Prøv avisen
Spørg om livet

Min eksmand forkæler børnene med rejser og gaver – og det kan jeg have svært ved at acceptere

Vibeke kan godt forstå, at hendes børn og børnebørn tager imod gratis ferie og andre gaver fra hendes eksmand. Men det minder hende også om, hvor meget man kan købe for penge. – Foto: Shutterstock/Iris/Ritzau Scanpix

Vibeke har efter en skilsmisse langt færre penge til rådighed end sin eksmand. Han inviterer børn og børnebørn på rejser, og hun føler sig ensom navnlig ved højtiderne

Kære Brevkasse

Det har ikke skortet på lyst til at skrive et brev til jer, men jeg har udsat det flere gange, for jeg synes det på en måde er lidt flovt, og så er jeg bange for at blive genkendt. Men nu har jeg samlet mod til mig og forhåbentligt lavet et brev, der ikke er overdetaljeret.

Jeg blev skilt for en del år siden, da mine børn var ved at være klar til at flytte fra reden. Det var kulminationen af flere år med min mands utroskab, fortielser og usandheder. Jeg er ikke uden fejl, men jeg har nok også været naiv og troet alt for længe på, at vi havde et godt og ærligt forhold.

Jeg var overbevist om, at det var det rette at blive skilt, da alle tingene kom frem i lyset. Ikke mindst for min egen selvrespekts skyld. Samtidig vidste jeg, at det ville blive svært ikke mindst økonomisk. Min mand havde et krævende job, da børnene var små, og jeg løftede rigtig meget på hjemmefronten, hvilket jeg også var glad for at kunne gøre. Men jeg havde kun få indtægter. Der blev brugt mange penge igennem årene, og i eftertiden har jeg jo opdaget, at det koster at leve et dobbeltliv.

Vi fik fire børn, og jeg har tre svigerbørn og en god håndfuld børnebørn. Jeg har et arbejde nu uden den store indkomst, men jeg klarer mig. Til gengæld har min eksmand stadig en meget stor indtægt, og han har også nogle bijobs, der gør, at han sidder rigtig godt i det økonomisk.

Jeg ved, at mine voksne børn har forståelse for min situation, og de er også søde til at besøge mig. Men de har jo også en far, og han forsøger at forkæle dem rigtig meget også på tidspunkter, hvor det rammer mig. De holder jo også af ham, trods de kender til hans svigt. De er heller ikke begejstrede for hans nye kæreste. Desværre har jeg ikke fundet en ny god livsledsager.

Min tidligere mand planlægger ofte dejlige ting for vores børn i højtider og i centrale ferieperioder.

Her i påsken havde han inviteret dem alle til et lækkert sted i udlandet med hytter og spa og det hele. Alt betalt.

Det nyder de unge småbørnsfamilier rigtig meget. De kan dels være sammen, og dels er det jo luksus for dem, idet de til daglig har nok at se til med arbejde og små børn. Kan det falde sammen med, at en af dem har fødselsdag, gør han det gerne. Det skorter heller ikke på store gaver til de små.

De kom og besøgte mig palmesøndag, og så drog de ellers på påskeferie med deres far. Dette har jeg oplevet flere gange. Jeg under dem det, men det er supersvært at sidde der i helligdagene og tænke på det.

Jeg har ikke en chance for at gøre det samme med mine midler.

Jeg hjælper og støtter med pasning af børnebørn alt ud fra, hvad kræfter og helbred kan klare. Desværre lider jeg meget af noget gigt, og det gør også, at jeg bruger mange kræfter, når jeg er på arbejde. Jeg glæder mig meget til at gå på pension, men prøver at strække det lidt grundet de økonomiske forhold.

Jeg synes ikke, at jeg skal sætte mine børns far i et dårligt lys over for dem. De kan jo ikke gøre for det. Og samtidig har jeg nogle gange så meget lyst til at skrige det ud, at de skulle vide, hvor falsk og selvoptaget deres far har været. Nu er han det igen på raffineret vis.

