Ægtepar: Med sanserne åbne kan du vandre et danmarkskort ind i kroppen

Elena Maria Askløf og Peter Laugesen går i løbet af seks uger Danmark rundt. For efter flere år med lange bilrejser gennem Europa blev det unge ægtepar nysgerrige på at lære deres eget land og menneskene i det bedre at kende – i langsomt tempo

Ægteparret Elena Maria Askløf og Peter Laugesen er i gang med at gå Danmark rundt. Det langsomme tempo og det, at de overnatter hos private undervejs, giver helt særlige oplevelser. Her vandrer de langs den nordsjællandske kyst fra Hundested på vej til Liseleje med udsigt til Kattegat. –
Ægteparret Elena Maria Askløf og Peter Laugesen er i gang med at gå Danmark rundt. Det langsomme tempo og det, at de overnatter hos private undervejs, giver helt særlige oplevelser. Her vandrer de langs den nordsjællandske kyst fra Hundested på vej til Liseleje med udsigt til Kattegat. – . Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix.

Fra parkeringspladsen ved havnen i Hundested i Nordsjælland, der også i dag er badet i sol, løber en smal sti mellem stranden og den forreste stribe af lave, gule lejlighedsbyggerier. Elena Maria Askløf og Peter Laugesen står ved bommen ind til stien klar til at tage hul på den 31. dag af deres seks ugers vandring rundt i Danmark.

Stien skal føre dem fra Hundested til den lille kystby Liseleje, inden dagen er omme. Derfra skal de videre op ad Sjællands skræntede nordkyst til fods. For det er sådan, ægteparret i slutningen af 20’erne rejser.

De går hver dag fra by til by gennem Danmark og overnatter hos mennesker, de får kontakt til gennem familie, venner og venners venner, og skal de til et nyt område af landet, blaffer de. Sidste nat sov de hos en venindes bonusmor i det lille økosamfund Dyssekilde øst for Hundested.

Den kommende nat får de husly hos en anden venindes familie i Liseleje, og overalt i landet er de blevet mødt med åbne døre, når de på Facebook har efterlyst et nyt sted at sove.

”Det er en helt overvældende gæstfrihed, vi bliver mødt med, der handler om meget mere end husly” siger Elena Maria Askløf, da vi bevæger os ind på stien, der skærer sig op gennem det bakkede landskab ud mod havet.

For mødet med danskerne fra Sydfyn over Ærø til Sønderjylland, langs den jyske vestkyst til Nordjylland, ned gennem Midtjylland og videre til Djursland, Vestfyn og nu Sjælland har været præget af generøsitet i mere end én forstand.

”Folk i alle egne af landet har inviteret os indenfor ikke bare for at overnatte, men også for at lade os lære dem at kende. De har fortalt os deres livshistorier, deres holdninger til verden, indviet os i, hvad de brænder for, og hvad der giver dem indhold i livet.”

Parret har boet hos landmænd og fiskere, børnefamilier, enlige og pensionister. Mennesker med både almindelige og helt ualmindelige liv.

Som Poul i Agger, der tryllede en aftensmad sammen af kødet fra en buk, han selv havde skudt, og som delte historien om den kræftsygdom, han havde overlevet og fået et nyt syn på livet af. Eller den selvudnævnte sherif Lisbeth, der har købt en halv landsby uden for Lemvig, hun har døbt Country Town, hvor hun hver sommer tager imod gæster, der som ”nybyggere” kan bidrage til at skabe kunstneriske og politiske projekter.

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Den smalle sti deler sig i to mindre striber i græsset. Parret drejer til højre ind gennem en klynge af tætvoksende træer, der i nogle meter omkranser stien som en grøn korridor. De stopper ved en pæl med et lille informationsskilt.

”Fedt! Hvis vi følger den her vej, kommer vi nok frem til Knud Rasmussens Hus om lidt”, siger Peter Laugesen.

For på deres vandring rundt i landet har de også suget egnenes kulturhistorie til sig, fortæller han. Turen har for eksempel bragt dem forbi Kongernes Jelling, Ribe Domkirke, Danmarks første højskole i Rødding og grænsen ved Kruså, der skulle ramme rejsen ind. For Danmark er jo rig på den slags oplevelser, siger han:

”Selvom vi bor i et lille land, er her masser af unikke steder fuld af historisk indsigt. Det kræver bare, at man opsøger dem. Det er bare ikke rigtig noget, vi har dyrket tidligere.”

Lidt længere fremme ad vejen, hvor træerne slutter, dukker den gamle polarforskers stråtækte hus op med udsigt over Hesselø Bugt. Foran huset, hvorfra Knud Rasmussen planlagde sine ekspeditioner til Grønland og skrev bøger om rejserne, slår vi os ned i det tørre græs, der vokser et par meter frem, før underlaget knækker af i en skrænt ned mod havet.

Det er lidt uvant for dem begge, at en rejse ikke inkluderer pas og bil, for i de seneste fem år har de rejst Europa tyndt på fire hjul, hver gang de har forladt hjemmet i København og siden i Svendborg:

”Vi tog ud i Europa på en blanding af journalistisk og antropologisk nysgerrighed for at se, hvad der rørte sig blandt den europæiske ungdom. Hvordan så deres liv ud? Hvilke visioner og håb havde de for fremtiden, og hvilke tanker gjorde de sig om deres tid og samfund,” siger Peter Laugesen.

