Moden læser til brevkassen: Min kæreste er voldsomt jaloux

Når man i moden alder møder en ny partner, er man ikke et ubeskrevet blad, men har venner og familie. Det har min nye kæreste dog svært ved at acceptere, skriver Birgitte

Når man har levet mere end et halvt liv, har man også en historie bag sig. Det har en ny partner svært ved at acceptere, skriver læser til brevkassen. Genrefoto.
Når man har levet mere end et halvt liv, har man også en historie bag sig. Det har en ny partner svært ved at acceptere, skriver læser til brevkassen. Genrefoto. Foto: Lea Meilandt Mathiesen/Ritzau Scanpix.

Kære brevkasse

Jeg synes, at I giver velovervejede og kærlige svar. Jeg vil derfor prøve at gøre rede for en problemstilling, som jeg efterhånden melder pas på. Jeg blev enke som 50-årig. Jeg ville ikke være alene og gik efter en tid på dating. Jeg har haft flere kærester med vekslende held. Jeg var nok for ukritisk indimellem.

Denne artikel er en del af denne serie:
Spørg om livet

Nu er jeg i 60’erne og har i et års tid dannet par med en kærlig og sympatisk mand. Han overøser mig med kærlige ord, komplimenter og kærtegn. Jeg har aldrig været stormende forelsket i ham, men har opbygget kærlighed og glæde ved at være sammen med ham. Vi tager på ture, laver fysisk træning, hjælpes om tingene og går tur hånd i hånd. Vi har det sjovt, spiller spil og tager på weekend sammen. Vi bor ikke sammen. Han er glad for mine børn og børnebørn, og jeg for hans ditto.

Jeg har en god ven, som min mand også kendte og satte pris på. Efter at jeg blev alene, har han og jeg, sideløbende med at jeg har haft kærester, gået til dans, taget til foredrag og i kirke, nogle gange sammen med andre. Han har ligeledes hjulpet mig med praktiske ting. Han er et meget sødt og godt menneske. Jeg har nogle gange tænkt, at han måske er homoseksuel eller aseksuel, men jeg ved det ikke, og vi har aldrig talt om det. Vi har aldrig været kærester, for der har ikke været denne gnist.

Min kæreste synes, at det er unormalt at have en mandlig ven, og han ønsker, at jeg skal afskrive ham. Jeg har hver gang sagt, at jeg ikke sletter gode venner fra mit liv. Det er et princip, der er vigtigt for mig. Min kærestes problem med det startede få måneder inde i vores forhold. Min kæreste blev stødt over, at min gamle ven, som han sagde, fulgte efter mig hele tiden, da vi var en flok venner, der var ude at gå. Jeg lagde ikke mærke til noget, min søster heller ikke.

Min kæreste havde følt sig overset og mente, at min ven havde behandlet ham dårligt. Det har ført til, at min kæreste ikke vil tale med ham overhovedet. Min kæreste har brudt med mig flere gange, på grund af at han har set min ven her eller tror, at han har været her. Han kom blandt andet engang, hvor min ven var her for at aflevere nogle ting, og vi sad på hver sin side af spisebordet og fik en kop kaffe. Min kæreste vendte om og gik uden et ord, og om aftenen slog han op igen.

Jeg har skåret meget ned på forskellige ture og aktiviteter sammen med min ven, og jeg ser ikke meget til ham mere, og der sker ikke noget, som alle ikke må se. Vi flirter ikke eller noget lignende.

Jeg har bedt min ven at meddele på forhånd, inden han kommer her, som om det var kriminelt. Jeg har også sat foden hårdt ned og sagt til min kæreste, at det måtte stoppe med, at han hele tiden slår op, hvilket er sket fire-fem gange. Vi kan ikke holde til det nogen af os, og jeg mister tillid, og mine følelser for ham blegner, altså lige det modsatte af det, som han ønsker. Jeg sagde for nogle måneder siden, at hvis det skete igen, var det slut mellem os. Der har så været fred og ro i nogle måneder.

