Byggræspulver, bipollen og hampeprotein. Næppe det, de fleste har stående på indkøbsseddelen, når der skal købes ind til næste uges måltider. Ikke desto mindre er det spiselige produkter, som så småt er ved at vinde indpas i Danmark.
Idéen med at spise såkaldte superfoods-produkter eller oversat til dansk: superfødevarer er at øge indtagelsen af næringsstoffer og dermed optimere sin sundhed. Ifølge varedeklarationerne på mange af produkterne, som mestendels kan købes på nettet og i helsekostbutikker, har de et særligt højt indhold af næringsstoffer som vitaminer, mineraler og antioxidanter.
Marianne Brødsgaard driver sammen med sin mand internetbutikken rawandmore.dk, hvorfra de blandt andet sælger superfoods. Hun fortæller, at de i butikken oplever en stigende interesse for disse produkter, og at aftagerne primært er sundhedsbevidste kvinder, meget træningsbevidste mænd og ikke mindst unge børnefamilier, der gerne vil gøre noget ekstra for at give deres børn god og næringsrig mad.
Når Marianne Brødsgaard sælger varer som hvedegræspulver, spirulina (ferskvandsplante) og tørrede incabær, skyldes det ikke, at hun tror, at det er mirakelkost, der kan stå alene.
”Produkterne skal kombineres med en god og alsidig kost. Du kan ikke bare gå på McDonald's og så ellers spise en masse superfoods og regne med, at du så er rigtig sund,” siger hun.
Desuden er det hendes opfattelse, at mange opfatter superfoods som noget helt ekstraordinært, hvilket hun mener er forkert.
”Superfoods skal tænkes som mad, der kan bruges i for eksempel smoothies og oven på morgenmad. Mange forbinder det med noget eksotisk, fordi det ikke dyrkes lokalt, men kommer fra fjerne egne. Men det er jo ikke geografien, der afgør, at det er superfoods. Desuden bør man også tænke flere af de produkter, vi selv producerer herhjemme, som superfoods. Solbær, hyben og meget af vores kål har også et højt indhold af næringsstoffer,” siger Marianne Brødsgaard, der ikke føler sig overbevist om, at vi får næringsstoffer nok udelukkende ved at spise danske afgrøder. ”Det diskuteres jo meget, om næringsværdien i vores jord er god nok. Selvom vi spiser økologisk, får vi ikke de samme næringsstoffer fra jorden, som vi fik i gamle dage. Det kan superfoods så kompensere for,” siger hun.
Helt så overbevist om superfoods' fortræffeligheder er ernæringsekspert fra Professionshøjskolen Metropol Preben Vestergaard ikke. Han mener, at begrebet superfoods er endnu et resultat af den sundhedsbølge, som er skyllet ind over os særligt de seneste 10 til 15 år.
”Der er nogle mennesker, der skaber et kunstigt behov med sådanne produkter. Vi tror, at vi kan købe os til sundhed på en for mig at se unaturlig måde. Mad er blevet som en religion for os, og vi skal kunne identificere os med det, vi putter i munden, fordi vi ønsker at signalere noget med det, vi spiser,” siger han.
I stedet opfordrer Preben Vestergaard til, at vi skal spise os til sundhed gennem en varieret kost inspireret af de officielle myndigheders 10 kostråd. Når superfoods omfatter eksempelvis kål og bær, er tanken bag fin, men de mange tørrede pulverprodukter har han ikke stor tiltro til.
”Det er jo tørstoffer, og for mig er det så langt væk fra mad, man kan komme. Hvorfor skal jeg spise C-vitamin ved at pulverisere det i et glas? Jeg kan lige så godt spise en appelsin eller en kiwifrugt. Jeg synes, at man gør maden til noget kunstigt med disse pulvervarer, som man pludselig skal bruge som ekstra næringsstoffer. Der er ingen videnskabelige beviser på, at det skulle gøre os sundere,” siger han og pointerer, at han heller ikke synes, at det umiddelbart er til at gennemskue, om varedeklarationerne på disse produkter er rigtige.
Ifølge Marianne Brødsgaard skal man dog ikke frygte for fejl i de produkter, hun sælger.
”De fleste af vores produkter er økologisk certificerede, og så er de under kontrol af myndighederne,” siger hun.
Gitte Gross, kontorchef i Afdeling for risikovurdering og ernæring på DTU Fødevareinstuttet, er bekendt med, at der sælges fødevarer, der markedsføres på at have et ekstraordinært højt indhold af bestemte næringsstoffer. Men hun pointerer, at disse ikke nødvendigvis medfører, at man ved at spise dem får tilført ekstra meget godt. Stofferne kan således også være et forsvarsmiddel mod for eksempel skadedyr, og man kender ikke alle effekter af dem. Derfor maner hun til besindighed og sund fornuft.
”Umiddelbart vil jeg nok tage de her superfoods med et gran salt. Det kan være fint at spise nogle acaibær på sin morgenmad indimellem, men ellers supplere med en masse andre bær. Det vigtigste er at spise varieret - det vil sige lidt fra alle fødevaregrupper og også at variere inden for de enkelte fødevaregrupper, for eksempel frugt og bær,” siger hun.