Prøv avisen
Boguddrag

Naturterapeut vil bekæmpe din stress

Natur virker vitaliserende. Kvaliteten af energi kan opleves forskelligt, alt efter om vi opsøger skov, strand, sol, regn eller blæst. Naturterapi kan hjælpe os til at mærke, hvad vi har godt af og brug for, skriver naturterapeut Lasse Thomas Edlev Foto: Leif Tuxen

I bogen "NATURTERAPI" forklarer naturterapeut Lasse Thomas Edlev, hvordan det moderne samfund med sin endeløse strøm af kommunikation kan virke belastende på kroppen. Han kommer også med forskellige øvelser, som man kan lave ude i naturen for at skabe indre ligevægt i kroppen. Læs et uddrag her

SANSELIG TILGANG TIL NATUREN

Mærk forskellen i din krop, når du sanser og forbinder dig med naturens elementer, årstider, månens cyklus og bølgernes rytmiske skvulp.

Vi opfatter naturen med vore ydre sanser. Vi kan se, lugte, høre, smage og føle uendelig mange og forskellige indtryk. Samtidig mærker vi vores egen kropslige tilstedeværelse med vore indre sanser. Vi registrerer kroppens balance, indre tryk og stræk, leddenes stilling, lemmernes bevægelser, spændte og afspændte muskler. Rigtigt megen sansning og bevægelse sker automatisk – fordi vi gennem erfaring har programmeret kroppen til automatik.

Blot en forsvindende del af alt det, vi sanser, finder vej til vores opmærksomme bevidsthed. Hjernen har begrænset kapacitet, og udvælgelsen er derfor skarp. Rigtigt meget foregår ubevidst. Vores sind kan reagere på naturen, uden at vi aner, hvad vi egentlig sanser. Forsøg har vist, at et lynhurtigt glimt af en edderkop kan fremkalde en angstreaktion, uden vi ved, hvad vi reagerer på. Det kan ske, hvis vi går rundt med en aversion mod edderkopper, så vil vi ubevidst reagere med forhøjet puls og få svedige håndflader.

Forsøgspersoner kan fortælle, at de føler sig ængstelige og nervøse uden at kunne forklare hvorfor. Det går først op for dem, når forsøgslederen fortæller dem, at de i en brøkdel af et sekund er blevet vist en edderkop. Tilsvarende kan et godt velbefindende i naturen skyldes, at vi modtager langt flere gode sansepåvirkninger, end vi er os bevidst. Ofte beskriver mennesker, der tager ud i naturen, at de simpelthen føler sig ladet op af energi. Kroppen trives, når den bades i behagelige sanseindtryk.

Det sker helt uden, at vi behøver koncentrere os om, hvad det er, vi præcist ser eller hører. Natur virker vitaliserende. Kvaliteten af energi kan opleves forskelligt, alt efter om vi opsøger skov, strand, sol, regn eller blæst. Naturterapi kan hjælpe os til at mærke, hvad vi har godt af og brug for.

En gammel shaman sagde engang: ”Der findes ingen forkerte energier i naturen eller i dit sind. Energier, som du ikke lige har brug for, lader du blot strømme videre. Send dem kærligt hen, hvor de hører hjemme. Vreden kan bo i stormen og hentes af den, der skal forsvare sig. Og tyngden kan bo i en sten og hentes af den, der skal finde fred.”

NYDELSESKROPPEN OG NYTTEKROPPEN

Betragter vi børn, der færdes fortroligt i naturen, viser de typisk et helt andet bevægelsesmønster end os voksne. Frejdigt og energisk kan de svinge med armene, tjatte til planter, springe, hoppe, danse og bruge kroppen på tusinde måder. Ved at betragte børnenes kropslige udtryk kan vi som voksne blive mindet om glæden ved at bruge kroppen sanseligt, lystbetonet og ekspressivt. Lidt forenklet kan man sige, at barnet, indtil det lærer andet, spontant udlever sin nydelseskrop.

