Prøv avisen

Forfatter: Narcissistiske forældre udsætter deres børn for ”følelsesmæssig incest”

Da et af kendetegnene for personer med narcisstisk personlighedsforstyrrelse er, at de manipulerer med deres omgivelser og mangler evnen til at fatte empati for andre mennesker, betyder det, at børn af narcissistiske forældre er meget udsatte, fortæller psykologisk rådgiver Berith Siegumfeldt. Tegning: Morten Voigt

Et barn, der vokser op med en narcissistisk far eller mor, kan tage alvorligt skade. Berith Siegumfeldt, psykologisk rådgiver og sygeplejerske, har netop udgivet en bog, der skal hjælpe den raske forælder med at passe på det udsatte barn

Berith Siegumfeldt voksede op med en far, der var både voldelig og manipulerende. Faderen udviste i den grad mangel på empati og var altid udelukkende optaget af sine egne behov. Derfor ved hun om nogen, hvad det vil sige at være gidsel i en opvækst, hvor man skal prøve både at beskytte den ene forælder mod den anden og samtidig forsøge at gyde olie på vandene for at undgå sin fars raseri og tyranni.

Nu er Berith Siegumfeldt, der er psykologisk rådgiver og sygeplejerske, aktuel med bogen ”Hjælp barnet ud af narcissistens magt – en guide til forældre og andre voksne”, i hvilken hun trækker på sine egne dyrekøbte erfaringer fra barndommen.

”Jeg har brugt rigtig mange år på at komme mig over det, jeg var udsat for. Samtidig har jeg undervejs savnet noget litteratur om, hvordan man kan hjælpe børn af narcissistiske forældre. Det er de vigtigste grunde til, at jeg har skrevet bogen,” siger Berith Siegumfeldt, der også holder og i flere år har holdt foredrag om emnet.

Mennesker med narcissistiske forstyrrelser lever på mange måder et liv, der udadtil ligner alle andres. De får således også børn. Og da et af kendetegnene for personer med personlighedsforstyrrelsen er, at de manipulerer med deres omgivelser og mangler evnen til at fatte empati for andre mennesker, betyder det, at børn af narcissistiske forældre er meget udsatte, fortæller Berith Siegumfeldt.

”En narcissist bruger de samme manipulationsteknikker og -taktikker over for børn, som de bruger over for voksne. De skelner ikke. Men i modsætning til voksne forstår børn ikke, hvad det er, der præcis foregår omkring dem. De kan ikke sætte ord på det, der virker unormalt, og har derfor også svært ved at søge om hjælp,” siger hun.

Ofte sker det, at narcissistiske forældre udsætter deres børn for det, Berith Siegumfeldt kalder følelsesmæssig incest. Det betyder, at barnet bliver brugt som den voksnes fortrolige, og i stedet for at barnet får lov at være barn, får det tildelt en rolle som voksen. Som regel er det først, når børn vokser op og ser tilbage på deres barndom, at de kan gennemskue, hvad det var, der helt præcist foregik.

”De børn får frarøvet deres barndom og lærer at tilsidesætte deres egne behov. I stedet for at koncentrere sig om skolen og kammeraterne går de rundt i frygt og har altid tankerne rettet imod, hvad der sker, når de kommer hjem. Hvordan er humøret hos den narcissistiske forælder?”, siger Berith Siegumfeldt.

Et eksempel på følelsesmæssig incest kunne være barnet, der kommer hjem til sin mor efter at have været på samvær hos sin narcissistiske far og bryder ud i gråd. Hendes far har fortalt hende, at han er nødt til at tage et ekstra arbejde, fordi moderen stjæler alle hans penge, ligesom han har sagt til pigen, at alle de penge, moderen bruger på tøj til sig selv, i virkeligheden er pigens børnepenge. På den måde vil barnet naturligvis få ondt af sin far og undre sig over moderens dispositioner.

Når man som den ”sunde” forælder oplever situationer som ovenstående, hvor der tydeligvis er tale om en opdigtet historie, er det ikke svært at forstå, at man får lyst til straks at kontakte faderen og konfrontere ham med de falske anklager. Men ifølge Berith Siegumfeldt er det nøjagtigt, hvad man ikke skal gøre.

”Børn er jo utrolig loyale over for deres forældre. Derfor er noget af det værste, du kan gøre, det, faderen gør over for den her pige. Men han gør det helt beregnende netop for at skabe en konflikt og for at stille moderen i et dårligt lys. I det øjeblik moderen ringer til ham og skælder ud, er han lykkedes med sin mission. Han har fået skabt en konflikt og kan sige: ’Se selv, det er mor, der er noget galt med. Når hun flipper sådan ud, må hun jo være ude af balance rent mentalt’. Faderen har ingen skrupler ved at bruge barnet som redskab til det her – han er narcissist og går hele vejen uden tanke på, hvor ondt han gør barnet,” siger Berith Siegumfeldt.

Alle mennesker kan være manipulerende i en eller anden grad. Men forskellen på en narcissist og et såkaldt normalt menneske er, at narcissisten manipulerer udelukkende for at skade og for at skabe konflikt. Alt er en kamp, og narcissisten giver aldrig op.

”Narcissister elsker opmærksomhed – uanset om den er positiv eller negativ. De opretholder deres egen energi alene ved at tære på andre mennesker. Derfor skaber de konstant drama. Og det er ikke sjældent, at modparten kan blive i tvivl om, hvorvidt det faktisk er ham eller hende selv, der er noget i vejen med. Er det faktisk rigtigt, når narcissisten siger, at man er over-følsom eller ude af balance, er et spørgsmål, man typisk vil stille sig selv, når man er tæt på en narcissist,” siger Berith Siegumfeldt.

