Prøv avisen

”Mine donorbørn skal have mulighed for at kende deres genetiske ophav”

Foto: Iris/Ritzau Scanpix

25-årige Mikkel er sæddonor. Han har valgt at være ikke-anonym donor, så eventuelle donorbørn kan få kendskab til deres genetiske far

Egentlig opstod tanken om at blive sæddonor, efter at Mikkels kæreste havde fortalt ham, at hun gerne ville have børn tidligt.

”Så begyndte jeg at tænke: ’Hvad nu, hvis jeg ikke kan få børn?’. Tanken begyndte at fylde, og jeg tænkte: ’Hvis det fylder så meget for mig, hvordan er det så for dem, der er barnløse?’,” fortæller Mikkel, der er anonym i denne artikel.

Han har været sæddonor i fem år og er en af de flere hundrede danske mænd, der via den private sædbank Cryos hjælper ufrivilligt barnløse med at blive forældre.

Han er en høj og slank mand på 25 år. Han bor sammen med sin kæreste og deres søn på to et halvt år i en større by i Danmark. Han har i flere år været i forsvaret, men er nu i gang med en videregående uddannelse. Mikkel er også en af de stadig flere sæddonorer, der har besluttet sig til at være ikke-anonym donor med en såkaldt udvidet profil. Hans donorprofil indeholder derfor et brev med et babybillede af ham selv til donorbarnet samt en lydfil af hans stemme. Når et eventuelt donorbarn bliver 18 år, kan det tage kontakt til ham.

Mikkel ved i dag ikke, om han har et eller flere donorbørn. Det vil han først få at vide, hvis han på et tidspunkt bliver opsøgt.

Da Mikkel henvendte sig til Cryos for fem år siden for at blive sæddonor, gennemgik han en grundig lægeundersøgelse. Han fik blandt andet undersøgt sin sædkvalitet og anlæg for arvelige sygdomme og skulle informere om eventuelle psykiske lidelser i familien. Han blev desuden indkaldt til en samtale på Cryos, hvor han skulle fortælle om baggrunden for sin beslutning.

”Man skal ikke vælge at blive sæddonor, fordi man gerne vil have en masse børn, men fordi man ønsker at hjælpe andre. Et donorbarn er ikke mit barn. Det, der gør mig til far, er for eksempel, at det er mig, der står op om natten, når min søn ikke kan sove. Jeg har doneret nogle gener til donorbørnene, men jeg er ikke deres sociale far,” forklarer Mikkel.

I perioder afleverer han 10 donationer på tre måneder. Derefter holder han som regel en pause på et par måneder. Der skal minimum gå to døgn mellem hver donation. Mikkel oplever, at jo sundere han lever, jo bedre er hans sædkvalitet. Samtidig dykker den i perioder, hvor han er stresset på grund af eksempelvis eksamen. Mikkel understreger, at han ikke er donor for pengenes skyld. Det var først, efter at han havde meldt sig som donor, at han fandt ud af, at han ville modtage en kompensation på omkring 500 kroner pr. donation.

”Jeg er lidt spændt på, om jeg nogensinde bliver kontaktet af et donorbarn. Årsagen til, at jeg valgte at melde mig som ikke-anonym donor, var, at det at kende sine rødder betyder rigtig meget. Jeg kan se på mit eget barn, at identitet betyder noget allerede i vuggestuen. Hvis barnet har behov for at vide, hvor det kommer fra, så kan jeg godt give nogle oplysninger om mig selv. Et barn skal have mulighed for at kende sit genetiske ophav, hvis det ønsker det. Men det betyder ikke, at vi kommer til at holde jul og fødselsdag sammen eller på anden måde bliver en social familie,” siger Mikkel.

I brevet til donorbarnet fortæller han om baggrunden for, at han har valgt at blive donor, og kort om sin egen historie. Samtidig ønsker han barnet et godt liv.

Mikkels venner fik ret hurtigt at vide, at han havde meldt sig som sæddonor. I begyndelsen grinede de lidt, men i dag respekterer de hans beslutning. Det tog til gengæld lidt længere tid at fortælle hans forældre om beslutningen.

”De begyndte at tale om mit ansvar over for de eventuelle børn. Jeg forsikrede dem om, at der er tale om donorbørn, og at jeg ikke har noget ansvar over for de børn, der bliver født. Jeg valgte at fortælle dem om min beslutning, fordi det er vigtigt, de har den viden, hvis der skulle ske mig noget. Jeg har aftalt med min familie, at de i den situation skal tage snakken, hvis et donorbarn henvender sig,” fortæller Mikkel.

I de fem år, han har været donor, har han aldrig været i tvivl om, at det har været et rigtigt valg.

”Jeg har været i forsvaret i flere år, fordi jeg gerne ville hjælpe andre. Jeg har også været bloddonor, siden jeg var 18 år. På samme måde ønsker jeg at hjælpe andre som sæddonor,” siger Mikkel.

Han har planlagt at fortælle sin søn, at hans far har doneret sæd, når tiden er inde.

Mikkel er et opdigtet navn. Han fremstår anonymt, så han ikke kan identificeres som donor. Hans rigtige identitet er redaktionen bekendt.