Så lige pludselig helt uventet er min kæreste helt ude af den igen. Han siger, at jeg havde så travlt og bad ham om at sove hjemme. Jeg havde lige været nogle dage på besøg hos børn og børnebørn. Bagefter skulle min kæreste og jeg på weekend sammen, så jeg skulle vande i haven, gøre rent og trængte bare til lige at være mig selv. Næste formiddag har han så i nattens løb fået en forestilling om, at jeg nok havde så travlt, fordi jeg skulle være færdig og ud at hygge mig med min ven.

Det er helt ude i hampen, og jeg bliver vred over, at han kører ud ad en så negativ tangent. Jeg er også vred over at blive beskyldt for noget, som jeg overhovedet ikke har tænkt på – eller gjort. Vi tager så igen en tur med, at han beder mig om at vælge mellem ham og min ven og så videre.

Jeg føler, at det er håbløst og kan ikke se nogen løsning. Desuden har jeg jo sagt, at det er slut, hvis dette skete igen. Jeg synes bare, at vi også har så meget godt sammen, og dette er den eneste store sten i skoen. Min kæreste har, før jeg kendte ham, haft en blodprop i hjernen. Jeg ved ikke, om det har ændret ham psykisk. Han blev også enkemand omtrent samtidig med mig. Vi har begge haft lykkelige ægteskaber. Jeg har rigtig mange venner og søskende, samt min afdøde mands familie, jeg ser jævnligt. Jeg har også et virkelig godt forhold til mine børn. Min kæreste siger, at hans sociale liv gik ned, efter at hans kone døde. Men han har et supergodt forhold til sine børn

Jeg har efterhånden grædt så meget over de mange brud, at jeg er helt følelsesløs. Vi holder pause og tænker over tingene. Han har ringet og sagt undskyld. Jeg håber meget, at I vil give jer tid til at læse mit lange brev og give mig noget konstruktivt feedback. På forhånd tak.

Venlig hilsen

Birgitte

Kære Birgitte

Tak for dit brev. Når man har levet et langt liv, så kan man jo være så heldig, at man har gode og langvarige venskaber med både mænd og kvinder, som har været med på ens livsrejse også sammen med den ægtefælle, man har mistet.

Når man så møder kærester i moden alder, så bringer man jo sin fortid, sine børn og børnebørn og sine vennerelationer med ind i det forhold. Man bliver ikke kæreste billedligt talt med et blankt papir, men med en lang fortælling. Vil en ny kæreste energisk prøve at ændre på det, er der advarselslamper, der blinker.

Det er hyggeligt, at du har mødt en god og kærlig mand, men desværre lider han af jalousi i voldsom grad. Om det har noget at gøre med hans tidligere apopleksi – blodproppen i hjernen – er en mulighed, for selvom mange kommer sig og genvinder den fulde kropslige førlighed, er der en del, som efterfølgende får en vis personlighedsændring, måske problemer med hukommelse eller en lavere tærskel for tristhed, ængstelse og træthed. Og den sårbarhed kan nogle gange blive til jalousi. Jalousi kan også være uafhængigt af det.

Uanset hvor den kommer fra, kan den være en altoverskyggende følelse, hvor fantasierne og negative fortolkninger forvrænger og forstørrer selv små ting. Du har på utallige måder forsøgt at forklare, at der ikke er grund til disse følelser, og alligevel bliver han helt opslugt af sine egne idéer. For jalousi handler jo meget om angsten for at miste, angsten for ikke at være valgt eller ikke at være god nok. Jalousi kan være svær at slippe, og den forsvinder sjældent ved korrigerende argumenter.

Det vigtige er, tror vi, at du får en samtale med ham på et tidspunkt, hvor han ikke er i jalousiens altoverskyggende følelser, og forklarer ham, at han reagerer på spøgelser, der ikke findes. Du må bede ham om at søge behandling for det, og at han må forstå og erkende, at han selv har et væsentligt problem, som er skadeligt for ham selv – og for dig, hvis I skal være sammen. Hvis han ikke selv får en erkendelse af det og søger hjælp, vil jeres on/off-forhold, hvor det skiftevis er oppe og rart og pludselig dybt nede og uværdigt, bare fortsætte. Og det kan du ikke holde til.

Mange hilsener