Når kvinder har været til læge, lyder diagnosen ofte på smerter i lænd eller nakke, migræne, angst, depression eller alzheimer.
Mænd figurerer til gengæld oftere i statistikkerne, når det kommer til misbrugsproblemer og skizofreni.
For mænd og kvinder rammes af forskellige sygdomme i forskellig grad. Det viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der blev præsenteret tidligere på ugen.
Den oplister de 21 mest belastende fysiske og psykiske sygdomme for danskerne.
Der er tale om en meget omfattende undersøgelse, som er blevet til i samarbejde med statens institut for folkesundhed ved Syddansk Universitet, fortæller professor Knud Juel, der blandt andre står bag undersøgelsen.
”Vi har benyttet alle tilgængelige kilder og registre i Danmark, og vi kan se betydelige forskelle på sygdomsbyrden for henholdsvis mænd og kvinder,” fortæller han.
Generelt vurderer Knud Juel, at årsagen til kønsforskellene inden for fysiske og psykiske sygdomme både skal findes i biologien og i forskelle i arbejdsmiljøet, samt at kvinder er mere opmærksomme på symptomer - blandt andet fordi de under graviditet og fødsel har været vant til hyppige lægebesøg. Endelig mener han, at de to køns forskellige sygdomsmønstre har med kultur at gøre.
Særligt sidstnævnte bekræftes af Birgit Petersson, der er lektor i medicinsk kvinde- og kønsforskning og speciallæge i psykiatri ved Københavns Universitet.
”Ser man for eksempel på depression, er det oftest kvinder, der bliver ramt. Det skyldes, at kvinder generelt set er mere indadrettede og dermed selvbebrejdende, mens mænd retter vrede og frustration udad. Hvis man er selvbebrejdende, er det heller ikke mærkeligt, at man spænder op og rammes af led- og muskelsmerter. Mænds mere udadrettede adfærd kommer til gengæld til udtryk i et større indtag af alkohol og stoffer. Selvom der på mange måder sker en udviskning af kønsforskellene, slår de altså igennem i sygdomsmønsteret,” fortæller hun.
Som endnu en forklaring på sygdomsmønsteret hos de to køn tilføjer Pernille Tangaard Andersen, der er sociolog og lektor ved Syddansk Universitet, at kvinder i mange tilfælde bærer på en ”dobbelt byrde”, som slider på krop og sind.
”I industrisamfundet og i landbrugssamfundet var det primært mænd, der var hovedforsørgere, mens kvinderne først og fremmest stod for husholdning, familieliv og omsorgen for børnene. Det ændrede sig, da kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet hen mod midten af 1900-tallet. Måske er det det, vi oplever reminiscenser af nu. For kvinderne oplever nu en dobbeltbyrde, hvor de både skal levere på arbejdsmarkedet og stadig er den primære omsorgsperson og står for størstedelen af husholdningen i hjemmet. Det kan nemt føre til stress, der igen kan føre til psykologiske udfordringer” siger hun.
I forhold til de fysiske lidelser henviser hun desuden til, at mange kvinder arbejder i omsorgs- og sundhedssektoren, der ofte kræver tunge løft og gentagelser.
Men begge eksperter er enige om, at der stadig mangler viden på området, og hilser derfor undersøgelsen velkommen.
Og den sundhedsfaglige forskning kunne med fordel skele til den samfundsvidenskabelige, når årsagen til tallene skal forstås, mener Pernille Tangaard Andersen.
”De statistiske analyser kan ikke favne kompleksiteten, når de ikke går mere sociologisk til værks. Der ligger eksempelvis en del kønsforskning, som kan lære os noget inden for sundhedsforskningen. De to forskningsområder kunne sagtens supplere hinanden bedre. Det sker heldigvis også, men det er ikke et stort forskningsområde i Danmark. Der er vi lidt bagud,” siger hun.
Birgit Petersson bekræfter, at der stadig mangler viden om kønsforskellene inden for sygdomsområdet. Især når det kommer til afprøvning af behandling og forebyggelse, fortæller hun. For i Danmark er det stadig ikke et krav, at der skal være både mænd og kvinder repræsenteret i forsøgsprotokollerne, som det er i USA og flere andre lande.
”Det er vigtigt, at vi med mellemrum har fokus på kønsforskelle i sygdom. Det har desuden en væsentlig betydning for prioriteringen af sundhedsvæsenet. Det kan for eksempel ikke nytte kun at prioritere støtte til de dødelige sygdomme, når vi har så mange med muskel- og ledsmerter i den kvindelige befolkning," siger hun.
"Det kan godt være, kvinder lever længere, men der er mange fysiske lidelser forbundet med det, som gør, at de ekstra leveår ikke bare er lykken,” siger hun.