Natten er en gave og en generalprøve på døden

Jens Ole Christensen, der er sognepræst, har det meste af sit liv haft besvær med at sove. Han efterlyser et større eksistentielt fokus på natten

Sognepræst Jens Ole Christensen, der bor ved Sortedamssøen, oplever, at den nye dag ofte har det med at flytte ind i natten, når han vågner, og klokken er to eller tre. – Foto: Bax Lindhardt

”Når nattens tid kommer, kan du slumre roligt fra tankerne i tillid til, at den Gud, der er kærlighed, har dem i overflod, og du kan vågne tillidsfuldt i tankerne, forvisset om, at Gud ikke har sovet.”

Sognepræst Jens Ole Christensen citerer Søren Kierkegaard fra ”Kjerlighedens Gjerninger”. Undersøgelser viser, at flere end hver 10. voksne har søvnproblemer, og for Jens Ole Christensen er en god nats søvn langtfra givet. Derfor gør Kierkegaards ord i særlig grad indtryk for ham.

”Der er noget befriende og tillidsfuldt over det, Kierkegaard skriver om natten: Mennesket kan sove, fordi en anden våger,” siger han.

Citatet fra ”Kjerlighedens Gjerninger” er et af flere, Jens Ole Christensen har samlet om forholdet til natten fra Bibelen over Den Danske Salmebog til filosofien. Han mener, at natten har en eksistentiel og åndelig side, som sjældent vies megen opmærksomhed. Citatet fra Kierkegaard er et eksempel på det.

Jens Ole Christensen er 60 år og af nogle kendt som klummeskriver i Kristeligt Dagblad, og så er han sognepræst i Fredens-Nazaret Kirke i København med bolig omtrent på det sted, hvor B.S. Ingemann for omkring 200 år siden skrev aftensalmen ”Fred hviler over land og by”. Den ”dam”, som Ingemann skriver om i salmen, er ifølge nogle Ingemann-fortolkere Sortedamssøen, som ligger få minutters gang fra Jens Ole Christensens hjem. Da B.S. Ingemann skrev aftensalmen her i 1823, var Sortedamssøen et landområde på afstand af København, mens området i dag er livlig storbyidyl på Østerbro.

Når sognepræsten vågner, og klokken er to eller tre, er der stille, men af og til brydes det tyste af en helikopter på vej til landingspladsen på Rigshospitalets tag. Men det er ikke byens lyde, som gør, at han har svært ved at få en lang og sammenhængende nats søvn. Han beskriver sine søvnproblemer som en livslang problematik. Hans forældre har fortalt ham, at han som toårig kunne stå i tremmesengen i familiens toværelses lejlighed og stirre mod lysstriben i døren. Sådan var det bare. Da han blev lidt ældre, flyttede familien til en større bolig, og han husker kampen for at falde i søvn.

”Da jeg blev ældre, kan jeg huske, at mit succeskriterium var, at jeg helst skulle falde i søvn, inden mine forældre gik til ro. Det er fordi, forældrene er vågne, at barnet kan falde i søvn.”

Han kender alle husrådene om den gode nattesøvn og har taget nogle af dem til sig: ingen koffein efter klokken 12, relativt faste sengetider og mørklægningsgardin i soveværelset. Og ikke mindst motion. I 35 år har han løbet omkring otte kilometer tre gange ugentligt. Men selvom han gør meget af det, som skulle give en god søvn, så er søvnen fortsat en problematisk størrelse.

”Du skal glemme dig selv for at sove og slippe selviagttagelsen, hvilket er svært og måske ikke mindst svært i vores tid, hvor der er en kolossal refleksion, som betyder, at vi gerne vil iagttage os selv hele tiden. For at falde i søvn skal der være et mellemrum, hvor du ikke er rigtig vågen og ikke sover, men du ankommer ikke til det punkt, hvis du hele tiden ser på dig selv og for eksempel irriteres over, hvorfor du ikke kan sove.”

Besværet med at sove beskriver Jens Ole Christensen som lidt af en familiesvaghed, men de senere års fokus på søvn som en væsentlig faktor for fysisk og mental sundhed har nærmest gjort det endnu sværere at komme til det punkt, hvor tankerne slukkes, og søvn bliver en realitet.

”I vores kultur nærmer søvnen sig noget præstationsagtigt. Man skal afholde sig fra at ryge, begrænse sit indtag af alkohol og sove godt, hvis man vil være sund og undgå de store livsstilssygdomme. Den viden gør det ikke lettere at leve med den reduktion i livskvalitet, som kan følge af nætter, hvor jeg ikke kan sove og måske bliver sprogligt uskarp og laver rod i syntaksen.”

I Bibelen og salmebogen kan man læse om natten som en gave, men man kan også læse om natten som en slags generalprøve på døden.

”Natten minder om det sidste store ’giv slip’. Der fortælles om munke, som har set natten som den lille død, som man med fordel kunne øve sig på som en forberedelse til døden.”

Jens Ole Christensen havde som 26-årig en periode, hvor han kæmpede med dødsangst. Når han ser tilbage på den tid, er han overbevist om, at der er en dimension ved det ikke at kunne sove, som kan knyttes til en angst for døden.

”Efter min periode med angst ændrede min søvn sig. Før havde jeg været B-menneske, men siden har jeg været A-menneske, og uanset hvordan jeg har sovet, så er jeg for det meste glad, når jeg vågner, og morgenen er den mest produktive tid på dagen for mig. Jeg kan spejle mig i ordene fra Salmernes Bog: ”Om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel.”

Er der hjælp i nogle af de mange skriftsteder, han har fra Bibelen og salmebogen til at finde vej til søvnen? Citaterne minder ham om, hvor langt der er fra hjerne til krop i hans egen tilværelse. Han vender tilbage til citatet fra Kierkegaard.

”Det citat viser mig, hvor langt der er fra hjerne til krop. Jeg tror på, at der er en Gud, som våger, men det er svært at give slip, og samtidig er der en stressproblematik, som betyder, at den nye dag har det med at flytte ind i natten.”

Nogle gange reciterer han vers fra Bibelen, når han ligger vågen i natten. Det kan være et vers som dette fra Salmernes Bog, salme 4, hvor det hedder: ”I fred kan jeg lægge mig og sove, for kun du Herre lader mig bo i tryghed.”

Trods det at bibelordene ikke får ham til at falde i søvn, så bliver han i sengen, for selvom han kan få en god idé til en prædiken eller en klumme, når klokken er tre, vil han ikke tage fat på den nye dag, før klokken er seks. At hengive sig til søvnen falder ham ikke let, men ved at fokusere på Bibelens ord om natten, føres der også en dimension af håb ind i de vågne nætter.

”For mig er det afgørende, at dagene er Guds og ikke vores, og Guds dage ender ikke i mørke, men i lys, og der er et håb om evig dag.”