Vi voksne kan være tilbøjelige til at glemme eller miste lyst og evne til fuldt ud at nyde kroppens utallige muligheder. Eller vi kan føle os for blufærdige til spontant at følge kroppens lyst og udtryksmuligheder. Har vi børn med i skoven, hvor de leger frit, kan de føle vejen hjem lang og kedelig. Fornøjelsen er nu ikke den samme, når det pludselig er nyttekroppen, der stilles krav til. Den skal nu bruges rimeligt mekanisk, da den skal udføre et arbejde, der består i at bevæge sig effektivt og energiøkonomisk fra A til B, mens kroppens lyst ignoreres.

Når klienter ankommer til en naturterapeutisk session på Røsnæs, har de ofte brugt nyttekroppen effektivt for at nå rettidigt frem. Deres fremtoning bærer ofte præg af nyttebetingende bevægelsesmønstre, der sjældent efterlader kroppen i en afslappet, sanselig og vital tilstand. Selv om naturen ofte i sig selv kan bløde kroppens bevægelsesmønstre op, er det ofte en god idé tidligt i sessionen at lave nogle fysiske øvelser, der kan stimulere kroppen og åbne dens flow af energi. Det kan ske ved at guide en afspænding eller en serie bevægelser, der løsner kroppen fra tå til top.

Når kroppen bliver fri og åben, bliver den samtidig mere sensitiv over for den natur, vi tager ud for at sanse og opleve.

SANSNING MOD STRESS

Gennem evolutionen er menneskets sanser blevet specialiseret til at spotte alt, hvad der rører sig i naturen. Vores hud, der udgør grænsefladen til omverdenen, mærker tryk og varme, som omdannes til elektriske impulser. Sanseceller overalt i kroppen sender en strøm af impulser til hjernen. Alt vigtigt i omverdenen opfanges af den ene eller anden sans og sendes videre gennem kroppen som fysiske og kemiske signaler.

De elektriske impulser løber på brøkdele af sekunder gennem nervesystemet med besked til kroppens forskellige celler. Nogle celler reagerer ved at producere hormoner, der sendes ud i blodbanen og virker som signalstoffer. Kroppen har flere kommunikationssystemer, og overordnet arbejder nerve- og hormonsystemet tæt sammen. Så længe vi lever, reagerer kroppen ustandselig på omverdenen med nerveimpulser og hormoner.

Det moderne samfund kan i sin endeløse strøm af kommunikation opleves som støjende og kaotisk, og overstimulation kan være noget af en belastning. Høj, påtrængende musik kan eksempelvis være ren tortur, og blid, stille musik kan fremme heling. De mange sanseindtryk, vi bombarderes med, giver kroppen behov for at søge indre ligevægt. Her spiller hormonet oxytocin en nøglerolle. En populær betegnelse for det hormon er også ’lykkehormon’ eller ’krammehormon’, fordi kroppen selv kan udskille stoffet til blodbanen efter et kram på 30 sekunder.

Stress udløses, når kroppens kamphormoner og flugtsystem har domineret et menneske over længere tid. For atter at få kroppen i ligevægt, må kroppens modsatte system aktiveres. Oxytocin er kroppens eget middel til ro og balance, men det rette omgivende miljø skal være til stede, før det dannes. Foruden kram og kærlig berøring kan det ske i naturen. Ved behagelige dufte, stille lyde og smukke udsigter. Virkningen forstærkes, hvis vi samtidig bruger rolige og gentagende bevægelser. Vi kan nusse med dyr og planter eller på anden måde have noget rart mellem hænderne.

Oxytocin får blodtrykket til at falde og hjertet til at slå roligere. Kroppen kan slappe af, optage næring og begynde at genopbygge sig. Samtidig reducerer oxytocin oplevelsen af angst og smerte. Det giver fornyet overskud og mod på livet. De virkninger indtænkes i høj grad under behandling af klienter i terapihaver. Det gælder både med hensyn til indretning af haven og de aktiviteter, der indgår i behandlingsforløbet. Blot at luge et bed, kæle en kanin eller holde et andet menneske i hånen kan udløse oxytocin.

