Kære brevkasse
Jeg har en niece, der er omkring de 50 år. En screening for livmoderhalskræft for få måneder siden viste desværre, at hun havde sygdommen. Siden da er det gået stærkt ned ad bakke. Hun har tabt sig, og det er ikke så godt, da hun er tynd i forvejen. Hun er afkræftet og har smerter. Ifølge hendes far er hun i stadie fire, og så ved vi jo alle godt, at der ikke er meget håb tilbage.
Hun fik dog tilbudt kemobehandling, som hun er meget skeptisk overfor, da de raske celler også bliver slået ihjel. Hun har været til scanninger og fået en knoglemarvsprøve, og kræften havde desværre spredt sig. Havde det ”kun” været i livmoderen, ville hun være blevet opereret.
Hun gik så ind i en helsebutik, som solgte hende cannabistabletter, hvilket vel ikke er lovligt? Hun synes, at de hjælper, så hun er begyndt at få lidt appetit igen. Hun er fuldt og fast overbevist om, at det er cannabis, der skal helbrede hende, og hun har fået sine forældre til at love, at de støtter hende i hendes valg.
Hun er gift og arbejder i et fælles firma med sin mand. Hun har knoklet meget i forretningen især i det sidste år. I familien er der også to teenagere. De har altid levet meget sundt og spiser ikke gris og oksekød. Mange grønsager skulle jo beskytte mod kræft. Hendes far har også kræft i halsen, men det er standby for øjeblikket. Han fik stråler. Måske kan det være det, der skræmmer hende.
Jeg har svært ved at acceptere hendes valg, da cannabis ikke er bevist at have virkning på kræft, men det kan afhjælpe bivirkninger fra kemobehandling, som for eksempel kvalme og smerter. Jeg har derfor lige nu sendt hende en mail og indtrængende bedt hende revurdere sin beslutning. Jeg fortalte hende om en kendt skuespiller, som overlevede to kræftdiagnoser med kemo og cannabis.
Hendes læge har givet hende to uger til at beslutte, om hun vil have kemobehandling. Derefter vil det være for sent. Jeg ved godt, det er et halmstrå at gribe efter, men jeg synes, hun skal gøre alt for at overleve, ikke kun for sig selv, men også med tankerne på hendes børn og mand. De må jo have det forfærdeligt.
Hvad mener I? Var det forkert af mig at gøre et forsøg på at ændre hendes beslutning? Jeg er meget ked af det, for hun er sådan et dejligt og betænksomt menneske. Jeg håber at høre fra jer, fordi I altid har kloge og menneskelige svar.
Venlig hilsen
Karin
Kære Karin
Tak for dit brev og tak for dine gode ord til os. Vi sætter rigtig meget pris på enhver henvendelse, uanset om det er via papir og kuglepen eller via tastaturet til vores digitale brevkasse.
Vi skynder os med at svare på dit brev, fordi vi kan forstå, at der meget snart skal tages stilling til den videre behandling af din niece. Vi synes, det er rigtig godt, at du tænker på hende, og at du sender hende kærlig støtte og opfordring til videre behandling. For vi tænker, at du også samtidig får fortalt hende, hvor meget du sætter pris på hende, og hvor glad du altid har været for at have hende som niece.
Selvom vi ikke er specialister i kræftbehandling, så tror vi, det er vigtigt at formidle til dig og din niece, at man ikke skal opgive håbet om betydelig bedring eller helbredelse på nuværende tidspunkt. Man kan nogle gange alt for let blive slået ud, hvis man læser om en kræftform i et eller andet stadie og så for eksempel læser om et procenttal, som kan overleve det i løbet af nogle år. Sådanne tal er statistik over et stort antal mennesker, men siger aldrig noget om det enkelte menneske.
Vi kan også tænke, at din niece måske nærmest kan være i en slags choktilstand. For bare kort tid siden var hun i fuld gang med et aktivt liv med mand og børn og forretning og måske mange drømme for fremtiden. Og så vender et rutinebesøg hos lægen op og ned på det hele, når hun pludselig får at vide, at hun har kræft, der har spredt sig.
I en sådan situation kan man let komme ind i et følelsesmæssigt kaos, hvor det kan være svært at tage realistiske og fornuftigt-håbefulde beslutninger.
Så skriver du noget om cannabis. Det er ganske overraskende, at hun skulle have købt det i en helsebutik, for det er ulovligt at sælge cannabis i Danmark. Men det er helt rigtigt, at det kan fremme appetit og modvirke smerter og kvalme. Samtidig er det meget vigtigt at understrege, at cannabis på ingen måde kan helbrede nogen som helst kræft. Hendes oplevelse af bedring relaterer sig derfor kun til det ubehag, som sygdommen giver hende, og det må ikke forveksles med behandling.
Vi synes det er uhyre vigtigt, at hun tager imod kemo- og strålebehandling, for det ville ikke blive tilbudt, hvis der ikke var chance for at helbrede eller forsinke kræften ad den vej. Det er ikke engang helt sikkert, at hun vil få mange bivirkninger ved det, for det kan også være forskelligt fra person til person. Skulle det alligevel ske, at hun fik megen kvalme eller andre ubehagelige bivirkninger undervejs, så ved hun jo nu - og kan fortælle lægerne det - at cannabis virker godt på hende. Læger har nemlig lov til at ordinere cannabis på helt lovlig medicinsk vis i sådanne tilfælde.
Det er vanskeligt at vide, hvordan man skal forsøge at ændre andres standpunkter. Men du kunne måske igen skrive eller ringe eller besøge hende, høre hvordan hun har det og fortælle, at det gør dig så ondt at høre om alt det, som hun og hendes familie skal igennem, og at du sætter hende meget højt.
Du kunne eventuelt også høre hende om den frygt, der måske ligger bag hendes valg. Vær rolig og stille sammen med hende. Og så igen på respektfuld vis bede hende om at gentænke sin situation og modtage den tilbudte behandling. Også med tanke på, at hendes børn kunne beholde hende noget længere i deres vigtige teenageår.
Mange hilsener