Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Diagnose med forsinkelse

Mennesker med add bliver ofte overset

Mens der er flest drenge, der diagnosticeres med adhd, forholder det sig omvendt med add. Her er en overvægt af piger. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Mennesker med adfærdsforstyrrelsen add er ikke udadreagerende ligesom dem med adhd. Derfor overses de ofte og får først deres diagnose som voksne. Her møder man dem typisk som kvinder med angst- og depressionsproblemer

De fleste kender historierne om de urolige børn i skolen, der hænger i lamperne, klatrer på væggene og forstyrrer undervisningen i timerne. De har svært ved at sidde stille, tonser ud af en linje i frikvartererne, hvor det snarere er reglen end undtagelsen, at de kommer i konflikter med de andre børn.

De har adhd – en neuropsykiatrisk opmærksomhedsforstyrrelse, der kan være et stort handicap at leve med, men som ofte opdages så tidligt i dag, at der kan sættes ind over for det.

Omvendt har det indtil de seneste par år forholdt sig med add (attention deficit disorder), der udelukkende adskiller sig fra adhd ved ikke at indeholde h’et, der står for hyperaktivitet.

Med en add-diagnose har man således de samme store koncentrations- og opmærksomhedsproblemer som med adhd. Men hvor et menneske med adhd vil være stærkt udadreagerende, foregår al uroen inde i hovedet, når man har add. Det fortæller Per Hove Thomsen, der er professor på institut for klinisk medicin – børne- og ungdomspsykiatri på Aarhus Universitet.

”Når man har add, har man let ved at lade sig aflede, vanskeligheder ved at skabe overblik, og man mangler et filter, der kan udelukke irrelevante stimuli. Dem med add kan simpelthen ikke sortere i alle de indtryk, de får ind i hovedet, og kan heller ikke lukke af for dem. De er inde i sig selv og har så meget tankemylder, at de dårligt holder fast i ét tankespor. Mange af dem udtrykker selv, at de har såkaldte ”popkorntanker”. Man kan også sige, at de mangler hjernens direktørfunktion – den funktion, der bestemmer, hvilke stimuli man skal forholde sig til,” forklarer han.

Det er først inden for de seneste 10 år, at man er blevet opmærksom på add. Netop fordi mennesker med add ikke er udadreagerende, har mange klaret sig gennem skolesystemet uden at blive opdaget. De har været på overarbejde mentalt, men fordi de ikke har forstyrret i skolen, og fordi de fleste har haft forældre, der har hjulpet dem med at strukturere deres dag, har de kunnet gemme sig.

Mens der er flest drenge, der diagnosticeres med adhd, forholder det sig omvendt med add. Her er en overvægt af piger. Piger, som når de kommer i gymnasiet, eller når de skal flytte hjemmefra, viser sig at have massive problemer, fordi kravene til dem øges i kraft med, at de bliver ældre og forventes at være mere selvstændige.

”Det typiske er, at det hele vælter for dem, når de skal flytte hjemmefra. Så er der ingen, der holder styr på, at de kommer op om morgenen, får købt ind og læst det, de skal på studiet,” siger Per Hove Thomsen.

Det er langt fra altid, at voksne med add får diagnosen som den første. Oftest vil der være symptomer, som minder om angst og depression, og det er ikke unormalt, at man fejldiagnosticeres i første omgang. Det fortæller Lene Straarup, der er psykolog med speciale i klinisk børneneuropsykologi på center for adhd i Aarhus.

”Det er vores klare opfattelse, at der bag nogle af de angst- og depressionsdiagnoser, som mange unge får i dag, kan ligge nogle uopdagede opmærksomhedsforstyrrelser. Det er unge mennesker, som oplever, at de ikke kan få deres liv til at fungere, som kammeraterne kan, selvom de gør sig umage. De bliver kede af det og føler, de mislykkes. Så går de til lægen, hvor de udfylder et skema, som så viser, de har en depression,” siger hun.

I takt med at kendskabet til add er blevet bedre de seneste år, er der færre børn med add, der går under radaren end tidligere. Men der er stadig brug for øget opmærksomhed fra skolernes side, pointerer Lene Straarup. For det er stadig hjemme hos forældrene, at problemerne bliver tydeligst.

”Børnene bruger alle kræfter på at klare skolen. Men når de så kommer hjem, kan de ofte ikke mere. Så kommer h’et frem (fra hyperaktivitet, red.) De er helt udbrændte, trætte og smækker med dørene, fordi der ikke er mere tilbage at give af. I modsætning til børn med adhd, der kan køre i et højt gear meget længe, er det typisk for børn med add, at de udtrættes og løber tør for energi hurtigere end andre,” siger hun.

Det bedste, man kan gøre i skolerne, er derfor at lytte til de forældre, der kommer og siger, at deres barn ikke trives, og at noget ikke er, som det skal være. Men det sker desværre ofte, påpeger Lene Straarup, at lærerne i bedste mening, beroliger forældrene og siger, at det går fint i skolen, og at de ikke skal være bekymrede.

”Mange forældre fortæller mig, at de har store vanskeligheder med at få skolen til at begribe, at barnet ikke trives. Men for at man kan få en diagnose, skal adfærdsproblemerne være til stede i flere arenaer, så derfor er de i klemme. Børnene med add er ofte så gode til at maskere deres udfordringer i skolen og er også lige så begavede som andre børn, at det er svært for lærerne at tro forældrene, når de siger, at der er problemer,” siger Lene Straarup.

Fordi add-diagnosen, som også nogle steder kaldes ”den stille adhd” ikke har eksisteret så længe, findes der endnu ikke forskning, der viser, om man ved en tidlig indsats kan hjælpe mennesker med add til et lettere liv. Men Per Hove Thomsen formoder, at det vil være tilfældet.

”Vi har jo ikke videnskab, der siger, at hvis de hjælpes hurtigere, så undgår de problemer. Men jeg er omvendt ikke i tvivl om, at man kan gøre det rigtig meget nemmere for dem ved at hjælpe dem i forhold til skole, uddannelse og arbejde, hvis man sætter tidligt ind. Hvis man ikke har tidsfornemmelse og ikke kan planlægge, så er man jo bagud med alt og tabt på forhånd. Så her skal man blandt andet ind og hjælpe dem med at skabe struktur igennem to do-lister, alarmer på uret og så videre, så der i hvert fald udadtil er styr på tingene,” siger han.

Når det drejer sig om børn med add, er der ligeledes indsatser, som vil kunne lette livet væsentligt. Det handler om at skabe nogle rammer og strukturer for dem i skolen – både i forhold til det faglige og det sociale – så det bliver overskueligt og ikke en daglig kamp for dem at være i skole.

Endelig er medicin også en mulighed i forhold til add.

”Medicinen er den samme til add som til adhd. Den fungerer ved at gå specifikt ind og hjælpe på de funktioner i hjernen, der styrer vores energiniveau og koncentration. Og der er mange, der beskriver, at det har hjulpet dem meget. Og det er vigtigt, for ved add har man præcis de samme opmærksomheds- og koncentrationsproblemer som ved adhd, så ens handicap kan være lige så stort.”