Prøv avisen

Hvad skal der til for at have et langt og livgivende parforhold?

En gennemgang af flere internationale studier viser, at de fleste par begynder med et meget højt niveau af tilfredshed, som varer de første to år. Omkring halvdelen af alle par formår at bevare tilfredsheden længere end to år, mens hvert femte par oplever et betydeligt fald. Tegning: Morten Voigt

Hvad kendetegner de par, som får et langt og godt liv med hinanden? Nysgerrighed og daglige vaner kan gøre en forskel

At blive gift var et hovedløst sats. Forfatteren og musikeren Kristian Leth tænker tilbage på den dag, hvor han gav sit ja til filminstruktør Tea Lindeburg. 15 år og tre børn senere tror han stadig på det hovedløse sats og den komplette hengivenhed.

”Jo mere man tør give sig selv hen, jo mere kan den anden pludselig indeholde af én,” siger han.

”Det er noget af det, som er så mærkeligt og fedt ved parforholdet. Den komplette hengivenhed åbner muligheden for, at man kan give en anden chancen for at spille en stor og voldsom rolle i ens liv.”

De havde kendt hinanden i fem dage, da de vidste, at de skulle have børn sammen og ønskede at blive gamle sammen. Det var derfor, de blev gift, men der har ikke været tale om nogen vegetativ, symbiotisk udvikling i forholdet.

”Jeg forbinder noget romantisk og lystbetonet med mit ægteskab, som er uhyre vigtigt, og samtidig handler det også om konstant at foretage et tilvalg af den anden. Det er en aktiv handling at vælge at være sammen i så lang tid. Intet i livet står stille, man udvikler sig og bliver ikke ved med at være den, man var. Der er en grundbestanddel, som er uændret, men man må også forholde sig til, at der er noget, som udvikler sig og ikke ligner det, man var tryg ved. Nogle gange føler man, at man ikke kan følge med den anden, men man må aktivt og nøgternt vælge at lade sig forme af den anden.”

Kristian Leth er tilfreds i sit parforhold, men hvad har han tilfælles med andre, som også trives med kærligheden? Det har provst Eskil Simmelsgaard Dickmeiss fra Frederikssund et bud på efter de seneste fire år at have undervist par, som ønsker at styrke deres parforhold.

”Nysgerrighed over for hinanden er en styrke,” siger han.

”Et parforhold skal rumme både forundrings- og forandringsparathed. Man må blive ved med at se den anden som en gåde. Vi bliver aldrig færdige med hinanden, der er altid mere, og vi kommer til at trampe på hinanden, hvis vi glemmer forundringen. Vielsesritualet er også et overgangsritual, og man kan se det som en bro. Når man går ind i et forhold, må man være indstillet på, at der bliver mange overgange: Måske mister man sit job eller bliver syg, og derfor vil man få brug for den bro, og man vil få brug for at genbesøge det ja, man gav. Ingen af os bliver ved med at være den, vi var. Det, vi må holde fast ved, er jaet.”

Eskil Simmelsgaard Dickmeiss udbyder såkaldte PREP-kurser, hvor par sætter fem kursusaftner af til at få indsigt og redskaber, de kan bruge i forholdet. Interessen for at deltage har været stor.

”Vi er generelt blevet bedre til at tale om parforholdet som noget, man skal kæmpe for. I en vis forstand har vi som mennesker en længsel efter kontinuitet og historie. Vi oplever, at de historier, vi har sammen, sættes over styr ved brud, og der er grænser for, hvor mange skift vi kan bære, uden vores historie bliver fragmenteret.”

Par, der er tilfredse i deres parforhold, har også det tilfælles, at de er undtagelser, siger Signe Wenneberg, der er retoriker og forfatter. Hun har blandt andet skrevet om parforhold og brud i bogen ”Nyd livet selv”. Hun ser det gode, lange parforhold som en sjældenhed og mener, at der i samfundet hersker en udtalt træghed i forhold til at acceptere, at der er rigtige mange måder at have tosomhed på. Som hun skriver i bogen:

”Det behøver ikke at ligne en reklame for gammeldags syltetøj for at være lykken.”

Da hun havde hørt den tale, kronprinsesse Mary holdt for kronprins Frederik i anledningen af Kronprinsens 50-årsfødselsdag, delte hun et opslag på Instagram, hvor hun skrev:

”Hvor er det bare skønt at opleve, at der er mennesker, der har valgt rigtigt i kærlighed. Og som er glade i deres ægteskaber. Og som synes, at den kærlighed, de har valgt, er for livet.” Som retoriker giver hun kronprinsesse Marys fremførelse af lejlighedstalen topkarakter, men det væsentlige for Signe Wenneberg er, hvor sjældent det er at støde på folk, som tilsyneladende trives i et langt parforhold.

