Når mennesker føler sig magtesløse, begynder de at konspirere

Coronakrisen har fået konspirationsteorier til at blomstre og gjort tilhængerne af dem mere synlige i den offentlige debat og på sociale medier. Men hvad er det, der får mennesker til at ændre deres overbevisning så radikalt og vende sig væk fra videnskab, autoriteter og sund fornuft?

I august mødte flere hundrede mennesker fra hele landet frem i København til en demonstration imod ”stigende fascisme i Danmark” hos regeringen, myndigheder og sundhedssektoren. Der blev også demonstret imod mundbind, tvangsvacciner, 5G og handel med børn.
I august mødte flere hundrede mennesker fra hele landet frem i København til en demonstration imod ”stigende fascisme i Danmark” hos regeringen, myndigheder og sundhedssektoren. Der blev også demonstret imod mundbind, tvangsvacciner, 5G og handel med børn. Foto: Simon Skipper/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.

Det seneste halve år har Søren Brostrøm og Kåre Mølbak måttet svare på mange forskellige spørgsmål, når de har deltaget i pressemøder om covid-19. Men i denne uge fik direktørerne for henholdsvis Sundhedsstyrelsen og infektionsberedskabet på Statens Serum Institut et, der var noget anderledes end dem, de er vant til at høre fra de fremmødte journalister.

En mand ved navn Kristoffer Krarup, der præsenterede sig som ”journalist fra Midtsjællands Medier”, beskyldte nemlig sundhedsmyndighederne for ikke at være i stand til at fremlægge håndfast dokumentation for, at corona-virusset overhovedet findes, og spurgte så:

”Er der ikke nogen sygdom?”

Kåre Mølbak svarede først, at han ikke forstod spørgsmålet, hvorefter en tydeligt irriteret Søren Brostrøm tog ordet.

Med hævet stemme understregede han, at der ”absolut og overhovedet ikke” var nogen tvivl om, at virusse findes.

”At komme her med nogle myter om, at vi ikke har set virus, at vi ikke har bevist virus, eller at virus ikke er årsag til sygdom, det har ingen steder hjemme,” sagde han og fortsatte sin talestrøm, da spørgeren prøvede at afbryde ham.

”Danmarks befolkning kan overhovedet ikke være i tvivl. Den her virus er her, virus er årsag til sygdommen. Det er hævet over enhver tvivl.”

Men Kristoffer Krarup fra Midtsjællands Medier – der i øvrigt er et opdigtet foretagende – er ikke den eneste, der for tiden stiller spørgsmål som dette. Ifølge forskere lader både gamle konspira­tionsteorier og nye om pandemien nemlig til at trives særligt godt under den igangværende coronakrise. Det siges blandt andet, at virusset bevidst er blevet skabt i et laboratorium som et biologisk våben, at den slet ikke er farlig, at nedlukningen handler om overvågning, og at den kommende vaccine vil indeholde noget, der kan bruges til at kontrollere befolkningen.

I mange lande har tilhængerne af teorierne de seneste måneder samlet sig til demonstrationer, og det samme var tilfældet i Danmark i august. Her mødte flere hundrede mennesker fra hele landet frem i København til en demonstration imod alt fra mundbind og tvangs­vacciner til 5G og handel med børn.

Alt dette kan nemt fejes væk som tosserier fra en lille gruppe. Men de seneste år har forskere ikke desto mindre været meget interesserede i at blive klogere på gruppen af mennesker, der begynder at tro på disse konspira­tionsteorier. For spørgsmålet er, hvem de er, og hvad der egentlig får mennesker til at skifte overbevisning så radikalt og vende sig væk fra autoriteter og fornuften hos befolkningsflertallet.

En af de forskere, der studerer fænomenet, er professor i socialpsykologi på University of Kent Karen Douglas. Ifølge hende trives forskellige teorier også godt i Storbritannien for tiden, og det skyldes, at krisen medfører mere usikkerhed, angst og frustration.

”Folk prøver bare at overleve og leder efter forklaringer, der hjælper dem med at klare sig – selv hvis de ikke gør det,” siger hun.

Og netop angsten og usikkerheden er vigtige faktorer, når man skal forstå, hvorfor mennesker bliver konspira­tionsteoretikere, siger professoren. Folk er nemlig mest modtagelige over for teorierne, når de oplever, at deres særlige psykiske behov ikke bliver opfyldt.

”Specifikt har mennesker brug for viden og sikkerhed for at kunne føle sig trygge, sikre og i kontrol og for at have det godt med dem selv og de grupper, de tilhører. Når disse behov ikke bliver opfyldt af de officielle eller gængse forklaringer på begivenheder, kan konspirationsteorier virke tiltalende,” siger hun og tilføjer, at dette i teorien betyder, at alle kan blive konspirationsteoretikere i en eller anden grad.

