familie, som taler åbent om tingene og deler både glæder og sorger. Mathilde Schaarup-Jensen beundrer især sin mor for hendes evne til at møde verden og andre mennesker.

”Jeg tog en beslutning om at donere, for det føltes rigtigt. Jeg har set, hvor brændende ønsket om et barn kan være, og jeg kunne give et andet par det, mine forældre ikke kunne få,”
”Jeg tog en beslutning om at donere, for det føltes rigtigt. Jeg har set, hvor brændende ønsket om et barn kan være, og jeg kunne give et andet par det, mine forældre ikke kunne få,” Foto: Johanne Teglgård Olsen

”Min mor, Camilla, er den stærkeste person, jeg kender. Hendes åbenhed og forståelse for andre er enormt stærk, og kan jeg ikke selv fikse problemerne, kan hun altid give mig et råd, der kan. Det var helt vildt hårdt at se hendes tab og sorg over ikke at kunne få det barn, hun drømte om.”

Idéen til at donere æg opstod, fordi en af hendes venner skulle donere sæd.

”Det røg ud af mig at ’det vil jeg også’,” fortæller Mathilde Schaarup-Jensen.

Det kom som en overraskelse for hende selv, men da først ordene var sagt, føltes det helt rigtigt at blive ægdonor.

Hun vendte sine overvejelser med forældrene, og hendes mor sagde, at det lød fantastisk, men at det var en stor beslutning. Hun opfordrede sin datter til at tænke sig godt om.

”Jeg tog en beslutning om at donere, for det føltes rigtigt. Jeg har set, hvor brændende ønsket om et barn kan være, og jeg kunne give et andet par det, mine forældre ikke kunne få,” siger Mathilde Schaarup-Jensen.

Kort efter sin 18-årsfødselsdag henvendte hun sig til den klinik, hvor hendes mor var i fertilitetsbehandling.

For at donere æg skal kvindens helbred vurderes, og hun skal til en samtale for at sikre, at hun forstår, at hun afgiver sine juridiske rettigheder til de børn, der måtte komme ud af ægdonationen. Når det er afklaret, at kvinden er indforstået, sund og rask, kan behandlingen begynde.

Mathilde Schaarup-Jensen gik i gang i sommerferien. Hun skulle dagligt sprøjte sig i maveskindet med et hormon, der fik kroppen til at danne et stort antal æg (FSH), og på sjettedagen skulle det kombineres med såkaldte ægløsningsblokker. Med et par dages mellemrum blev hun scannet, men æggene tog længere tid om at modnes end ventet. Ferien sluttede, og 2.g begyndte, mens hun stadig fik hormoner og følte sig øm og oppustet.

”Jeg prøvede virkelig at være god ved min krop, og jeg var nødt til at holde igen med ungdomslivet i de uger, behandlingen stod på,” fortæller hun.

Da æggene endelig skulle udtages, tog hun metroen fra skolen og ind til byen. En gåtur hen til klinikken, der normalt tog fem minutter, var hun 15 minutter om, fordi underlivet værkede.

”Da de tog æggene ud, holdt en sygeplejerske min hånd. Hun sagde ’Det er den vildeste gave, du er i gang med at give’,” mindes Mathilde Schaarup-Jensen.

Efter proceduren var hun øm, og der gik næsten et år, før menstruationen igen var regelmæssig. Hun var også en del fraværende fra gymnasiet i forbindelse med scanninger og selve ægudtagningen. Alligevel fortryder hun ikke sit valg.

Selvom 20-årige Mathilde Schaarup-Jensen har givet sine gener videre gennem de æg, hun som 18-årig valgte at donere, føler hun på ingen måde, at hun er blevet nogens mor.
"For mig er forældreskab at være den, der er der for barnet,” siger hun.
Selvom 20-årige Mathilde Schaarup-Jensen har givet sine gener videre gennem de æg, hun som 18-årig valgte at donere, føler hun på ingen måde, at hun er blevet nogens mor.
"For mig er forældreskab at være den, der er der for barnet,” siger hun. Foto: Johanne Teglgård Olsen

”Min far siger altid, at alt det, man giver, kommer 10 gange igen. Det handler ikke om dig selv, men om hvad du kan give. Og at se folk blive glade er den bedste følelse i verden.”

Hendes jævnaldrende venner har reageret lidt forskelligt, når hun har fortalt om ægdonationen. Nogle synes, det er sejt, mens andre har svært ved at forstå det.

”For mig er forældreskab at være den, der er der for barnet, og jeg føler på ingen måde, at jeg er blevet mor. Jeg forstår godt, hvis man ikke vil, men jeg synes virkelig ikke, at noget er taget fra mig,” siger Mathilde Schaarup-Jensen.

Hun håber, at flere unge kvinder vil overveje at donere deres æg. Hun gjorde det gerne igen, men kan ikke. Der er opdaget endometriose i familien, som kan blive fremprovokeret af fertilitetshormonerne.

”Det er fantastisk at tænke på, at der sidder nogen et sted, som er blevet forældre – og at det er lykkedes på grund af mig. Når nu det ikke kunne blive, som vi drømte om i min familie, så kan det blive godt et andet sted. Jeg kan godt lide tanken om at fikse de fremmede; det er lidt som at hele en kosmisk ubalance.”