Louises niece bliver mobbet i skolen: Hvordan hjælper jeg hende?

Louise blev mobbet i skolen, og det satte sig dybe spor. Nu oplever hun, at det samme overgår hendes niece på 12 år. Hvordan hjælper jeg bedst? spørger hun

Min niece er en rigtig dygtig og skøn pige. Så fagligt klarer hun sig godt, men hun har svært ved at få rigtig gode veninder i sin klasse, og hun oplever, at der er nogle, der ignorerer hende eller ser ned på hende og siger mange negative ting til hende, skriver Louise, der gerne vil hjælpe niecen til styrket selvværd. Foto: Ritzau Scanpix/Iris/modelfoto

Kære brevkasse

Heldigvis er der igennem de senere år sat fokus på mobning, og heldigvis er der også flere gode tiltag rundt omkring på skoler og institutioner for at afhjælpe denne alvorlige problemstilling.

Som barn blev jeg selv mobbet i skolen. Og det har sat sine spor i min sjæl, og jeg skulle bruge mange år af mit liv med at tilkæmpe mig en bedre og sundere selvfølelse end den, jeg gik ud af skolen med.

I den pigegruppe, der var i min klasse, var der en meget stor hakkeorden, og der var nogle få, der bestemte, hvad der var smart og populært, og hvis man ikke levede op til det, så blev man på raffineret vis holdt udenfor, eller der blev talt bag ens ryg. Jeg fik også nogle gange at vide, at jeg var mærkelig eller forkert eller værre ting i den dur.

Jeg var allerede dengang meget interesseret i at læse, og jeg filosoferede meget over mange spørgsmål og var nok ikke så optaget af tøj og makeup eller fester og fyre. Enten følte jeg mig for tidligt udviklet, eller også følte jeg mig for sent udviklet. Jeg talte ikke med nogen om det. Jeg syntes, det var flovt ikke at være blandt de populære. Og jeg forsøgte også at ændre på mig selv, så jeg passede bedre ind, men det lykkedes aldrig.

Nok om mig. Grunden til, at jeg skriver, er, at jeg er faster til en pige, som oplever mobning i sin skole. Hun er 12 år, og heldigvis fortæller hun mere til sine forældre, end jeg gjorde, dengang jeg var barn.

Vi har et tæt forhold i familien, og jeg føler et stort ansvar for at handle på en god måde over for denne pige og også over for hendes forældre, som beder mig om råd, om hvad de skal gøre i den situation. De vil så gerne hjælpe hende, og samtidig er hun jo også i en alder, hvor hun nogle gange synes, at de er helt ”tabt bag af en vogn”, og andre gange har hun rigtig meget brug for deres trøst og støtte.

Min niece er en rigtig dygtig og skøn pige. Så fagligt klarer hun sig godt, men hun har svært ved at få rigtig gode veninder i sin klasse, og hun oplever, at der er nogle, der ignorerer hende eller ser ned på hende og siger mange negative ting til hende. Hun er også en musisk pige, som går til klarinet.

Jeg identificerer mig meget med hende. Og det er på en måde godt, for jeg tror, jeg forstår på en anden og dybere måde, idet jeg selv har oplevet noget lignende. Samtidig er hun jo en anden, og tiden er anderledes, så jeg bliver også oprigtigt usikker på, hvordan jeg støtter og råder på en god måde. Mine egne to børn har heldigvis været i den lykkelige situation at komme i nogle rigtig gode klasser, hvor der er godt kammeratskab og meget få magtkampe.

Jeg læser også om de mange undersøgelser, der fortæller, hvor mange unge, ikke mindst piger, der ikke synes godt om sig selv, og som lider i det stille. Jeg vil så gerne kunne gøre noget, som gør, at min dejlige niece ikke skal få det sådan i de kommende år. For hun har kun gode grunde til at tænke godt om sig selv, og hun har så mange kvaliteter. Men jeg oplever, at der er stærke kræfter på spil. Og måske er det endnu vanskeligere helt at afdække, end da jeg var i hendes alder, i og med at de digitale medier også spiller en stor rolle. Her udstilles det perfekte og det populære, og man skriver sammen på kryds og tværs – til hinanden og om hinanden, og man skal likes, og hvad ved jeg.

Hvordan kan man som faster bidrage? Og hvordan kan man hjælpe hende med at styrke sin selvfølelse?

8Venlig hilsen

8Louise

Kære Louise

Tak for dit brev. Ordet mobning har med det engelske ord mob at gøre, som betyder pøbel. På en måde handler det om pøbelvælde, hvor en person eller en aktiv gruppe ofte sammen med passive tilskuere nedvurderer, krænker eller fysisk forulemper en person, som er i den samme gruppe. I H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling” blev ællingen kanøflet, fordi den var anderledes.

Vi har mødt det mange gange i vores lange terapiliv, at mennesker langt op i voksenalderen har store ar i sjælen på grund af mobning. Det går så dybt ind, fordi man er i en gruppe, som man ikke bare umiddelbart kan slippe ud af, og fordi mobningen er magtfuld og oftest er negativt karaktervurderende i retning af: du er forkert, mærkelig, dum. Eller nedvurderingen går på krop og udseende, som man ikke selv har valgt. Man rammes derfor i det inderste rum, hvor man ikke umiddelbart kan værge sig, og man kan meget vel overvældes af en ordløs skam, som kan klistre sig til sjælen i mange år.

Heldigvis fortæller du, at du har tilkæmpet dig et andet billede af dig selv end det, som skolen efterlod i dig. Det kan ofte være en sej kamp, hvor krænkelseshistorien skal fortælles mange gange, og hvor ansvaret skal placeres med tilbagevirkende kraft. Samtidig skal der formuleres en ny og sandere beskrivelse af én selv, som ofte må gentages mange gange, før den hænger fast.

Og så spørger du om, hvad der kan gøres for din 12-årige niece. Vi tænker, at hun er heldig, at hun har en faster som dig, både fordi du kender til at blive mobbet, og fordi du samtidig har en afstand til det og nogle refleksioner omkring, at hendes historie og tiden er anderledes. Det betyder, at du bedre kan give hende et åbent rum og være en rigtig god samtalepartner for hende. Du kan invitere hende på gåture eller andre aktiviteter, hvor det samtidig kan blive naturligt at snakke om hendes oplevelser i klassen. Du kan også snakke med hende om, hvordan du kan sige mere om det til hendes forældre og sige noget om, at de skal involveres, og at du selv savnede, at de voksne ikke greb mere ind i din egen historie.

Det er vigtigt både at forstå og formidle, at det altid er de voksnes ansvar at stoppe mobningen. For den skal stoppes hurtigst muligt. Det handler ikke om en symmetrisk konflikt med fejl på begge sider. Og man skal ikke ”hjælpe” den, som bliver mobbet til at ”forstå” mobningen. Den, der er udsat for mobning, skal hjælpes til empati for sig selv. Ikke for mobberne.

Vi ved ikke, om et skoleskift vil være en god løsning. Måske vil en musisk efterskole være en god løsning om få år. Uanset er det vigtigt, at skolen tager ansvar, og at der handles konkret. Der er hjælp for skolen at hente for eksempel via Mary Fonden eller Børns Vilkår, som udbyder konkrete anti-mobbeprogrammer. Vi ønsker dig og din niece alt godt i de kommende måneder.

8Mange hilsener