”Den tale stikker ud, fordi det er sjældent, at der er nogen, som formår at være hinandens livsfordoblere, livsvidner og livsledsagere. Der er alt for mange, som bliver sammen, selvom det er det rene lort. Der er folk, som fejrer runde fødselsdage for hinanden og ikke kan holde hinanden ud, men det skal se pænt ud, og derfor bliver man sammen.”

Hvad kendetegner de par, som bliver hinandens livsfordoblere, livsvidner og vedvarende livsledsagere? En gennemgang af flere internationale studier viser, at de fleste par begynder med et meget højt niveau af tilfredshed, som varer de første to år. Omkring halvdelen af alle par formår at bevare tilfredsheden længere end to år, mens hvert femte par oplever et betydeligt fald. Tea Trillingsgaard er lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet og har i sin ph.d. set på, hvad der kendetegner de par, som bliver sammen. Hun siger:

”Konstruktiv kommunikation er den faktor, som mest konsistent og på tværs af studier har kendetegnet par, som formår at bevare en høj tilfredshed ud over to år. Teoretisk forklarer man det med, at par, der er gode til at kommunikere, formår at bygge bro over de forskelle, som er mellem dem, i stedet for at forsøge at presse partneren til forandring for at mindske forskellene. Presser man sin partner til en forandring, som ikke er mulig, risikerer man en polarisering, som får forskellene til at fremstå endnu større. ”

I USA er der lavet studier, hvor man har filmet og observeret pars samtaler om problemer. På den baggrund har forskere udledt, hvilke kommunikationsmønstre der kendetegner par i trivsel. De indleder en samtale uden at beskylde, de er bedre til at lytte uden at gå i forsvar, og de anerkender partnerens perspektiv i stedet for at underkende det. Man kan overordnet sige, at de går til de indbyrdes forskelligheder på en åben og nysgerrig måde, samtidig med at de kan konfrontere hinanden, når det er nødvendigt, forklarer Tea Trillingsgaard.

Par, som bevarer et godt forhold ud over to år, er også kendetegnet ved at være gode til at lytte til hinanden, påpeger hun:

”I et nært forhold kan det ikke undgås, at man indimellem bliver såret, fornærmet, stødt eller misforstået, og her laver vi typisk den hurtige, men forenklede fortolkning, at årsagen til problemet ligger hos partneren. Vi kender alle de forståelige grunde til vores egen adfærd, men ikke til vores partners adfærd. Ser andre parret, kan de nemt få øje på, at misforståelsen opstår i et samspil mellem parterne, men det er ikke så enkelt at se, når man selv er del af samspillet. Derfor vinder de par, som kan lytte så længe til hinanden, at de når til forståelse.”

Der er desuden en sammenhæng mellem trivslen i parforholdet og den opmærksomhed, man investerer i hinanden. Når man følger par over tid, kan man se, at det gavner trivslen, hvis man hver dag sætter tid af til at give den anden opmærksomhed. Der er lavet undersøgelser, hvor par registrerer deres oplevelser fra dag til dag. Undersøgelserne viser, at når den ene partner giver den anden mere opmærksomhed, så returnerer den anden partner med mere åbenhed og fortrolighed. Tea Trillingsgaard siger:

”Hos parterapeuten får par derfor ofte hjælp til at skabe ritualer eller vaner, som sikrer øjeblikke, hvor man kan give hinanden fuld opmærksomhed. Det gendanner nærhed, hvad enten det er en fælles gåtur med hunden eller en stund i sofaen.”

At blive gift var et hovedløst sats for forfatteren og musikeren Kristian Leth. Når han i dag ser på sit forhold, tænker han, at et godt forhold også kræver en investering. Alt, hvad man vil her i livet, tager tid og kræver investeringer og medfører et ansvar og forpligtelser, siger han. Jo mere man tør give sig selv, jo mere kan den anden pludselig indeholde af én, og man kan læne sig tilbage i den andens tilstedeværelse og måske opleve den der par-visdom, som er den mærkelige bevidsthed delt ud på to mennesker, hvor den anden kan se én klart.

”Jeg får så utrolig meget forærende i mit ægteskab, og det er svært at se, hvad der kunne overgå det. Jo, naturligvis er der idéen om frihed, men hvis man tror, frihed er det samme som hele tiden at kunne vælge noget fra og ikke være låst af noget, så opnår man en overfladisk frihed. Jeg tror, den store frihed ligger i at føle frihed inden for en ramme.”