SKRÆMMENDE OPLEVELSE UDEN CHOK

En toårig pige rystede instinktivt sin bange krop til ro, da hun mødte en skrubtudse. En herlig forårsdag er jeg i skoven med min datter. Hun er godt to år gammel og tuller afsted et par skridt foran. Jeg nyder at se, hvordan hun oplever verden med store, undrende øjne.

Pludselig standser hun brat op og kigger ned på jorden foran sig. Hendes lille krop stivner og begynder at ryste heftigt fra top til tå. Straks er jeg ved hendes side og ser, at der sidder en fuldvoksen vortet skrubtudse foran hende. Den er helt stille, men måske har Sofie set den bevæge sig. Spontant sætter jeg mig på hug bag hende, holder forsigtigt om hende og taler til hende med rolig stemme.

Da jeg er fortrolig med padder, går jeg ikke i panik, men handler som enhver anden forælder, der vil berolige sit barn uden at rive det ud af sin oplevelse. Dog undrer jeg mig over hendes kraftige rysten, som jeg aldrig før eller siden har oplevet så voldsom. I dag er Sofie for længst blevet voksen, og hun kan ikke erindre oplevelsen med skrubtudsen, og hun har ikke det fjerneste problem med at møde en skrubtudse. Den trigger hverken en aversion eller et traume. Det tilskriver jeg dels, at hun i situationen følte sig tryg, men i høj grad også, at hendes lille krop reagerede instinktivt ved at ryste.

Chokket over synet af skrubtudsen fik ikke lov at sætte sig som en anspændt tilstand i hendes krop. Selv om hun stansede op og stivnede, formåede kroppen at afspænde hendes energi.

NATURENS INSTINKT MOD CHOK

En rædselsvækkende oplevelse kan sætte sig i kroppen som et traume. Sættes kroppen i kampberedskab, opstår en spændingstilstand i nervesystemet. Chokket kan sætte sig permanent i kroppen, hvis tilstanden ikke straks udløses, eller kroppen på anden måde let finder tilbage i sin ligevægt.

Ofte sker det, hvis man ikke ser sig i stand til at udløse energien, som i naturen sker ved angreb eller flugt. Situationen kan være så overrumplende, at kroppen i stedet blot ’fryser’ og bliver ubevægelig. Mennesket har sin krybdyr- og pattedyrhjerne til fælles med andre ’højerestående’ dyr som for eksempel hunde, heste og køer. Derfor fungerer vores instinkter og autonome nervesystem langt hen ad vejen ens.

For nutidens mennesker er det dog sjældent acceptabelt at løse en konflikt ved at kæmpe eller flygte instinktivt. Hertil kommer, at mennesket kan optræde som både jæger og bytte, der kan sætte nervesystemet i et skisma. En fugl, der flyver mod en rude og falder til jorden, må siges at blive udsat for en chokerende oplevelse. Bliver den ikke fysisk skadet og formår at komme til sig selv, kan den ryste sig eftertrykkeligt og herefter flyve videre uden et traume.

Dyr i naturen er generelt gode til at ’ryste’ en chokerende oplevelse af sig. Min datter Sofie blev voldsomt forskrækket, da hun som toårig for første gang mødte en skrubtudse. Hun reagerede ved at ryste. Den reaktion kan ses som kroppens naturlige måde øjeblikkeligt at forløse en voldsom spændingstilstand i nervesystemet. Dét at ryste, skælve eller skrige kan instinktivt hjælpe os til at forløse energi og afbalancere kroppen, så et chok ikke sætter sig som et permanent traume.

