Prøv avisen

Moderskabet har mistet status

I dag er der derfor ingen status i bare at være mor, og overgangen til at blive mor kan af samme grund føles meget ensom,” siger politolog Pia Fris Laneth. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I dag er der ingen prestige i bare at være mor, lyder en af forklaringerne på, at netop ensomhed er udbredt blandt mødre under barsel. En række private initiativer ønsker at skabe nye fællesskaber for mødrene

Tirsdag i denne uge kunne Barselshuset i Aarhus fejre sin et års fødselsdag.

Knap 3000 nybagte forældre, især mødre, og deres babyer har siden åbningen været forbi huset i midtbyen til fælles onsdagsfrokost, oplæg om alt fra amning til forældreværdier eller bare for at få en kop kaffe og en snak med andre i samme situation. En af dem, der bruger Barselshuset, er 33-årige Sophia Jakobsen, der er på barsel med sit første barn, en søn på otte måneder.

”I mødregrupper og blandt veninder kan der findes forskellige værdier om, hvordan man er en god mor. Og på nettet vrimler det med skarpe holdninger til emnet. Sådan er det ikke i Barselshuset. Her kan man være med sit barn, uanset om man har styr på det hele eller ej. Her er ingen fordomme, og alt skal ikke være perfekt. Det er som et hjem uden for hjemmet, hvor man kommer, som man er, og kan knytte bånd med andre mødre, man aldrig har mødt før. Jeg føler, at Barselshuset har været et uundværligt helle, og at barslen ville blive ensom og meget lang, hvis det tilbud ikke fandtes,” siger Sophia Jakobsen.

Netop ensomhed er en udbredt følelse blandt mødre på barselsorlov. Det fremgår blandt andet af en undersøgelse, som stifterne af Barselshuset fik foretaget i 2017 blandt nybagte mødre og sundhedsplejersker fra fem forskellige kommuner.

”Undersøgelsen viste, at mange mødre ikke trives under barslen, og at de mangler rum, hvor man også kan tale om de svære følelser som ensomhed og skam. I dag har sundhedsplejersken færre ressourcer end tidligere og ikke altid tid til at gå ind i den dialog. Derfor går mange mødre alene med deres følelser, samtidig med at de sociale medier flyder over med lyserøde billeder af den lykkelige barsel. Der er på den måde en stor isolation forbundet med at blive mor, og kvinderne savner generelt fællesskaber og andre at spejle sig i,” fortæller Kristine Vestergaard Bjerre, der sammen med Louise Cathrine Nørmark står bag foreningen Bedre Barsel samt Barselshuset, der fungerer som et gratis tilbud til alle forældre, baseret på frivillig arbejdskraft og donationer.

Barselshuset er bare ét af de private initiativer, der i dag retter sig mod ensomme og usikre mødre. Blandt de øvrige findes app’en ”Jegermor”, udviklet af to kvinder – og mødre, der ønsker at give andre nybagte mødre gode råd og mental støtte gennem en række podcasts om overgangen til at blive mor.

”Vores gratis podcasts er snart oppe på 100.000 afspilninger, og mere end 4000 kvinder har hentet vores betalingsapp, siden den udkom i januar, så vi har helt klart ramt et behov,” siger Julie Bruhn Højsgaard.

Hun mener blandt andet, at behovet opstår, fordi det kan virke både ensomt og angstprovokerende for mange at blive sendt hurtigt hjem fra fødegangen med beskeden ”prøv jer frem”, mens man med Julie Brunhn Højsgaards ord: ”bombarderes med informationer om vigtigheden af alt, hvad man gør og ikke gør og de konsekvenser, alt hvad man foretager sig, har for barnets liv. Moderskabet er med andre ord forbundet med en stor alvor i dag, og mange har svært ved at finde et fællesskab, hvor man tør tale om alt det, der er svært.”

At private tilbud om fællesskaber til nye mødre overhovedet er nødvendige, siger noget om samfundets syn på moderskabet, vurderer Pia Fris Laneth, politolog, journalist og forfatter til en række bøger om kvindeliv gennem tiderne, herunder om moderskab og mødrehjælp.

”Moderskabet er blevet devalueret, fordi samfundet primært er indrettet i forhold til at holde arbejdsmarkedet i gang. I dag er der derfor ingen status i bare at være mor, og overgangen til at blive mor kan af samme grund føles meget ensom,” siger Pia Fris Laneth og påpeger, at skiftet i synet på moderskabet er sket inden for den seneste generation.

”Da jeg var 22 år i 1978, var halvdelen af kvinderne fra min årgang blevet mødre. Men hvis kvinder i dag vælger at få børn, mens de er unge, eller før de har færdiggjort en uddannelse, så møder de ingen begejstring, men derimod bekymrede blikke og spørgsmål om, hvorvidt de har overvejet en abort i stedet,” siger Pia Fris Laneth.

”Og at være bundet til hjemmet under barslen hører ikke længere med til vores forestillinger om det gode kvindeliv. Kvindefrigørelsen, som jeg sætter enorm stor pris på, har jo sikret kvinderne uddannelse, politisk indflydelse og mulighed for selvforsørgelse. Men det, der er kommet i klemme, er selve glæden og stoltheden over livets mirakel: at man som kvinde kan blive gravid og føde børn,” siger hun.