Moderne fædre er del af en pionergeneration

Siden 1960’erne er mænd blevet langt mere involveret i deres børns liv. Men der skal ikke meget til, før danskerne falder tilbage i gamle kønsroller, der har svimlende mange år på bagen. Derfor er initiativer rettet mod fædre stadig væsentlige, siger fagfolk

Siden 1960’erne er der foregået, hvad eksperter i flæng kalder en ”revolution” i forhold til mandens rolle i familien. Men skønt fædre i 2018 brugte dobbelt så meget tid på børneomsorg som i 2001, så bruger kvinderne stadig en time mere om dagen på børneomsorg end mændene, viser en undersøgelse. Arkivfoto.
Siden 1960’erne er der foregået, hvad eksperter i flæng kalder en ”revolution” i forhold til mandens rolle i familien. Men skønt fædre i 2018 brugte dobbelt så meget tid på børneomsorg som i 2001, så bruger kvinderne stadig en time mere om dagen på børneomsorg end mændene, viser en undersøgelse. Arkivfoto. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Er man i øjeblikket vordende far, er der stor sandsynlighed for, at man i en periode ikke har været velkommen på hospitalet eller hos jordemoderen til graviditetsscanninger og samtaler. Ligesom så meget andet skyldes den formente adgang risikoen for coronasmitte, og selvom det på sin vis er ganske forståeligt, er det også ærgerligt, mener sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

”For det kører manden ud på et sidespor, hvor det kommunikeres, at han ikke er vigtig.”

Siden 1960’erne er der foregået, hvad eksperter i flæng kalder en ”revolution” i forhold til mandens rolle i familien. Men eksemplet ovenfor viser også, at der stadig ikke er fuld ligestilling mellem kønnene, mener Helen Lyng Hansen. Og generationen af småbørnsfædre i dag er fortsat i gang med at betræde forholdsvis nyt land, siger hun.

”Mange af dem har nok ikke selv haft en far, der var lige så aktivt engageret i deres opvækst, som moderen var. Samtidig er de vokset op med at gå i institution, så de har ikke samme erfaring med at tage sig af små børn, som tidligere generationer har haft. Derfor er det tit nyt for mænd at skulle skifte en ble og gøre alt muligt andet, der knytter sig til omsorg for små børn,” siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

I sin online brevkasse på netsundhedsplejerske.dk besvarer Helen Lyng Hansen spørgsmål fra forældre over hele landet om alt fra gulsot til soverutiner. Da hun i 2016 besluttede sig for at skrive en bog til fædre, spurgte hun ud på sin hjemmeside, hvad fædrene havde brug for at vide mere om.

”De ville gerne have råd til, hvordan de skulle være en nærværende far, og hvordan de kunne sikre sig, at barnet, når det blev større, ville opfatte dem som en fortrolig. Parforholdet og balancen med arbejdslivet var også vigtigt for dem, ligesom mange spurgte til, hvordan de kunne tage deres nye rolle til sig på en måde, så der var plads til både mor og far – og også til mors og fars forskelligheder. De har brug for at vide, at de gør det godt, og at de roligt kan følge deres intuition.”

Skønt fædre i 2018 brugte dobbelt så meget tid på børneomsorg som i 2001, så bruger kvinderne stadig en time mere om dagen på børneomsorg end mændene, viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Det er altså stadig mødrene, der er de primære omsorgsgivere i familierne – også, når børnene vokser til, siger Svend Aage Madsen, der er forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed.

”Mænd er fortsat i en bevægelse, der modsvarer den, kvinderne gennemgik for år tilbage. Hvor kvinderne bevægede sig fra hjemmet og ud på arbejdsmarkedet, er mændene på vej ind i hjemmet, og kønnene kunne godt lære mere af hinanden i den henseende, for de støder på nogle sammenlignelige udfordringer. Mænd er ligesom kvinder splittet mellem nærværet i familien og engagementet på arbejdsmarkedet,” siger Svend Aage Madsen.

Netop Forum for Mænds Sundhed tog i 2017 initiativ til ”Far for livet”, et projekt, der skal øge fædres involvering i deres børns liv. Det er siden sket gennem forskellige indsatser, der er tænkt som håndsrækninger til fædrene. Blandt andet er der blevet lanceret legestuer for fædre i hele landet og udnævnt ambassadører i 66 af landets kommuner, som sørger for, at fædrene tænkes mere ind i den kommunale sundhedspleje.

”Fædre i dag er del af en pionergeneration, når det kommer til at være nærværende i omsorgen for børnene, mens kvinder har en million år i bagagen kulturelt set,” siger Svend Aage Madsen og fortsætter:

”Derfor skal der ikke så meget til, før man falder tilbage i gamle kønsrollemønstre, og det er vigtigt fortsat at arbejde på, at alle instanser, der har med forældre at gøre, har fokus på fædre. Det er netop nu, vi skal holde fast for at sikre et fortsat fremskridt i ligestilling på hjemmefronten.”

Af samme grund ser han frem til, at EU-direktivet om at øremærke to måneder af den betalte forældreorlov til fædre, skal omsættes til dansk ret senest i 2022 – det er en øremærkning, der ikke falder i god jord hos alle danskere.

Men også lektor i mandeforskning ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke mener, at lovgivning er vejen frem.

”Mange mænd føler sig stadig som hjælpere. Derfor må man ikke undervurdere betydningen af, hvad der tænkes og gøres på et institutionelt niveau. I Danmark har vi ikke været så optaget af lovgivning som vores nordiske naboer. Vi har været mere optaget af at appellere til fædrene og fortælle dem, hvad de får ud af at være nærværende i deres børns liv, mens rettigheder har stået lidt længere nede på listen,” siger han.

Kenneth Reinicke udgav i 2016 en bog om unge danske fædre og interviewede i den forbindelse 30 forskellige fædre.

”Der var enkelte af dem, som var alene om at være omsorgsperson for deres barn, fordi moderen for eksempel var syg og derfor ikke var inde i billedet. Det var tydeligt på deres beretninger, at enlige fædre bliver hyldet på en måde, som enlige mødre ikke gør, fordi der stadig er andre forventninger til faderen end til moderen. Og samtidig oplevede de her fædre også, at andre tilbød dem hjælp, fordi det ikke forventedes, at de evnede forældreskabet lige så godt som mødre.”

Det er til alles bedste, at fædrene gennem de seneste årtier for alvor er kommet på banen. Men der er også grænser for, hvor ligestillede forældre kan være i omsorgen for børnene, understreger psykolog Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus og børne- og familielivsforsker.

”Forældre bør ikke gå efter en fuldstændig symmetri – det sætter blandt andet biologien en stopper for. Det handler om at fokusere på, hvordan man bedst komplementerer hinanden. Det er godt, at vi er ved at forlade de kulturelle overbygninger, der tidligere har betydet, at man mente, det kun lå til kvinden at være omsorgsperson. Men der er ingen skam i at favne de biologiske og genetiske kønsforskelle,” siger han og fortsætter:

”Det er vigtigt, at manden definerer sin egen måde at være far på, som jo til dels er betinget af de maskulinitetsstrukturer. Hvis man skal være grov og generalisere, er mænd ofte orienteret mod aktivitet og struktur, mens kvinder ofte er orienteret mod relationer og proces. Det er der alt sammen behov for i et forældreskab, for det giver børnene en bredere tilgang til livet.”