Motion er kærlig omsorg til dig selv

Motion skal helst foregå i en samtale med kroppen, hvor den hele tiden ved, hvornår nok er nok, skriver Marianne Florman

Når du har rejst dig op fra sofaen og er kommet af sted, så prøv at registrere, hvad din krop egentlig fortæller dig, for eksempel under en løbetur. Kan du mærke, at din krop bliver varm og løsnet, og at dagens spændinger forsvinder?
Når du har rejst dig op fra sofaen og er kommet af sted, så prøv at registrere, hvad din krop egentlig fortæller dig, for eksempel under en løbetur. Kan du mærke, at din krop bliver varm og løsnet, og at dagens spændinger forsvinder?.

Motion skal helst være en del af den daglige hygiejne. Som når vi vasker os og børster tænder, bør vi også være bevidste om, at bevægelse er et gode. Noget, vi gør for at ære os selv og vores liv. Jeg er i hvert fald bevidst om, at når jeg motionerer, så er det, fordi jeg ønsker at give min krop kærlig omsorg. Det betyder også, at jeg er bevidst om ikke at presse min krop ud over grænsen. Men det kræver et opgør med tidligere overbevisninger om, at det helst skal gøre lidt ondt, førend det kan blive godt.

Det betyder heller ikke, at man ikke må presse sig selv, men motion skal helst foregå i en samtale med kroppen, hvor den hele tiden ved, hvornår nok er nok. Nogle mennesker har en mindre evne til egenomsorg end andre. Der er for eksempel mange mennesker, der synes, at de efter deres daglige aktiviteter fortjener en pose slik, et glas rødvin eller en plade chokolade – men hvordan kan man fortjene noget, man ikke har godt af?

Jeg oplever i hvert fald, at når jeg dyrker motion for at give min egen krop kærlig omsorg, så er det langt mere motiverende og glædesgivende, end hvis jeg gør det, fordi jeg skal opnå en bestemt tid eller vinde over en anden. Hvis motionen er meningsfuld i sig selv, så behøver jeg heller ikke efterfølgende at belønne mig selv med alverdens søde sager. Det ville jo i sig selv være modsatrettet.

Hvis man gerne vil træne sig selv i at have større egenomsorg, så kan man i stedet for at lave træningsplaner, der styrer dagens program, prøve at mærke efter, hvad kroppen egentlig har brug for. Hvis kroppen skulle bestemme i dag, hvad skulle I så lave? Hvad kalder din krop på? Måske er det første svar, der kommer: ”at ligge på sofaen”. Prøv at lytte efter: Er det din hjerne eller din krop, der taler? Måske har din krop brug for en pause. Måske har din hjerne brug for en pause?

Når du så har rejst dig op fra sofaen og er kommet af sted, så prøv at registrere, hvad din krop egentlig fortæller dig, for eksempel under en løbetur. Kan du mærke, at din krop bliver varm og løsnet, og at dagens spændinger forsvinder? Mærker du, hvordan din krop langsomt giver slip og glider med i en naturlig rytme?

Måske mærker du slet ikke glæden, men mærker i stedet, at det gør ondt. Så prøv at stoppe op og mærk efter, hvad du kan gøre anderledes. Løber du for hurtigt, for langsomt, for anspændt – eller burde du hellere ligge og svømme baner eller spille badminton med vennerne?

At give sig selv egenomsorg betyder, at du må tage dig selv og din krop alvorligt. Du må lære at lytte og være nysgerrig på, hvad der føles godt, i stedet for bare at mase på med den motion, du plejer. Motion skal hverken være træls eller kedelig, motion skal være kærlig omsorg til én selv. Tænk, hvis ønsket om motion kom som en bevægelse indefra, som et tegn på nydelse, velvære og styrke.

På denne måde vil din motivation være båret af selvkærlighed frem for selvpineri. Og det kan få stor betydning for mange af de valg, du foretager i løbet af en dag, som handler om livsstil. Kost, motion, bevægelse og søvn. Vær kærlig i dine valg.