Gennem livet kan vi have oplevet mange situationer, hvor vi ikke har formået at frisætte energien, så den er blevet indlejret i kroppen som traumer. Det kan vi måske mærke som angst, depression eller frygtsomme handlemønstre. De symptomer er organismens måde at inddæmme overskudsenergi på. Det har dog samtidig den konsekvens, at vi lukker af til kroppen, så vi begrænser, hvad vi kan sanse og mærke.

KROPPEN OG PSYKISKE TRAUMER

Mennesker med Posttraumatisk Stresssyndrom (PTSD) og andre alvorlige psykiske lidelser, som for eksempel psykoser og svær Obsessive Compulsive Disorder (OCD) skal behandles af specialister. Det er uforsvarligt at byde dem på stærke naturoplevelser, som kan udløse flashback-erindringer, øge virkelighedsforstyrrelsen eller fremprovokere angst og tvangstanker.

Genoplever en klient utilsigtet et alvorligt traume, kan det i uheldigste fald betyde retraumatisering, så skaden forværres. Som naturterapeut må man selvfølgelig kunne håndtere situationen, hvis en klient spontant kommer i kontakt med et gammelt traume. Det kan være forbundet med stor risiko at bore i klientens erindring af en traumatisk oplevelse, fordi den følelsesmæssige smerte kan være for overvældende for klienten at rumme.

En enkelt gang har jeg været vidne til, at en ung mand med svær autisme blev chokeret og forsvandt i skoven med et angstanfald. Det skete, da en skovarbejder i bedste mening startede sin motorsav for at vise, hvordan man fælder et træ. Det viste sig, at den unge mand havde fået trigget en traumatiserende erindring af en motorsavsmassakre, han engang havde set på film. Helt så voldsomme reaktioner oplever jeg yderst sjældent under en naturterapi.

Almindeligvis fremstår naturen i lille Danmark så uskyldig, at den sjældent vækker alvorlige traumer til live af den art, som krig, tortur og ulykker forvolder. Tværtimod kan naturen for krigsveteraner med PTSD opleves som det mest sikre sted at søge tilflugt, hvis det kan foregå på egne præmisser.

En psykisk stabil klient kan under en naturterapi godt reagere på en oplevelse med skælven, rysten eller hulken. Det er ofte et sundhedstegn, som vidner om, at klientens krop forløser energi, som har været opdæmmet og tilbageholdt – en ubalance, som instinktivt genoprettes. Det forudsætter, at klienten føler sig så tryg, og at kroppens natur for en stund kan få lov at råde og reagere på impulser til kamp og flugt, raseri og fortvivlelse, sorg og glæde. Ofte vil klienten efterfølgende opleve sig forløst og på det nærmeste genfødt. Under en sådan forløsning er det vigtigt ikke utidigt at begynde at trøste klienten, da det kan afspore en vigtig proces.

I stedet skal man med ro, empati og nærvær tilkendegive, at man er til stede og kan rumme ethvert udbrud af følelser. Med kropssprog og attitude skal man vise, at man står til rådighed og tjeneste. Hvis man endelig føler, at det er tid til et kram, kan man sikre sig ved at spørge klienten om lov eller blot byde sig til med åbne arme.

SLIP KROPPEN FRI

Når vi bevæger os i naturen med alle sanser i spil, bliver vi ustandseligt præsenteret for uventede indtryk. Vi kan aldrig være helt sikre på vejr og vind, og hvad der ellers dukker op. Naturen kan når som helst vise os liv og død, lokke og skræmme. Gennem krop og sanser mærker vi os selv dybere.

Naturen kan spejle ømme og sårbare sider af vores psyke, uden at der ligefrem behøver være tale om et psykisk traume. Det er ofte kroppen, der vidner om, at noget er på færde. Kinderne kan blusse op, og åndedrættet holdes tilbage. Kuldegysninger, spjæt og spontan sitren kan opstå. Stemmen kan blive anspændt eller slippe et dybt suk. En tåre kan vise sig i øjenkrogen. De reaktioner kan være tegn på, at klienten får kontakt til låste energitilstande, der finder udtryk og bliver forløst. Formår klienten at slippe sin rationelle kontrol og følge sin instinktive impuls, kan kroppen føles, som om den bliver gennemstrømmet af fornyet energi.

