Gennem den åbne altandør i den lille lejlighed på Amager kan den 92-årige Kirsten Wessmann-Hansen høre lyden af børnestemmer fra legepladsen lige overfor.
”Jeg elsker den lyd, også selvom de skriger. Det gør mig i så godt humør,” smiler Kirsten Wessmann-Hansen.
Hun sætter sig ofte i en stol i altandørsåbningen i den moderne lejlighed i plejecenteret Bomi-Parken for at kigge på børnenes leg.
Det er ikke blot børnenes stemmer på legepladsen, der giver den ranke og smilende kvinde livskvalitet. Hver onsdag får hun besøg af den 50-årige Jeanette Bech Naeslund, der kommer lige fra sit arbejde som projektassistent i Skatteministeriet. Trods aldersforskellen på 40 år føler de to kvinder sig efterhånden som veninder.
”Det betyder alt, at Jeanette kommer. Hun er et frisk pust udefra. Jeg hører både om hendes arbejde og hendes familie, og jeg kan få lov at beklage mig lidt, hvis der er noget at klage over,” siger Kirsten Wessmann-Hansen.
Kirsten Wessmann-Hansen og Jeanette Bech Naeslund har kendt hinanden, siden de for tre år siden blev besøgsvenner gennem Røde Kors. Kirsten Wessmann-Hansen boede på det tidspunkt stadig i sin lejlighed på Amager. Hun blev enke for godt 20 år siden efter 52 års ægteskab.
”Jeg er den yngste i en søskendeflok på syv, og alle mine søskende er døde. Jeg var tæt knyttet til den sidste overlevende af mine søstre. Hun ringede ofte og sagde: ’Kommer du ikke forbi?’. Og så kunne vi grine sammen og tale om alt. Men hun døde for et par år siden. Jeg har også mistet min ældste søn. Min søn på 60 år er flink til at komme forbi, men han har stadig sit arbejde. Derfor betyder det meget at have en besøgsven,” fortæller Kirsten Wessmann-Hansen.
Jeanette Bech Naeslund er fraskilt og mor til to voksne børn på i dag 20 og 25 år. For tre år siden sad hun og så tv sammen med sin yngste datter, da en reklame fortalte om Røde Kors’ besøgsvenner.
”Min datter sagde: ’Det synes jeg, du skal gøre. Det er lige dig.’ Det var faktisk hende, der meldte mig til ordningen. Jeg har en lille familie og ikke rigtig nogen ældre familiemedlemmer tilbage, så jeg tænkte, at det var lige præcis det, jeg skulle. Mine børn er store, og jeg har meget tid, som jeg gerne vil bruge på noget godt. Så var jeg heldig at møde Kirsten,” fortæller Jeanette Bech Naeslund.
Kirsten Wessmann-Hansen supplerer:
”Vi faldt i hak med det samme. Du trampede lige ind i mig med træsko på. Hun er blevet hængende lige siden, og det er noget af det bedste, der er sket på mine gamle dage.”
I begyndelsen spiste de middag sammen og drak rødvin, men efter at Kirsten Wessmann-Hansen for et års tid siden flyttede fra sin lejlighed på Amager til plejecenteret, mødes de til aftenkaffe.
Selvom Kirsten Wessmann-Hansen strikker i plejehjemmets aktivitetscenter og deltager i fælles maddage og dans om vinteren, så kan tiden godt føles lang.
”Der sker ikke meget i hverdagen. Og selvom jeg godt kan lide at komme ud, så bliver jeg også hurtigt træt,” siger Kirsten Wessmann-Hansen.
Hun sætter pris på, at Jeanette Bech Naeslund kommer alene, så at de kan have en samtale én til én. Det skyldes blandt andet, at hun har brugt høreapparat, siden hun var 42 år og derfor kan have svært ved at skelne ordene, når der er mange i et rum.
”Jeg er bestemt ikke menneskesky. Faktisk elsker jeg mennesker, men jeg har det svært i store selskaber. Ofte kan jeg ikke høre, hvad der bliver sagt. Det føles flovt at svare i øst, når der bliver spurgt i vest,” fortæller Kirsten Wessmann-Hansen.