Samtidig ønsker jeg ikke at fremstå som ynkelig. Men det er bare rigtig svært til tider. Jeg tror også, at mine børn oplever en vis form for ambivalens, men samtidig kan jeg rigtig godt forstå, at de tager imod de gaver, han giver. Men det minder mig om, hvor meget man kan købe for penge.

Jeg har gode venner, og flere af dem har støttet mig i de svære år. Men når vi når til højtider, så har folk jo forskellige traditioner og forpligtelser.

Jeg orker ikke at tage hjem til min gamle far og min bror og hans kone hver gang. Jeg bliver næsten mere deprimeret af det, for der er så lidt liv og glæde, og jeg oplever, at det er mig, der skal komme med energien.

Og det er jo netop den, der er tappet. Men det er også svært at være alene i helligdagene. Det minder på en måde ekstra om det, jeg har oplevet, og det, jeg har mistet. Jeg vil heller ikke bare være nogen steder på nåde.

Der er ikke lette løsninger på de ting, jeg skriver. Det ved jeg. Men det letter lidt at skrive om det alligevel. Det er jo et problem, der er kommet for at blive, så jeg ville så gerne kunne imødegå det på en måde, så jeg ikke bliver så trist og oplever den dybe ensomhedsfølelse. Andre vil sikkert tænke, at det har jeg ikke grund til med sådan en børneflok, dejlige børnebørn og gode venner. Men det ligger bare et dybt sted i mig og rammer noget, som er rigtig svært.

Venlig hilsen

Vibeke

Kære Vibeke

Tak for dit brev, som vi har justeret på, så du ikke genkendes så let. Vi forstår dig så godt. Du har investeret mange gode kræfter i at være til stede i dine børns barndom. Når de så er ved at flytte hjemmefra, opdager du din mands dobbeltliv. Mange gange kan diverse terapeuter sige noget om, at der altid er fejl på begge sider, når par går fra hinanden. Og det er også rigtigt i en hel del tilfælde. Ingen er skyldfri. Men nogle gange er der en, som har løjet og bedraget økonomisk eller seksuelt, og som lægger ægteskabet øde og sårer den anden meget dybt.

Vi har stor respekt for, hvordan du efter alt at dømme har klaret det, og hvilke tanker du gør dig. Mammon er uretfærdig, og med mammon køber din eksmand sig til samvær med sine børn på helligdage. Vi forstår godt dit behov for retfærdighed og oprejsning og dit behov for at skrige indimellem. Det må du også gøre sammen med dine venner og lade dem høre din klagesang. En gang imellem må du få luft. Dine reaktioner er helt naturlige.

Dine børn tager ikke stilling imod dig. Og de ved godt noget om deres fars svigt, som de ikke godkender ved at tage imod hans forslag. De er bare relativt unge og har behov for gratis ferie med fuld forplejning, så længe de er småbørnsforældre.

Måske kunne du forberede dig på lignende situationer ved at tænke igennem i god tid før, hvordan du kunne gøre noget godt for dig selv, når det sker. Måske kan du tage på opbyggeligt højskoleophold, tage på tur med en veninde, invitere nogle venner en af dagene til en hyggelig middag eller spørge nogen, om du måtte holde et par helligdage hos dem, mens de gør det, de skal. Vi er på en måde alle afhængige af hinanden i dette mangfoldige menneskeliv og lever på mange måder af andres støtte og hjælp. Det er jo den hjælp eller nåde, der også blev forkyndt i den påske, du lige har været igennem. Så træn i at tænke nådigt om dig selv.

Vi tænker, at der må være mange, der har prøvet noget, der ligner det, du beskriver. Sorgen og smerten efter samlivsbrud er ofte underkendt. Måske er der nogle af vores læsere, der vil tage mod til sig, ligesom du, og dele deres erfaringer om det emne, som du har skrevet om, eller som har tanker de vil dele, som måske kunne være en hjælp. Det vil vi kun ønske velkommen. Mailadressen er brevkasse@k.dk

Mange hilsener