Hans-Boys mor er Danmarks ældste: ”Min mors styrke er hendes livsværdier”

Karla Lindholm Jensen er født den 7. maj 1908 og er ikke bare den ældste i landet, men også den dansker, der har levet længst nogensinde. Som 111-årig bor hun stadig i egen lejlighed i Herning. Selv er hun dog ikke imponeret over sin alder, fortæller hendes søn, der peger på sin mors værdier som det, der holder hende i live

 Når Karla Lindholm Jensen bliver bedt om at pege på de største forskelle på sin barndom og nu, plejer hun at sige, at da hun var barn, kørte man i hestevogn. I dag kan man flyve til månen. – Foto: Tom Laursen/Herning Folkeblad.
Når Karla Lindholm Jensen bliver bedt om at pege på de største forskelle på sin barndom og nu, plejer hun at sige, at da hun var barn, kørte man i hestevogn. I dag kan man flyve til månen. – Foto: Tom Laursen/Herning Folkeblad.

Sidste år bad Karla Lindholm Jensen sin søn om at pakke julepynten ned og tage den med sig hjem. Da var hun 110 år og regnede ikke med, at hun selv ville få brug for endnu en gang at pynte sin lejlighed med kravlenisser og flettede julehjerter. Men i dag har Hans-Boy Lindholm julepynten med tilbage til sin mor. For Karla Lindholm Jensen fyldte 111 år i maj og er nu Danmarks ældste og den dansker, der har levet længst nogensinde. Så julen er atter ved at nærme sig, og derfor må engle og kræmmerhuse retur til Herning, hvor hun bor.

Det er sønnen, 71-årige Hans-Boy Lindholm, der fortæller om sin mor. For på det seneste er det gået noget tilbage med hans mors helbred, og hun hører meget dårligt. Hun bor dog fortsat alene i den lejlighed, hvor hun og hendes mand boede sammen, indtil Ejner Jensen døde i 1975. Og det er først for ganske få uger siden, at hun har sagt ja tak til at få hjælp fra hjemmeplejen mere end én gang om dagen.

”Min mor har været vant til at klare alting selv, og det sætter hun fortsat en ære i,” fortæller Hans-Boy Lindholm, der hver anden mandag kører turen fra sit eget hjem i Broager i Sønderjylland til Herning for at besøge sin mor og dagligt ringer til hende præcis klokken 19.05, ”for så véd hun, at hun skal sidde klar ved fastnettelefonen, og selvom hun ikke kan høre længere, så er det altid hende, der spørger til mig og min familie. Og hun spørger ikke: ’Hvordan går det?’, men i stedet: ’Går det, som I gerne selv vil?’. Det er jo et rigtig fint spørgsmål, som ikke bare kan besvares med en floskel og samtidig et godt eksempel på, at mors fokus altid har været på andre menneskers ve og vel.”

Karla Lindholm Jensen blev født i foråret 1908, kort efter at kvinderne havde fået stemmeret til kommunalvalg, og få måneder inden landets tidligere justitsminister Peter Alberti meldte sig selv til politiet og tilstod bedrageri og svindel for et svimlende millionbeløb.

Hun var den ældste i en søskendeflok på fem, der ud over tre yngre brødre også bestod af en mentalt udviklingshæmmet lillesøster, som familien ikke ville sende i pleje, men passede derhjemme. Hendes far var smed ”og patriarken i sit eget dynasti med familien i centrum”, som Hans-Boy Lindholm beskriver det. Uddannet maskinarbejder og aktiv fagforeningsmand med klart socialdemokratiske holdninger.

Og den ældste datter blev hurtigt en vigtig hjælp i hjemmet. Tidligt om morgenen, før resten af søskendeflokken vågnede, stod hun op sammen med sin mor for at gøre rent på tre af byens fine kontorer, hvor også kakkelovnene skulle renses og siden tændes op, så der var lunt, når de ansatte mødte på arbejde.

Derfor havde hun allerede været oppe længe, når skoledagen begyndte, men det kunne ikke mærkes. For den unge pige fra arbejderhjemmet var dygtig. Hun sad oppe på en af de forreste rækker i klasselokalet og kunne svare på de fleste af lærerens spørgsmål. Og som noget usædvanligt for tiden fik hun som pige senere mulighed for at tage handelseksamen.

”Vores svigersøn spurgte hende engang, hvordan man egentlig tiltalte læreren dengang. Min mor kiggede helt uforstående på ham. ’Hvad mener du?’. – ’Ja, altså hvad kaldte I ham, når I snakkede med læreren?’. Så lød svaret: ’Jamen, vi snakkede da ikke til ham.’”

Hans-Boy Lindholm blev selv født i 1948 og er vokset op i en noget anden tid. Her var de to verdenskrige noget, man kunne se tilbage på, biler hørte til gadebilledet, og både tv- og radioapparater kunne sende verden til Herning på en helt anden måde, end da hans mor voksede op.

Han har fundet en række fotoalbum frem, hvor man kan se sort-hvide billeder af hans mor som ung. Blandt andet fra hendes konfirmationsdag, hvor det lange hår er sat kunstfærdigt op, og en smilende pige i hvid kjole og med perlehalskæde poserer bag en vase i fotografens atelier med langstilkede blomster.