Mindst 15.000 danskere får i dag besøg af en besøgsven. Ifølge Ældre Sagen, Røde Kors og Samvirkende Menighedsplejer vokser behovet, i takt med at der er blevet flere ældre over 80 år, som på grund af deres høje alder oplever, at familie og venner falder bort.
Forskningsassistent Nanette Bjerring Fournier fra Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet har i et kandidatspeciale undersøgt betydningen af besøgsvenner i Samvirkende Menighedsplejer, der især afhjælper ensomhed blandt nogle af de mest sårbare ældre.
Hendes interview med fem besøgsvenner og seks besøgsværter, der havde kendt hinanden i mere end et år, viste, at besøgsvenner kan være en redningsplanke for meget ensomme ældre, der er efterladt helt alene uden familie eller venner. Men ordningen kan også være en støtte for de ældre, der stadig har et netværk.
”Det giver en afveksling og energi i hverdagen, at der kommer en frivillig, der har lyst til at snakke på et fast tidspunkt og under tavshedspligt. Besøgsvenner kan bidrage med noget andet end besøgsværtens familie og venner. Besøgsværterne får en mulighed for at tale om sorger og glæder med et menneske, der ikke er en del af familien. Det kan give et trygt rum for at dele tanker og bekymringer,” siger Nanette Bjerring Fournier.
Specialet viste også, at besøgene hjalp besøgsværter til at mestre tab og belastninger og se mere positivt på livet.
”Det kunne være lettere at tale om ensomhed eller om døden med en besøgsven end med deres børn. Flere fortalte, at de var afklarede med, at de skulle dø og måske ikke vågnede op en dag, men at de ikke rigtigt følte, at det var passende at tale med deres børn om døden. De kunne også tale om familien og deres børns og deres egne bedrifter i livet. De fik i det hele taget en mulighed for at fortælle om deres liv til et andet menneske, der var engageret,” fortæller Nanette Bjerring Fournier.
Fagkonsulent Susanne Borén fra Røde Kors’ besøgstjeneste forklarer, at det er helt afgørende at sikre, at besøgsven og vært passer sammen.
”Vi har grundige samtaler med begge parter og forsøger også at tage hensyn til fælles interesser. I nogle tilfælde opstår der fantastiske venskaber. Andre har en god og stabil besøgsven. Det er sjældent, at besøgene må høre op, fordi parterne ikke passer sammen,” siger Susanne Borén.
På den brune teaktræsreol i den lille stue på Amager står billeder fra et langt liv. Blandt andet billeder af Kirsten Wessmann-Hansens eneste barnebarn, hendes ene oldebarn og et lille tipoldebarn på to år. Jeanette Bech Naeslund kender navne og detaljer på familiemedlemmer. Og de to familier har hilst på hinanden. Jeanette Bech Naeslund bor i dag nær Malmø, og de har talt om, at Kirsten Wessmann-Hansen skulle besøge hende. Men det må vente, til grænsekontrollen er ophævet, for Kirsten Wessmann-Hansen har hverken pas eller kørekort.
”Kirsten er blevet mere end en besøgsvært. Hun er en del af min familie, og jeg tænker slet ikke på det at være besøgsven som en forpligtelse. Det betyder lige så meget for mig at besøge Kirsten, som det gør for Kirsten at få besøg af mig. Fra starten havde vi en kemi, der passede. Vi kunne grine og græde sammen. Man ved jo ikke, hvem man kommer ud til som besøgsven. Vi var bare superheldige, at vi passede sammen,” forklarer Jeanette Bech Naeslund.
”Ja, vi kan tale meget åbent, også når man er lidt ked og trænger til at tale med en anden for at få renset luften,” siger Kirsten Wessmann-Hansen. Med et glimt i øjet fortæller hun, at hun har sagt tak til Hovedstadens Røde Kors på Amager, ”fordi de skaffede mig Jeanette”.