Pludselig bliver det lystfuldt at bruge sit fulde register fra kraftfuld aktivitet til stille afslapning. Verden tager sig pludselig ud som et sted med lys og glæde. Forløsningen kan også sætte sig igennem som befriende gråd og høj latter. Jeg har oplevet klienter få lyst til at kaste sten langt ud i vandet. Bestige en skrænt med kraftfuldt tilløb. Rulle ned ad en bakke. Og smide sig i græsset med en følelse af at blive modtaget af Moder Jord. En række af shamanismens ritualer rummer ekspressive kropsudtryk.

Kroppen ses som en kampplads for indre dæmoner, gode som onde ånder. De kan vise deres ansigt i danseceremonier, trancetilstande og krampeanfald. Shamanistiske ritualer kan have den funktion, at de giver kroppen mulighed for at frigøre opdæmmet energi og herigennem fremme helbredelse.

Det samme kan siges om visse moderne former for terapeutisk dans. Det gælder eksempelvis ’Trin mod ekstase’, der består af en serie af fem elementære rytmer: flydende, staccato, kaotisk, lyrisk og stilhed. Når man sanseligt og ekspressivt udtrykker den serie i fri dans, kan kroppen hele op. Det sker ved både at frigøre opdæmmet energi og ved at stimulere kroppen til at forstærke dens egne, naturlige rytmer.

SANSNING SOM ENERGIOPLEVELSE

Det er i daglig tale udbredt at bruge begrebet energi om oplevelsen af både krop og natur: Vi kan føle os flade eller fulde af energi. Vi kan have arbejdsopgaver, der dræner eller opbygger energi. Og vi kan opleve steder med god eller dårlig energi. I naturterapi taler klienter ofte også om energi, når de beskriver tilstande i sig selv og i omverdenen. I videnskabelig forstand er energi et eksakt begreb, men det er samtidig et hverdagsbegreb, når vi vil beskrive oplevelsen af os selv, hinanden og naturen.

Her er det ikke nok at tale om, hvad vi ser, hører eller føler. Fornemmelsen af vitalitet, dynamik og flow kan mange bedst udtrykke som forskellige kvaliteter af strømmende energi. Helt ved siden af er det heller ikke, da al vibration i lys, lyd og fysiskstof – altså alt, vi omgiver os med – i sidste ende er udtryk for energi. Det samme gælder alle kropslige fornemmelser af varme, sitren og snurren. Nogle klienter vælger at relatere deres energioplevelser til chakrasystemer eller astrologiske indflydelser, hvilket naturligvis også kan give god mening. Dog er det vigtigt at opfordre klienten til at holde længst muligt fast i sine kropslige sansninger frem for at fjerne sig fra oplevelsen ved at indskyde teori.

Det terapeutiske potentiale ligger i ’det levede øjeblik’. Det handler altid om at give klientens reaktioner og subjektive oplevelser plads. Som terapeut må man være parat til at anerkende enhver oplevelse, klienten har, og den måde, klienten vælger at udtrykke sig på. Naturligvis er det en styrke, hvis naturterapeuten har forudgående erfaringer med krop og energier. Det giver bedre forudsætninger for at kunne forstå og støtte en klient – også med hensyn til at guide til øvelser for sanselig opmærksomhed og kropsligt flow. (Se side 92 om at bruge naturen som dansepartner og side 93 om at gå med naturlige bevægelser.)

EN SANSELIGT FORLØSENDE PLANTE

En vild merian blev oplevet sanseligt og forløsende for Benedikte Nysom Johannesen. En iøjnefaldende karakterplante på Røsnæs’ sydskrænter er vild merian. Under en session med 54-årige Benedikte Nysom Johannesen lægger hun mærke til merianplanten uden på forhånd at kende den. Den virker så tillokkende på hende, at hun spontant må hen og dufte til den.

