De unges konfirmationsgaver bliver dyrere og dyrere – men der er ingen grund til bekymring

Forventningerne til dagen er enorme. Men hvad skal vi dog give dem, de smukke unge mennesker, der allerede har så meget?

Spørger man de unge, der går til konfirmandundervisning i Brønshøj Kirke, så ønsker alle sig penge, så de kan spare op eller købe noget selv. Men de understreger også, at de ikke kun bliver konfirmeret for gavernes skyld. Det betyder noget at være en del af kirken og traditionen. – Alle fotos: Leif Tuxen.
Spørger man de unge, der går til konfirmandundervisning i Brønshøj Kirke, så ønsker alle sig penge, så de kan spare op eller købe noget selv. Men de understreger også, at de ikke kun bliver konfirmeret for gavernes skyld. Det betyder noget at være en del af kirken og traditionen. – Alle fotos: Leif Tuxen.

De har gået her i mange måneder nu, flokken af teenagere, der sidder i en rundkreds omkring Mia Lund Rao, der er sognepræst i Brønshøj Kirke. Som så ofte før sætter præsten et dilemmaspil i gang, der inspirerer konfirmandholdet til at tænke over og tale om emner, der knytter sig til at være menneske og kristen. I dag handler det om gaver.

”Er det sådan, at fordi en konfirmation er en stor begivenhed, så kan man også forvente store gaver?”, udfordrer præsten.

Det tør de unge i kredsen ikke svare ja til.

”Mange ønsker sig ingenting, og det frustrerer familie og venner, der opfordrer dem til at finde på noget,” siger Mia Lund Rao, præst i Brønshøj Kirke, der fortæller, at de fleste ofte ender med at få penge.

Danskerne bruger flere og flere penge på konfirmationsfester med stadigt flere gæster. En gennemsnits-konfirmationsfest koster i dag 22.500 kroner, viser en undersøgelse fra Nordea. Der er store udsving alt efter familiernes økonomi, men niveauet er højere end ved toppen af forbrugsfesten i 2007, lige inden finanskrisen.

Oveni bruger mor og far mellem 4600 kroner og 8700 kroner på en gave. Det kan være den nyeste model inden for telefon eller computer. Og resten af gæsterne spæder godt til, så gennemsnitskonfirmanden kan se frem til en gavehøst på i alt 27.100 kroner. Ofte falder gaverne som kontante beløb i kuverter på gavebordet.

”De unge har cykel, tøj, telefon og ur i forvejen,” siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea.

”Men ingen behøver at være forargede over de penge, de unge får. Hos de fleste klæber pengene til opsparingen. De bliver gemt væk til noget fornuftigt, et kørekort, eller til når man flytter hjemmefra. De unge løber ikke ud med en lang liste og bruger pengene i Herningcentret med det samme.”

De mange og eksklusive konfirmationsgaver er en markant udvikling, men der er ingen grund til at dæmonisere gaverne, siger professor i religionsvidenskab Anders Klostergaard Petersen fra Aarhus Universitet, der har skrevet bogen ”Gaven”, der er udkommet som en del af serien Tænkepauser.

”Vi skal ikke være bekymrede for, at de unge kun bliver konfirmeret for gavernes skyld. For vi mennesker har altid givet hinanden gaver for at cementere vores følelser for den, der har inviteret. Det gør vi for at vise, at vi ikke er løgnere og gratister, at vi er til at stole på. Gaver er vigtige, de betyder noget for den sociale kontrakt. Og de unge adskiller sig i den sammenhæng ikke fra mennesker de sidste 200.000 år,” siger han.

Men helt frem til starten af 1900-tallet var konfirmationen en gave i sig selv, fordi den var adgangsbillet til det voksne liv: Når man var konfirmeret, kunne man få en skudsmålsbog og dermed et arbejde uden for hjemmet. Man kunne købe ejendom og blive gift. Og typisk kom de unge da også ud at tjene, når de var konfirmeret.

”Det var virkelig en overgangsrite, hvor den 14-årige fra den ene dag til den anden gik ind i de voksnes rækker,” siger Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet.

Museets samlinger gemmer på et brev, hvor en voksen kvinde beskriver sin konfirmation i slutningen af 1800- tallet. Hun var ude at tjene og fik et sæt konfirmationstøj i gråt vadmel i stedet for sin løn. Af sin mor fik hun de knapstøvler, som moderen selv havde brugt som ung. Festen bestod af aftenkaffe med kringle.

Andre unge fra samme generation fik måske det pæne sæt tøj, de skulle bruge resten af livet, lidt værktøj, et stykke stof til egen senere husstand.

Først med industrialiseringen i slutningen af 1800- tallet begynder piger at samle udstyr af porcelæn, sengetøj og kniplinger til den fine dragt, mens drenge måske får et indgraveret lommeur.

”Det kan være noget af de mest værdifulde, han kommer til at eje i sit liv,” siger Mette Byriel-Thygesen.

I 1918 skrev en forarget Emma Gad om borgerskabets konfirmationer:

”Når de konfirmerede kommer fra kirke, modtages de af kødets lyst i form af en fuldstændig guldsmedebutik af gaver, brocher og manchetknapper, guldure og alt, hvad der er egnet til at bortlede den unge konfirmands tanker fra den religiøse handling, han eller hun lige har gennemlevet.”

Men overfloden er de riges indtil velstandsboomet efter Anden Verdenskrig, hvor konfirmationsfester og gaveregn breder sig ud i hele samfundet.

”Konfirmander bliver teenagere, og konfirmationen mister sin betydning som det tidspunkt, hvor man som ung flytter hjemmefra.” siger Mette Byriel-Thygesen.

Gennem årtierne har gavebordene afspejlet det stigende økonomiske råderum og forbrugskulturen. Fra radioer og cykler i 50’erne over pladespillere, stereoanlæg, walkmans, smykker og modetøj og frem til 90’erne, hvor penge rykker ind i toppen af ønskelisterne.

”Der går sport i, hvor mange penge konfirmanderne kan skrabe sammen. Og efter år 2000 er konfirmationsfesterne vokset med høje forventninger til, hvor spektakulært det kan blive. Nogle minder om minibryllupper, hvor man kører fra kirke i sportsvogn eller limousine,” siger Mette Byriel-Thygesen.

Midt i overfloden skal de unge opfinde gaveønsker, fordi de har alt det, de skal bruge. Og en ny type gaver er dukket op:

”Mange konfirmander øns-ker sig ikke så meget, de vil hellere have oplevelser. Og det vil forældrene også,” siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

Så far og søn skal se fodbold i Barcelona, og mor og datter tager på shoppingtur til London. Nogle konfirmander ønsker sig unikke oplevelser som en luftballontur eller et faldskærmsudspring.

Eftersom familierne har travlt i hverdagen, er kvalitetstid måske det mest værdifulde vi kan give, siger Mette Byriel-Thygesen fra Nationalmuseet:

”I hverdagen er der ikke så stort fokus på samvær, så forældre køber sig alenetid sammen med det barn, der er blevet konfirmeret. Imens bliver den anden forælder hjemme og holder skansen med de andre børn,” siger hun.

Spørger man kredsen af konfirmander i Brønshøj, har de fleste skrevet ønskelister. Én vil gerne have en designertaske. En anden en rejse. Alle vil gerne have penge, så de kan spare op eller købe noget selv. Men de bliver ikke kun konfirmeret for gavernes skyld. Det betyder noget at være en del af kirken og traditionen. Der er intet nyt under solen.