Kort: Parrets rute på Sjælland og øer

Oplevelserne formede sig til formidlingsprojektet ”Vores Europa”, der i dag udgør deres begges arbejdsliv, hvor de gennem foredrag, podcasts, film, undervisningsmateriale og en bog af samme navn som projektet fortæller om dannelsesrejserne og møderne med de unge europæere.

”Efter rejserne, der gjorde os en hel del klogere på den europæiske virkelighed, talte vi om, at ingen af os egentlig kendte særligt meget til vores eget land og menneskene i det,” siger Elena Maria Askløf.

Så den nysgerrighed, der drev parret rundt i Europa, fører dem nu rundt i Danmark.

Og det er helt bevidst, at de har fravalgt hoteller, vandrehjem og campingpladser til fordel for danskernes hjem og har erstattet bilen med benene. Der sker nemlig noget særligt i mødet med mennesker, der frivilligt åbner deres hjem og liv for en, siger Peter Laugesen.

”Vi betaler ikke for at komme og overnatte, så der er ingen penge mellem os. Vi kommer i deres hjem, fordi vi vil hinanden. Det skaber en mellemfolkelig samtale, som jeg tror kan noget helt vildt vigtigt i forhold til, hvordan de rører os, hvordan vi tænker om vores medmennesker, vores næste, vores medborgere. Det er så nemt at sidde derhjemme og have fordomme, om ’det gule Danmark’ eller ’udkanten’. Det svære er at søge fællesskabet med dem, vi ikke kender. Men prøver man, vil man opleve, at der er et fantastisk, livsbekræftende håb i det.”

Og vil man lære sit land bedre at kende, er det bare om at tage ud i det:

”Vi er i bund og grund bare nogle selvstuderede opdagelsesrejsende, der er drevet af en nysgerrighed på Danmark. Jeg tror, der er noget rundtomkring i landet, som ikke står i bøgerne, som ikke bliver debatteret af politikerne, og som ikke bliver fortalt i medierne. Du kan finde ud af nogle ting om virkeligheden ved at rejse ud i den, som du ikke kan studere dig til på afstand. Det er grundreglen, vi rejser efter, og det er det, der gør mig nysgerrig,” siger Peter Laugesen.

Og den virkelighed opdager man bedst til fods, mener Elena Maria Askløf:

”På rejsen er jeg virkelig blevet opmærksom på, at benene også er et transportmiddel, selvom vi jo er vant til ikke at regne det for et. I det store perspektiv er det først for ganske nylig, at vi har vænnet os til at tilbagelægge store afstande i et rasende tempo i biler eller med offentlig transport. Men bør det altid være sådan? Det synes jeg ikke, for der sker noget med krop og sjæl og vores forhold til landskabet, når vi går over lange afstande. Det er desværre bare ofte noget, vi snyder os selv for.”

En kvalitet ved gåturen er netop, at den åbner den danske natur for dem begge på måder, som en biltur ikke kan.

Den største naturoplevelse havde de ved den jyske vestkyst, hvor regnen faldt fra en tung, grå himmel, mens blæsten blev båret insisterende og vedvarende frem af et hav, der buldrede endeløst. Det var natur i sin reneste form, genkalder Elena Maria Askløf, og det satte sine spor:

”Vi kunne mærke naturen i de mennesker, vi mødte. Der var en særlig ydmyghed over dem, som om det nærmest var indgroet i dem, at der uden for vinduerne er store kræfter på spil, de ikke bestemmer over. Det møder du jo nærmest aldrig i et land som Danmark, hvor vi kontrollerer en stor del af naturen gennem ordnede parker og opdyrkede landsbrugsarealer.”

Vandringen åbner desuden en dør af muligheder for at møde de hjørner af naturen, de helst vil opleve:

”Se bare på den rute, vi er ude på nu,” siger Peter Laugesen og peger ud mod det omgivende landskab.

”Vejen langs kysten her er nærmest for stejl til en almindelig cykel, og du kan slet ikke komme hertil i en bil. Det er dig selv, der styrer ud fra, hvad du gerne vil, ikke ud fra hvad der er muligt i et køretøj.”

Det er der en helt overvældende frihed og et sanseligt potentiale i, synes han, for langsomheden åbenbarer ethvert skift i landskabet.

Det ene øjeblik kan de gå på en øde sti, i næste nu står de på en motorvejsbro med bilernes brøl under sig, øjeblikket efter befinder de sig måske i et bomstille forstadskvarter.

”Du går med dine fødder, du ser med dine øjne, du lytter med dine ører. Med sanserne åbne kan du jo gå et helt danmarkskort ind i kroppen. Et sted larmer det, andre steder er der stille. Men du oplever det hele, for du har kun den hastighed, din krop tillader. Så gangen giver dig en anden forståelse af, hvordan Danmark egentlig ser ud.”

Vi bryder op fra pletten foran Knud Rasmussens Hus. Elena Maria Askløf og Peter Laugesen slynger hver sin rygsæk over skulderen. Nu fortsætter rejsen over den sjællandske nordkyst, senere drejer den sydpå over Sjælland mod Lolland, mod vild natur, opdyrket land, landsbyer, storbyer og fremmede danskere, der kun er fremmede lidt endnu.

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix