Rør ved mig, så jeg føler, at jeg lever.
Tag min hånd og hold mig nær til dig.
Brudstykker af Lecia & Luciennes 1970'er-hit dukker op på turen gennem gården og ind i det baghus i det indre København, hvor Martin Heese venter. Han er uddannet massør med mange års erfaring og underviser desuden på en nystartet uddannelse, som oplærer såkaldte cuddlere - eller på dansk: kælere. På sin vis gør Martin Heese med sit arbejde, hvad popduoen sang i den gamle slager: Han rører, så man mærker sig selv.
Martin Heese viser vej til et tyst lokale domineret af en væg til væg-madras dækket med fed velour forsynet med puder i mange former. Alt sammen holdt i farven dyb violet, som siges at være farven for mental vækst. Han tilbyder te til den indledende samtale, for inden behandlingen skal der etableres en tryg kontakt. Han forklarer, at det kan opleves intenst med berøringen, og at man efterfølgende kan opleve følelsesmæssige reaktioner. Inden den egentlige behandling begynder, er der en kontrakt med etiske retningslinjer, som gennemgås: Her gøres det blandt andet klart, at der ikke må ske berøring af skridt eller bryst. Da det er første besøg, bruger han en lille halv time på den indledende samtale.
Tror man, at man har booket en kæreste for en time, så tager man fejl. Det er for eksempel ikke tilladt at være afklædt. Cuddling er ikke en romantisk relation, men præsenteres som en vej til at opleve nærhed, intimitet og kropslighed under trygge former. Martin Heese er den aktive, mens gæsten er en klient, som skal modtage.
Tryghed er et nøgleord for, at cuddlingen får en effekt, forklarer han, og før han beder gæsten tage plads på madrassen, sikrer han sig en ekstra gang, at gæsten ved, hvordan man siger fra, hvis grænsen for intimitet skulle blive overskredet. I den næste halve time holder han om gæstens skuldre, aer håret og masserer nakken, mens han jævnligt spørger, hvordan det opleves, og tager mod ønsker og korrektioner. De mange puder bruges til at sikre, at gæsten ligger behageligt og ikke mindst til at afskærme hans krop fra gæstens.
Det er coach, cand.mag. Lucy Vittrup, 47 år, som står bag uddannelsen af cuddlere. Hun mener, at mange går glip af meget godt i deres liv, fordi man ikke kan forvalte fysisk kontakt uden frygt for seksualisering. 15 kursister går på hendes uddannelse, og mange medier har vist interesse for tiltaget. Men hun mener, alt for mange stadig har et unuanceret syn på hendes virke og tror, at det bare handler om, at man skal give et kram.
”Vi mangler et ordentligt dansk ord for cuddling. Det er ikke bare et kram, men en bevidst fysisk berøring i en professionel ramme,” siger hun.
Siden hun var barn, har hun undret sig over, hvordan forholdet med krop er kuluturelt præget. Hendes mor er fra Colombia og repræsenterede en meget sanselig kultur, mens hendes far fra Hjørring i Nordjylland holdt sig til at udtrykke sin kærlighed og omsorg med ord. Hun husker ikke, at han har givet hende et længere kram, efter hun blev tre år.
”Jeg gav min far det eneste bevidste længere kram, da han lå i koma på sit dødsleje,” siger Lucy Vittrup.
Siden hun blev cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, har hun arbejdet som personlig coach på en række tv-shows fra ”X Factor” til ”Vild med Dans”, men sideløbende har hun været optaget af seksualitet og kropslighed.
”Vi har brug for et paradigmeskift i forhold til kropslighed og nærhed. Folk har nemmere ved at knalde i en port end at ligge ved siden af hinanden i en time. Det er et uhyggeligt spor,” siger hun.
Den uddannelse, Lucy Vittrup udbyder, skal ses i forlængelse af en international trend. I lande som USA, Canada, Storbritannien og Japan har man længe kendt til cuddling, som tager sig ganske forskellig ud afhængig af, om man gæster en japansk cuddling-café eller bestiller tid hos en amerikansk cuddler, som tilbyder at komme hjem til klienten og opholde sig under dynen med vedkommende. Samtidig er der en underskov af græsrodsinitiativer, hvor man kan deltage i cuddlingfester i en række storbyer. Også i København har der været afholdt cuddling-fester, men der er tale om et nichefænomen.
Lucy Vittrup er inspireret af ikke mindst den svenske forsker, læge og professor i fysiologi Kerstin Uvnäs Moberg, som har forsket i oxytocins virkning i kroppen og for godt 10 år siden udgav en bog om emnet. Den er siden oversat til flere sprog, herunder dansk: ”Afspænding, ro og berøring”.
Ifølge Kerstin Uvnäs Moberg blev hendes bog mødt med en del kritik, da den udkom.
”Mange forstod ikke, hvorfor man skulle beskæftige sig med kroppens ro og hvile-reaktion. Men de sidste år er interessen for forskningen omkring oxytocin vokset enormt,” siger den svenske læge og forfatter.