Skal man se nærmere på den forskning, som Karen Douglas og andre forskere har stået for de seneste år, er det blandt andet følelser som angst, usikkerhed, paranoia, mistillid og magtesløshed, som forbindes med tilbøjeligheden til at tro på konspirationsteorier. Det samme kan ekstreme politiske overbevisninger, ønsket om at se mønstre og sammenhænge i alting, behovet for at føle sig unik eller det at kede sig.

Man skal dog passe på med at se de forskellige karaktertræk som en facitliste, siger Theiss Bendixen, der er uddannet psykologi og ph.d.-studerende ved afdelingen for religionsvidenskab på Aarhus Universitet. I foråret udgav han bogen ”Skeptisk – En hyldest til videnskaben og et opgør med pseudovidenskaben”, hvor han blandt andet ser på psykologien bag misinformation og konspirationsteorier.

”Det er utrolig kompliceret at kortlægge, hvem der bliver tiltrukket af konspirationsteorier, og der vil altid være undtagelser og forskellige motiver. Det er også vigtigt at forstå, at konspirationsteorier generelt tiltaler den menneskelige psykologi. For det er historier om de gode og de onde, om afsløringer og sammensværgelser, og om den lille mand mod den større magt,” siger han.

Ser man på mere konkrete faktorer, peger forskning ifølge Theiss Bendixen på, at lav indkomst og et lavt uddannelsesniveau også er mere hyppig hos mennesker med hang til konspirationsteorier. Ifølge ham kan det hænge sammen med en følelse af marginalisering, som gør en mere mistænksom.

”Ofte er folk, som bekender sig til konspirationsteorier, allerede mistænksomme over for myndigheder. For hele fundamentet for konspira­tionsteorier er, at man afviser en officiel forklaring og går på jagt efter sandheden, som er derude et sted og venter på at blive opdaget. Tilhængerne af konspirationsteorier ser sig som dem, der stiller de kritiske spørgsmål – dem, der er ’vågne’.”

Et forskningsresultat, der går igen, er også, at mennesker, der tror på én konspirationsteori, typisk, tror på flere – også når de udelukker hinanden.

”Folk, der tror på, at coronavirusset blev opdyrket i et kinesisk laboratorium, vil også finde det sandsynligt, at virusset slet ikke findes. Det er ikke vigtigt, at de to ting udelukker hinanden. Det vigtigste er at tro på noget andet end det officielle narrativ,” siger han og tilføjer, at man her kan forstå konspirationsteorierne som en form for reli­gion.

”Konspirationsteorier kan blive et verdenssyn. De er en linse, hvorigennem man ser og tolker begivenhederne ude i verden.”

I USA og Storbritannien har flere tidligere konspira­tionsteoretikere delt deres erfaringer med at begynde at konspirere.

Det sker blandt andet i podcasten ”Tales from the Rabbit Hole” (fortællinger fra kaninhullet), som laves af den britiske skribent Mick West, der også arbejder med at afsløre falske teorier for tilhængerne af dem.

I sin bog ”Escaping the Rabbit Hole” (at undslippe kaninhullet) fra 2018 fortæller Mick West, at mange af de konspirationsteoretikere, han har talt med, har det tilfælles, at processen skete over længere tid, hvor de enten så videoer, læste artikler eller hørte radio med konspiratorisk indhold. På et tidspunkt følte de, at de fik et bevis – et billede eller en sammenhæng – som overbeviste dem. Flere blev grebet på et tidspunkt i deres liv, hvor de havde det svært, og de begyndte hurtigt at tro på mere end én teori.

I dag opstår konspirationsteorier lettere i lande som USA, hvor der er en større polarisering og større kamp om sandheden. Alligevel er der måske mindre forskel på danskernes og amerikanernes tilgang til konspirationsteorier, end man skulle tro. Det siger Kasper Grotle Rasmussen, som er lektor i amerikansk historie og forsker i konspirationsteorier ved Syddansk Universitet.

Han er medforfatter til en bog, som udkommer senere på året om konspirationsteorier i de nordiske lande. Ifølge ham er tilgangen til konspirationsteorier i Norden mere afdæmpet, men den seneste tids demonstrationer kan tyde på, at bevægelsen gør mere væsen af sig. Hvis man vil bekæmpe teorierne, er det ifølge Kasper Grotle Rasmussen vigtigt at huske på, at mange konspirationsteorier er en magtkritik, som det i et demokratisk samfund er sundt at tage alvorligt.

”Konspirationsteorier er ikke en kognitiv brist, men en forklaringsmodel, som opstår under kriser og katastrofer. De kan ses som et barometer for, hvordan befolkningen har det og en mulighed for politikere for at se sig selv efter i sømmene og spørge, om de har været klare og åbne nok i deres udmeldinger. Konspirationsteorier opstår ikke, når der er solskin og godt vejr. De betyder, at noget gør ondt,” siger han og tilføjer, at det derudover handler om at komme teorierne i forkøbet.

”Hvis du vil ’vaccinere’ folk mod konspirationsteorier, skal du gøre det med en alment accepteret version af sandheden, før konspirationsteorien dukker op”.