Prøv avisen

Med telefonen i lommen er kulturen ved hånden

I 2010’erne blev det takket være smartphonen helt almindeligt at lytte til lydbøger og podcasts når som helst og hvor som helst. Med de nye digitale muligheder fulgte også et behov for at komme ud i det fysiske kulturliv. I Helligaandskirken i København mødtes de to tendenser i december 2016, da cirka 550 mennesker, der hver især havde lyttet til de første afsnit af podcasten ”Kvinden med den tunge kuffert” derhjemme, mødtes for at høre det allersidste afsnit sammen og møde folk

De seneste 10 år er de digitale kulturtilbud blevet flere og mere populære. De passer til vores livsvaner og forbrugsmønstre. Men når alting bliver mere digitalt øges samtidig behovet for at komme ud i virkeligheden og kulturlivet

43-årige Anne Marie Løkkegaard har en halv time på cykel til sit arbejde og en halv time hjem igen. Siden for nylig er hun begyndt at bruge transporttiden til at lytte til ”Kaptajn Dinesen” af Tom Buk-Swienty. For Anne Marie Løkkegaard, som arbejder som kommunikationskonsulent, er det en suveræn måde at få nogle kulturelle kalorier i en travl hverdag med børn og job.

”Jeg har ikke meget tid til læsning. Det bliver nærmest ikke til mere end avisen, og den holder vi heller ikke hele ugen længere. Jeg havde ikke overvejet, at der fandtes en løsning. Jeg tænkte, at det måtte komme igen, når børnene blev større,” siger hun.

Det var indtil hun så nogle reklamer for Mofibo, og senere en reklame for Saxo.com, og nu er hun fem timer inde i murstenen af en bog.

”Jeg lyder selv som en reklame, men det er en effektiv brug af tiden, og jeg får en oplevelse, mens jeg cykler. Det er så spændende, at jeg skal huske at være opmærksom på trafikken,” forklarer hun.

Anne Marie Løkkegaard er ikke den eneste, der har taget lydbogen til sig. Både salget og bibliotekernes udlån er steget støt de seneste år, og for mange mennesker er det netop det med, at man kan foretage sig andre ting, mens man lytter, der gør den attraktiv. Det siger Anne-Marie Mai, formand for Bogpanelet og professor ved institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Det samme bekvemmelighedsprincip gør sig gældende i forhold til flere andre digitale kulturtilbud, som også er blevet populære de senere år. På computeren, iPaden og smartphonen kan vi streame tv-serier og tv-programmer. Ligesom vi kan lytte til podcasts og musik, når vi vil. Og vi kan tage det hele med på farten i toget eller på løbeturen.

”Man kan lytte til en lydbog, når man laver mad eller løber på løbebåndet. Vi kan lytte fra telefonen, og den har vi ved hånden hele tiden. Så formatet passer til vores liv, og det er en frihed som mange er glade for. Den litterære kultur er i forandring, og jeg tror kun, at der bliver flere, der lytter til skønlitteratur,” siger hun og tilføjer:

”Men der er også mange, der læser fysiske bøger. Lidt over 85 procent af danskerne vil gerne vælge den trykte bog, så de to trives sammen.”

Ifølge Hans Ulrik Rosengaard, adjunkt i medier og litteratur ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab, Roskilde Universitet, er den stigende interesse for lydbøger interessant, fordi den på mange måder er en tilbagevenden til tidligere tider.

”Lydbøger er et nyt fænomen, men på mange måde også et gammelt. For højtlæsning var den primære måde at høre historier på meget længe. Det er svært at sige, hvorfor det at lytte til en historie så har fået en tilbagevenden, men vi kan se, at markedet for at fortælle historier boomer, både når det gælder serier og litteratur,” siger han.

Derudover gætter han på, at det effektive i at kunne lave flere ting på en gang er det, mange mennesker finder attraktivt. Ligesom det bare er hyggeligt at få læst højt.

”Men spørgsmålet er så, hvilken forandring det medfører, og der er man blevet meget opmærksom på, at vi måske mister noget opmærksomhed. Forskerne ved, at vi ikke er så gode til at lave flere ting på en gang, som vi ofte tror. Også i forhold til læsning og læring er man begyndt at opdage, at bogen faktisk ofte er overlegen, når det kommer til læring,” siger han.

De digitale tilbud har også påvirket vores musikforbrug. Udbuddet af musik er på samme tid nærmest uendeligt og mere begrænset. Musiktjenesterne er nemlig mestre i at anbefale deres brugere musik, som minder om den, de har lyttet til tidligere. Og det er med til at gøre musikken mere personlig, påpeger Rasmus Rex Pedersen, der er adjunkt ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitetscenter og har forsket i digitaliseringens økonomiske, organisatoriske og kulturelle konsekvenser i musikbranchen.

”Vi udforsker mere, og dagligt lytter vi til mere forskellig musik, end vi kunne have fundet i en Fona-butik i gamle dage. Før kostede det 150 kroner at anskaffe sig et eksemplar af en bestemt plade, som, man så måske opdagede, ikke var noget. Nu kan vi prøve det af og bevæge os videre. Men samtidig er musik blevet mere personlig. Dels lytter vi ofte til musik alene, dels får vi personlige anbefalinger af streamingtjenesterne,” siger han, men påpeger, at digitaliseringen ikke er den eneste fortælling om de snart overståede 10’ere.

For tendenser avler som bekendt modtendenser og nogle af dem, der har været tydelige inden for de seneste år inden for musikkens verden, er ifølge Rasmus Rex Pedersen gensynet med vinylplader og live-koncerter.

”Vinylpladerne er tilbage, fordi man her får en oplevelse, når man er nede at købe dem i butikken og kommer hjem med et fysisk produkt. Der er også mange, der tager til koncerter, så de sociale oplevelser omkring musikken betyder stadig noget,” siger han.

Anne-Marie Mai ser samme tendens i bogverdenen, hvor der er dukket massevis af litteraturfestivaler, oplæsninger og live-interviews med forfattere op.

”Vi kan lide at gå til festival og se forfatteren. Det kan man se på den store tilstrømning til bogmessen, hvor folk flokkes om scenerne. Der er måske nogen, der siger, at det mest er kvinder over 40 år med rullekrave på, der kommer. Men det var ikke kun dem, jeg så. Der var både unge og ældre,” siger hun og giver sit bud på hvorfor:

”Vi kan lide nærværet og autenticiteten og at fordybe os sammen med andre. Læsningen foregår måske i den dybe lænestol eller med en bog i ørene på løbebåndet, men vi er optaget af at dele vores oplevelse med andre.”

”Vinylpladerne er tilbage, fordi man her får en oplevelse, når man er nede at købe dem i butikken og kommer hjem med et fysisk produkt.”

Rasmus Rex Pedersen, adjunkt ved Roskilde Universitet