Hun mener dog ikke, at man kan konkludere, at cuddling øger oxytocin-niveauet, og hun ønsker ikke, at man skal bruge hendes bog til at argumentere for kram som en terapi-form. Kram hører ikke hjemme på en receptblok, mener hun.
”Den positive virkning af et kram forudsætter, at der er en relation præget af tryghed i forbindelse med kropskontakten. Jeg tror, at kram i terapeutisk sammenhæng kan have en række negative bivirkninger, og intim kropskontakt med et ukendt menneske rejser en række gråzone-problemer,” siger hun.
Kerstin Uvnäs Moberg kan med belæg i sin forskning påvise, at der er en sammenhæng mellem berøring og velvære. Hun har for eksempel set, hvordan massage påvirker oxytocinniveauet og fortæller, at børn, som får massage, bliver roligere og mindre aggressive, mens voksne, som får massage, får lavere blodtryk, og niveauet af stresshormonet kortisol reduceres. Et varmt bad, et hvil i solen, fodmassage, sex eller ophold i en sauna kan også få oxytocinniveauet til at stige.
”Flere børnehaver arbejder med massage, og der er kommet en større bevidsthed om værdien af berøring, men alligevel har mange hudsult, fordi vi lever isolerede liv, og mange er underernærede, når det gælder berøring, selv om de måske dårligt selv kan sætte ord på. Det viser sig som en følelse af tomhed og kedsomhed. Nogle går til lægen og kommer hjem med antidepressiver, mens andre skaffer sig en hund for at stille deres hudsult og atter andre går til massør,” siger hun.
Kerstin Uvnäs Moberg ser en sammenhæng mellem den udbredte hudsult, opbruddet i familierne og sekulariseringen.
”Historisk mange lever alene i dag, og de får ikke den naturlige berøring, som man får, når man lever sammen i en familie. Samtidig hylder vi et rationalistisk, sekulariseret verdensbillede. Der er meget oxytocin i kristendommen. Dels i menighedens tætte fællesskab og dels i de mentale billeder, man kan visualisere, hvor man for eksempel ser sig selv som barnet, som hviler i Guds hånd.”
Da Lucy Vittrup søgte forsøgspersoner til cuddler-uddannelsen, fik hun på en time henvendelser fra omkring 50, som gerne ville være med. Der var kun brug for 15. Interessen kom bag på hende. Hun siger, at der typisk er tre grunde til, at man vil overgive sig i en professionel kælers hånd. Nogle betragter det som en wellnessoplevelse på linje med massage. En anden gruppe vil gerne opnå de sundhedsfremmende egenskaber, som er knyttet til cuddling i form af øget oxytocinniveau. Og en tredje og stor gruppe kommer, fordi de vil arbejde med deres grænser og intimitet.
”Mange melder tilbage, at de gennem cuddling bliver bedre til at sætte grænser. Det gælder ikke kun i forhold til kropskontakt, men mere generelt, ” siger Lucy Vittrup.
Hendes håb er, at cuddling i fremtiden må blive brugt i sundhedsvæsnet, på plejehjem og supplere arbejdspladsers tilbud om massage til medarbejdere.
”Det er meget svært at gå ud og være aggressiv, når du er blevet cuddlet i en time. Det vil gøre noget godt for klimaet på en arbejdsplads,” siger hun.
En times behandling hos Martin Heese koster 800 kroner. Lucy Vittrup er flere gange blevet spurgt, om det ikke er fattigt, at man skal betale penge for fysisk nærvær.
”Jo, det er det da. Men det er nødvendigt, for vi er blevet bange for at røre ved hinanden, men berøring har en grundlæggende indflydelse på vores velvære og forbindelse med hinanden. Vi har desuden altid betalt for omsorgsydelser som massage, fodterapi eller hovedbundsmassage hos frisøren. Det her er bare en ny type ydelse.”
Men er vi blevet mere bange for at røre ved hinanden? Svaret er et både-og, siger professor i psykologi Lene Tanggaard, Aalborg Universitet, som har arbejdet med kropserfaringer.
”I det offentlige rum er vi blevet mere intime i omgangen med hinanden og udveksler knus i et omfang, som vi ikke har kendt tidligere. Men når det kommer til det private, intime liv, så har vi mindre kropskontakt.”
”En voksende gruppe udstiller kroppen på datingprofiler, og når man mødes, er der måske en tendens til, at det er en slags præstationskærlighed, hvor man skal være klar til sex, mens det daglige nærvær, som er i et parforhold, er valgt fra af mange. Flere er mindre tilbøjelige til at investere i langvarige relationer, og familieformer brydes op i stor hast. Så der er mange lommer i det moderne menneskes liv, hvor der ikke er et intimt nærvær med berøring som noget naturligt,” siger Lene Tanggaard.
Hun vil dog være varsom med at anbefale professionelt nærvær som cuddling til mennesker, som oplever, at de mangler berøring. Hun mener, det er forbundet med en række risici at købe sig til intimitet og nærvær hos en behandler.
”Kroppen er en væsentlig måde at være i verden på og kommunikere på, men er professionaliseret nærvær ikke med til at understøtte den mangel, som man ellers ville forsøge at udrydde?”.