”Når hun selv bliver bedt om at pege på de største forskelle på dengang og nu, plejer hun at sige, at da hun var barn, kørte man i hestevogn. I dag kan man flyve til Månen. Det illustrerer jo meget godt den kolossale forandring, hun har været vidne til i sit liv,” siger Hans-Boy Lindholm.

Karla Lindholm Jensen ses her på sin konfirmationsdag på et foto, der findes i et af familiens fotoalbum. – Affotografering: Bjørg Tulinius.
Karla Lindholm Jensen ses her på sin konfirmationsdag på et foto, der findes i et af familiens fotoalbum. – Affotografering: Bjørg Tulinius.

Han er Karla Lindholm Jensens andet barn og ligesom sin nu afdøde storesøster, Anne-Lykke, adopteret. Karla blev gift med sin Ejner i 1934, men graviditeterne udeblev, ”og mor havde også en række spontane aborter. Om det er helt rigtigt, ved jeg ikke, men der går en historie i familien om, at min mor på et tidspunkt faktisk gennemførte graviditeten og fødte en lille pige. Hun døde desværre kort efter fødslen. Til stor sorg for mine forældre. Men næsten samtidig havde jordemoderen hjulpet en anden lille pige til verden, som skulle bortadopteres ved fødslen. Og sådan kom min storesøster til mine forældre i Herning,” fortæller Hans-Boy Lindholm, der selv blev adopteret fem år senere, i 1949, da han var et år.

”Da var min mor fyldt 40 år, så jeg havde allerede dengang en ældre mor. Men jeg har faktisk aldrig opfattet hende som gammel. Først inden for den seneste tid. For hun kørte stadig rundt i sin Triumph indtil for få år siden, arrangerede selv sin 100-årsfødselsdag med 30-40 gæster, og hun holder sig fortsat orienteret gennem sin daglige avis, Herning Folkeblad. Ved forrige folketingsvalg spurgte hun også, om min kone og jeg så skulle sidde oppe og følge valget på tv, for udfaldet var så spændende, syntes hun.”

Karla Lindholm Jensen har været portrætteret på tv i DR 1-serien ”I Danmark er jeg født” og i bogen ”Jenny og de andre 100+”, skrevet af Jørn Jørs Pedersen. Her har hun begge steder fremhævet netop det at blive mor som de to bedste minder og største øjeblikke i sit liv.

”Hun er og var en meget kærlig mor og en meget loyal mor,” fortæller Hans-Boy Lindholm og viser et såkaldt vidnesbyrd frem.

Det er en besked til hjemmet fra Hans-Boy Lindholms lærer i folkeskolen, hvor læreren blandt andet beklager sig over, at Hans-Boy ofte er ”provokerende og urolig i sin opførsel såvel i timerne som uden for disse”.

Nedenunder har hans mor skrevet følgende svar med smuk skråskrift: ”Hvordan kan hr. Sønderby udtale sig om Hans-Boys opførsel uden for skolen? Venligst Karla Jensen”.

”Og sådan var hun. Altid på sine børns side. Selvfølgelig også pylret og bekymret for os. Men først og fremmest lærte hun os, hvordan empati og omsorg for andre er de vigtigste værdier i livet.”

Karla Lindholm Jensen blev efter sin skolegang ansat som telefonist ved Jydsk Telefon. Hun arbejdede om natten og sørgede for, at samtaler mellem nær og fjern blev forbundet, og var så den omsorgsfulde mor om dagen, når børnene kom hjem fra skole.

Da deres far og hendes mand, Ejner Jensen, fik lyst til at stoppe som malermester, købte ægteparret sammen en forretning på byens hovedstrøg, Bredgade. I Petit kunne kunderne købe vin, tobak og håndlavede piber, og mens Ejner stod for indkøb og varelager, var Karla både den venlige ekspedient, kunderne mødte, og hende, der sad med regnskaberne til langt ud på aftenen.

Det var også på det tidspunkt, at Karla Lindholm Jensen selv begyndte at ryge. Valget faldt på cerutten, og ifølge sønnen har nydelsen ved cerutrøgen og et enkelt glas portvin fulgt hende lige siden.

”Men det er nok ikke forklaringen på hendes høje alder,” siger Hans-Boy Lindholm med et glimt i øjet.

”Jeg tror, det er den psykiske sundhed, der har styrket hende. Hendes positive tilgang til livet og den konstante omsorg for andre har holdt hende i live. Koblet med hendes fortsatte interesse for verden og samfundet omkring hende. Hendes livsværdier med andre ord.”

Hans mor er dog ikke bange for at dø, fortæller Hans-Boy Lindholm.

”Hun siger selv, at hun er parat til at dø og taler åbent om sin egen bisættelse. Hun har fundet frem til de salmer, der skal synges i kirken, og hun har også planlagt, hvad vi skal spise og drikke bagefter.”

”Kirken har ellers aldrig fyldt meget i hendes liv, men når jeg ser på de værdier, hun har levet sit liv ud fra, så er det tydeligt, at kristendommen har præget mor i høj grad.”

Til sidst får hun lige selv ordet. For efter at tv-programmet på DR 1 blev sendt i marts i år, kunne seerne stille spørgsmål til Karla Lindholm Jensen, som hendes søn læste op for hende. Blandt andet dette:

”Hvad er det bedste ved at blive gammel?”.

Hendes svar taler vist for sig selv:

”Det er et svært spørgsmål. Jeg har jo ikke prøvet andet...”