Forsigtigt holder hun om stilk og blade, mens hun snuser til blomsten og nyder duften. I samme øjeblik bliver hun både overrasket og rørt. I kroppen får hun en uventet reaktion, tre stille hulk og så et udbrud af glæde. Efterfølgende beskriver hun det, der skete: ”Duften breder sig som en strøm af energi gennem min krop, og jeg mærker en sorg blive forvandlet. Det får en knugen, jeg har gået med i mit bryst, til at forløse sig. Det er som en boble, der brister, og en glæde, der bare breder sig og breder sig. Det er forløsende. Lige, hvad jeg trængte til. Men det vidste jeg ikke. Og jeg anede ikke, at den lille plante kunne hjælpe mig.” Efterfølgende modtager jeg en mail fra hende, hvor hun fortæller, at hun på nettet har undersøgt plantens egenskaber. Den oplevelse, hun fik, viser sig at passe fint med, hvordan planten beskrives som lægeurt.

Smertestillende, krampeløsende og beroligende. Oplevelsen var både forløsende og meget meningsfuld for Benedikte Nysom Johannesen. Om der findes videnskabelig dokumentation for merians fysiologiske eller biokemiske egenskaber, skal jeg ikke kunne sige. Men klientens spontane oplevelser drager jeg ikke i tvivl. Sanseligt kan naturen opleves meget varieret og forskelligt af os alle.

KROP OG BIOENERGETIK

Bioenergetik som fag beskæftiger sig med omsætningen af energi i levende organismer. I naturvidenskabelig forstand handler det om, hvordan mennesker og dyr optager energi gennem føden og omsætter den til muskelarbejde og andre kropsfunktioner. Hvad vi spiser, og hvordan vi bevæger os, betyder meget for vores fysiske velbefindende. Bioenergetik er også et begreb, der hyppigt bruges i tilknytning til, hvordan vi oplever vores krop og de muligheder, vi har for terapeutisk at arbejde med at gøre kroppen fri og skabe vitalitet og flow.

Har man erfaringer med massage og kropsterapi, kender man sikkert til, at kroppens muskulatur kan være overspændt eller underspændt, ligesom kroppens energi kan være blokeret eller i flow. Den amerikanske læge og psykoterapeut Alexander Lowen udviklede i 1940’erne bioenergetisk psykoterapi. På grundlag af eksperimenter fremsatte han en teori om, hvordan forskellige livsomstændigheder påvirker kroppens frie energi, bevægelser og samspillet med andre mennesker. I forskellige muskelgrupper kan vi indlejre følelser og traumatiske oplevelser, som vi holder tilbage ved ikke at bruge vores åndedræt dybt, frit og spontant. Kropslige lukninger og vanemønstre kan være mere eller mindre kroniske, men sjældent uden mulighed for at blive forløst gennem bioenergetiske øvelser. Vores register af følelser fra glæde og kærlighed til sorg og vrede er på godt og ondt indlejret i muskulatur, organer og givet vis også celler. Det har betydning for vores livsenergi og den intensitet, vi kan opleve verden med. Gennem øvelser kan en del af kroppens frihed tilbageerobres. Naturen er en fin ramme om de øvelser; eksempelvis åndedrætsøvelser og yoga.

Den sanselige kontakt til naturens energier kan fremme kroppens flow. Og en øget kropslig sensitivitet kan styrke evnen til at leve sig ind i naturen og udveksle energi med alt andet levende. Det helt grundlæggende princip for arbejde med bioenergitik er den rytmiske pulsering mellem opladning og afspænding. Det er nærmest et universelt princip i naturen, da alle biologiske rytmer svinger mellem et lavpunkt og et højdepunkt. En evig, livgivende cyklus af opladning, afladning og ro – med åndedrættet som adgangsbillet. Dybe indåndinger er den direkte vej til at stimulere mellemgulvet, frisætte tilbageholdte følelser og bringe kroppen i frit flow.

