Mette blev skilt: Jeg føler, at min voksne datter foretrækker min eksmand

En skilsmisse for knap 40 år siden giver stadig anledning til sorg, skriver Mette, der synes, at hendes voksne datter foretrækker eksmanden og hans hustru frem for hende

"Min datter har et sommerhus, som hendes far har hjulpet hende med at købe, og de har bygget til, så han og hans kone har deres egen afdeling. De er der næsten hver weekend hele sommeren. Jeg bliver kun inviteret til fødselsdage." Modelfoto.
"Min datter har et sommerhus, som hendes far har hjulpet hende med at købe, og de har bygget til, så han og hans kone har deres egen afdeling. De er der næsten hver weekend hele sommeren. Jeg bliver kun inviteret til fødselsdage." Modelfoto. . Foto: Nima Stock/Ritzau Foto.

Kære Brevkasse

Jeg har brug for hjælp til at bearbejde sorgen over en skilsmisse for snart 40 år siden, som er blevet aktualiseret af, at min voksne datter helt klart foretrækker at være sammen med min eksmand og hans kone.

Min mand fandt en anden, og jeg blev revet ud af mit liv. Jeg fik en abort, et halvt år før min mand var mig utro. Jeg valgte også selv, men jeg havde jo ikke drømt om, at jeg skulle skilles et halvt år efter. Vores datter var seks år, og jeg valgte at flytte tilbage til min barndomsby og fik stor hjælp af mine forældre, og jeg har klaret mig godt.

Jeg har altid opført mig ordentligt, og jeg har gjort alt for, at min datter skulle få et godt liv. Men nu i min høje alder, jeg er godt 70 år, er sorgen blevet aktiveret af noget så banalt som et hus, som mit barnebarn havde tegnet i børnehaven med billeder af sin familie. Der var ingen billeder af mormor, men der var et billede af min datter og min eksmands kone og barnets morfar. Pludselig vældede alle mine uforløste sorger og minder frem.

Min datter har et sommerhus, som hendes far har hjulpet hende med at købe, og de har bygget til, så han og hans kone har deres egen afdeling. De er der næsten hver weekend hele sommeren. Jeg bliver kun inviteret til fødselsdage, og når vi er der, er det altid min eksmands kone, der hjælper til og gør sig uundværlig. Jeg opfører mig altid ordentligt, når jeg er der.

Jeg hjælper min datter i hverdagen, og jeg har købt bil sammen med hende, og jeg henter og bringer børn i skole og børnehave, og jeg passer dem. Så heldigvis ser jeg dem, men det er kun, fordi min datter har brug for min hjælp.

Hvordan får jeg sagt endeligt farvel til fortiden, og hvordan lever jeg med sorgen over min datters valg?

Venlig hilsen

Mette


Kære Mette

Tak for dit brev. Når vi læser det, tænker vi, at det jo er en helt naturlige følelse, som rammer dig. At få en abort og at blive skilt kort tid efter, fordi ens ægtefælle er utro og fortsætter livet med en anden, kan let sætte sig som en dyb krænkelse, som stikker meget dybt. Og det er uretfærdigt og krænkende at blive udsat for den løgn, som utroskab fødes af.

Og sådanne følelser kan meget let dukke op igen og igen med mellemrum livet igennem, når der er begivenheder eller temaer, som minder om, at man sad tilbage med et tab, mens den, som var utro, tilsyneladende var glad og fortsatte livet på en overskudsagtig måde følelsesmæssigt og måske materielt.

Når der er et barn på seks år involveret i en sådan skilsmisse, er barnets perspektiv imidlertid helt anderledes. Det barn mærker ikke løgnen eller uretfærdigheden, men kæmper egentlig mest med at bevare et godt billede af sig selv og bevare en god relation til begge forældre. Et barn arver ikke en voksens perspektiv.

Så når din datter vokser op og bliver skolepige og senere voksen, forestiller vi os, at hun er eller bliver glad for at have et godt forhold til alle parter. Så hun vil nok ikke umiddelbart kunne forstå din sorg, fordi hun ville tænke, at det er så længe siden, og fordi hun sikkert selv synes, at det går rimeligt godt.

Din datter har ikke oplevet, at hendes mand var hende utro og fortsatte livet med en måske sød og venlig dame, som hun efterfølgende skulle dele sit barn med. Så hun er ikke ramt på samme måde som dig.

For dit barnebarn er perspektivet yderligere fortyndet. Han eller hun har på en måde altid haft jer alle sammen og knytter sig til både morfar og hans kone og mormor og måske flere andre. Og når barnet i børnehaven får besked om at tegne noget om sin familie, tegnes der måske bare noget, som barnet umiddelbart kommer i tanker om fra en nylig begivenhed. Det er i hvert fald farligt at lave en sandhedsfortolkning ud fra en enkelt børnehavetegning.

Dit brev giver også tanker om den forskel, som let opstår, når forældre bliver skilt, hvad angår livsbetingelser og den økonomi, der kan tilbydes ens børn. Din mand danner en ny familie og har, som vi kan læse det, også økonomi til at hjælpe med sommerhus og måske andre ting. Det har måske ikke været det samme for dig, selvom du også nu kan hjælpe med en bil og kørsel. Der kan let gå en konkurrence i det, hvor den med mindst midler let kan opleve at skulle halse lidt bagefter.

Samtidig er det ikke sikkert, at din datter oplever det sådan. Og det er slet ikke sikkert, at din fortolkning af, at hun kun ser dig på grund af tjenesterne, er sand. Hun er sikkert glad for den hjælp. Måske får hun ikke sagt det nok, men at du kun er i hendes liv for hjælpens skyld, er din fortolkning og ikke din datters udsagn.

Vi kender jo ikke nok til dit og din datters personlige forhold. Men vi tænker, at du i stedet for at øve dig i at tåle din datters relation til din eksmand og konen skulle tænke lidt kreativt over, hvordan du og din datter kunne få gode stunder sammen.

Du skal ikke bare sige og gøre ting, der kan opnå hendes gunst, men måske var der nogle ting, en koncert, en indkøbstur eller andre ting, hvor I kunne være voksne kvinder sammen.

Det samme med børnebørnene. Samvær af forskellige slags. Så måske skal du forsøge at holde fokus på det, I har sammen i hverdagen, i stedet for at fantasere om det, du tænker de andre har sammen. Tænk værdifuldt om dig selv som kvinde og mor og mormor. Den rolle kan kun du udfylde.

Vi ved ikke, om det er muligt for dig at tale med din datter om jeres forhold, og om det opleves meningsfyldt. I så fald tænker vi, at du skulle begynde med at fortælle hende, hvad hun betyder for dig.

Hun er jo et voksent menneske nu, så du kan også fortælle, at du egentlig gerne vil styrke jeres relation og gerne vil høre med hende, om hvordan det kan ske på en god måde for jer begge.

Og så tænker vi for din egen skyld, at det måske ville være værdifuldt at have en sjælesørger eller terapeut, som du kunne betro dig til, og som du kunne få hjælp af til at sortere, nuancere og forme nye tanker og perspektiver.

Det er vigtigt nu, når sommeren nærmer sig, og din eksmand og hans kone gæster sommerhuset, at du ikke lader det fylde det hele, men at du planlægger gode ting for dig selv, som kan glæde dit sind sammen med venner eller anden familie – eller med børnebørnene et eller andet sted.

Mange hilsener