Man kender ikke den eksakte årsag til, at nogle mennesker udvikler en narcissistisk personlighed, men man mener, at den grundlægges tidligt i barndommen. Desværre er det også en almen antagelse, at man ikke som sådan kan helbrede lidelsen. Derfor er det også af største vigtighed, at man ved, hvordan man omgås en narcissist, og ikke mindst hvordan man passer på det eller de børn, der lever med en narcissistisk forælder, understreger Berith Siegumfeldt.

”Narcissister vil aldrig nogensinde erkende, at de har lavet en fejl. De fraskriver sig altid ethvert ansvar. Man kan, hvis man har børn med en narcissist, have lyst til helt at fjerne børnene fra vedkommende. Men det kan man sjældent. Derfor skal man i stedet gøre en indsats for, at den narcissistiske forælder skader børnene mindst muligt,” siger hun.

Selvom det kan lyde usandsynligt, kan det godt lade sig gøre at få et barn følelsesmæssigt uskadt gennem barndommen, på trods af at det er belastet af en narcissistisk forælder. Berith Siegumfeldt fremhæver sig selv som eksempel. At hun i dag selv fremstår mentalt rask og i balance, tilskriver hun sin mormors indsats. Men det er ikke nemt at være ”den sunde forælder” i evig kamp mod en narcissist. Det er hårdt og kræver en vedvarende indsats.

”Som den ’normale’ forælder skal du være den faste klippe. Den, der ikke mister fatningen. Den, der lytter, roser og anderkender barnet og altid tager dets følelser alvorligt. Hvis barnet kommer og fortæller nogle ting, det undrer sig over hos den narcissistiske forælder, så lad være at sige ting som ’tror du ikke, du har misforstået noget?’ eller ’det kan vist ikke passe’. Sig i stedet ’det er rigtig godt, at du kommer og fortæller mig det. Det er en voksenting, som jeg vil prøve at snakke med far om’,” siger Berith Siegumfeldt og understreger, at andre sunde voksne omkring barnet som lærere og pædagoger også har et ansvar for at hjælpe barnet.

Ligesom det er reelt at frygte, at ens barn udvikler ptsd, angst og depressioner som følge af at vokse op med en manipulerende og uempatisk forælder, er der også grund til at frygte, at barnet vokser op og bliver narcissist selv.

Børn følger oftest den voksne, der forekommer stærkest, og fordi den narcissistiske forælder kan fremstå enormt stærk, risikerer barnet at tænke, at siden vedkommende har held med sin opførsel, må det være måden at komme frem i livet på.

Men det behøver ikke nødvendigvis at gå sådan. Er man bevidst om, hvordan man som den sunde forælder agerer i forhold til barnet, vil det sandsynligvis ikke følge i narcissistens fodspor.

”Her er det enormt vigtigt, at den sunde forælder tager sin styrke på sig og ikke lader narcissisten vinde alle konflikter uimodsagt. Barnet skal se, at der er andre handlemuligheder. Det handler blandt andet om at finde ressourcer at støtte sig op ad, så man ikke står alene. Man skal have nogen, man kan læsse sine frustrationer af på, så man, når man er sammen med barnet, fremstår stærk og i stand til at skabe en helt normal hverdag for barnet, hvor man bruger tiden på gode ting. Børn kan godt se, hvad der sker, så det er vigtigt at træde i karakter,” siger Berith Siegumfeldt.

En narcissist har ikke bare ét, men mange ofre. Og finder man ud af, at man er i et forhold med en narcissist, kan Berith Siegumfeldt kun anbefale, at man skynder sig væk. Der er således ingen chance for, at vedkommende nogensinde ændrer sig til det bedre, og det er misforstået hensyntagen at blive i forholdet for børnenes skyld.

”Det er at sætte sit barn i krigszonen hver eneste dag. Mange bliver, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne. Man befinder sig i et forhold, hvor man konstant får at vide, at man ikke duer til noget, man kontrolleres, man får ikke indblik i økonomien og holdes faktisk som et gidsel,” siger Berith Siegumfeldt og påpeger, at et af de steder, hvor man typisk oplever narcissisten slå sig løs, er i Statsforvaltningen, når der er højkonfliktsager om forældremyndighed.

”Narcissister er svære at gennemskue, og i Statsforvaltningen sker det ikke sjældent, at de har held til at få den anden forælder udstillet som den, der er psykisk ustabil. Selvom det i virkeligheden er dem selv, den er helt gal med,” siger Berith Siegumfeldt.

Man kan undre sig over, hvordan man overhovedet kan finde på at sætte børn i verden sammen med et menneske, der har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Men ifølge Berith Siegumfeldt er det ikke så sært endda. For det første er det let at falde for en narcissist – de er eminente til at få én til at føle sig speciel og forstået. For det andet er det ofte sådan, at når det først begynder at gå skævt i parforholdet, kan det være svært at sætte en finger på, hvad det præcist er, der er i vejen, før det er for sent.

”Man kan være i et forhold i mange år og hele tiden have vidst, at der er et eller andet galt. Uden man dog har kunnet sætte en finger på, hvad det præcist er. Narcissister er eksperter i at projicere alle deres dårlige sider over i modparten. Og da vi jo alle har nogle dårlige sider i os, kan man komme til at sidde og blive i tvivl om, hvorvidt narcissisten i virkeligheden har ret,” siger hun og giver et overordnet råd til dem, der finder ud af, at de lever sammen med en narcissist.

”Skynd dig væk, og tag børnene med. På krisecenter, om nødvendigt. Derfra kan man få hjælp til at komme videre,” siger hun.