ØVELSE: NATUREN SOM DANSEPARTNER

Du kan komme ’ned i kroppen’ og føle dig mere levende ved hjælp af dybt åndedræt, fysiske øvelser og afspænding. Vil du lade naturen inspirere dig, kan du finde et sted, hvor du kan bevæge dig frit og rimelig ugenert. Det kan være i din have, i en park eller længere ude i det fri.

Trin 1: GÅ MED BARE FØDDER

Bare fødder forstærker din sanselige oplevelse. Krum og stræk tæerne, mens du mærker jorden under dine fødder. Lægen Carsten Vagn-Hansen, kendt som ’radiodoktoren’, anbefaler os alle at gå barfodet på græs en halv time om dagen. Han bygger sit råd på teorien om ’earthing’, der siger, at vi kan optage energi fra naturen i form af frie elektroner, der udligner ubalancer og forebygger inflammation i kroppen.

Trin 2:

SPEJL DIG I PLANTER OG TRÆER Gå stille og sanseligt rundt, og lad dig tiltrække af det, som du mærker, gør din krop og dine sanser godt. Stands foran en plante, der duver i vinden. En busk med blade, der vugger let. Eller måske et træ med grene, der stækker sig svajende mod himlen. Forestil dig, at du i de vækster møder en partner, du skal lave en lille spejldans med. Lad dine sanseindtryk af naturen invitere dig til spontane og lystfyldte bevægelser. Indimellem får du måske lyst til at stå rankt eller vibrerende med kroppen. Andre gange kan du måske finde på at strække dig og brede armene ud og svaje.

Trin 3: LAD NATUREN BYDE DIG OP TIL DANS

Gå en tur, mens du bevæger dig videre i de rytmer og bevægelser, som din ’nydelseskrop´ har lyst til og måske længes efter. Bevæg dig rundt mellem planter, sten, træer og buske. Alt kan du for en stund vælge som dansepartner. Lad din krop bevæge sig frit, som du inspireres til. Hvis du har lyst, kan du også vende dig mod drivende skyer eller rindende vand. Overalt kan du søge lystfyldte, kropslige fornemmelser. Måske kan det i begyndelsen føles lidt kunstigt, men hvis du slipper hovedet og følger kroppen, gør øvelse mester. Du kan bruge øvelsen et par minutter, når du slentrer i en park, eller du kan tage ud i naturen og danse, til du er træt og forløst. Det kan være en støtte at finde sammen med andre, der ligeledes har lyst til at prøve øvelsen.

GÅ MED NATURLIGE BEVÆGELSER

Gå, så du udnytter kroppens iboende rytmer, på den måde som naturen har skabt os. Det skaber vitalitet, flow og livsglæde.Lisbeth Olesen er en kvinde på 54 år, der bevæger sig vitalt, smidigt og dynamisk – uanset om hun går en lille tur på Vestamager, vandrer i Alper ne eller går Caminoen. Hun er en kvinde, der er meget bevidst om sin krops naturlige rytmer og bevægelsesmønster. At gå rytmisk og frigjort bringer hende i bedre balance – såvel fysisk som mentalt og følelsesmæssigt.

På Gotvedinstituttet underviser Lisbeth, og hun er specialist i at vejlede klienter under mottoet: Få mere ud af din gang. Fokus er på kroppens frie og rytmiske bevægelser, og målet er at træne eller genoptræne et sundt og vitalt rytmisk bevægelsesmønster uden låste led og spændte muskler. Hendes udgangspunkt er, at vi alle er født med en enestående evne til at bevæge os i flow, man at mange af os har mistet den evne helt eller delvis under vores opvækst. Som alle andre pattedyr er vi født med et naturligt bevægelsesmønster. Helheden er det allerførste, Lisbeth Olesen ser på, når hun skal vejlede en klient: ”Jeg håber at se en bølgebevægelse, der begynder med tæernes tråd i jorden og så skyller op igennem kroppen og slutter med et lille naturligt kip i nakken. For så ved jeg, at ryg, led og muskler arbejder frit, smidigt og balanceret. Men det hører desværre til sjældenhederne.

Derfor prøver jeg trin for trin at hjælpe med at opbygge en koordineret kædereaktion, hvor alle musklerne fra fodsål til isse samarbejder i flow.” Når Lisbeth har dannet sig et billede af en klient, viser det sig, at nogle har brug for at arbejde med deres afsæt fra foden, andre med en spændt hofte og atter andre med at få mere rotation i skuldrene. Med fare for at generalisere, mener hun dog godt, at hun kan give nogle almene råd, som de fleste af os kan få glæde af.

Trin 1: SÆT I GANG MED TÆERNE FØRST

Inden du begynder at gå, så gør dig klart, hvor du har for vane at placere vægten af foden, inden du sætter af. Vægten skal gerne ligge på den forreste del af foden, så du nærmest kommer op på tæer, hver gang du tager et skridt. Forestil dig, at din fodsål rejser sig til en lodret position, så bagvedgående nærmest ville kunne se dig under fødderne. Så bruger du uundgåeligt dine muskler rigtigt, og tæernes tryk mod jorden vil som en refleks udløse energi op gennem kroppen.

Afsættet fra jorden med tæerne aktiverer musklerne i fodsålen, anklen og videre op gennem benet. For mange sætter af alt for langt tilbage på foden, så den frie, rytmiske bevægelse blokeres allerede, før den er kommet i gang.

Trin 2: STRÆK OG UDSPÆND HOFTEN

Med et godt afsæt får du rigtigt meget forærende. Bevægelsen i knæene følger automatisk det mønster, fødder og hofte bestemmer. Bevægelsen i hoften kan der derimod være stort behov for at arbejde med. Det skyldes ikke mindst, at mange sidder alt for meget ned hver dag, så vi ikke får rettet hoftens muskler ud, når vi rejser os for at gå. Et simpelt råd kan være, at du forsøger at strække hoften ud, for hvert skridt du tager. Når du sætter af med den ene fod, strækker du samtidig hoften fremad i samme side af kroppen.

Til at begynde med kan det være en god idé at overdrive lidt og nærmest forestille dig, du går catwalk. Du kan samtidig vælge at stramme sædemusklen, hvis du også vil træne den store muskel. Det primære er dog at opnå større bevægelighed i hoften, som kan frigøre rigtig meget energi. Formår du at sætte godt af med forfoden og udspænde hoften i dine skridt, vil en række andre muskler nyde godt heraf. Det gælder ikke mindst musklerne på bagsiden af kroppen, det vil sige hase-, sæde- og rygmuskler.

Trin 3: SVING MED ARMENE

Vejrtrækningen er en basal funktion og påvirkes af, at du svinger med armene. Mange har for vane ikke at svinge armene tilstrækkeligt bagud eller blot svinge den ene arm. Det indikerer tilbageholdt energi. Gode, lange sving med begge arme kan derfor være nyttigt at optræne. Ved at svinge godt med armene styrker du samtidig dine muskler i skuldre og ryg, og hele rygsøjlen påvirkes, da dine bevægelser i skuldre og arme forplanter sig til din ryg gennem skulderbladene bagtil og gennem bryst- og ribben fortil. Endnu større værdi kan det få, hvis du vælger at rotere lidt i skuldrene, samtidig med at du svinger armene.

Når du svinger en arm frem, skal du samtidig dreje armen lidt, så håndfladen kommer til at vende fremad med tommelfingeren op og udad. Når du svinger armen tilbage, skal du samtidig lade din håndflade vende bagud med lillefingeren ned og udad. Den sidste bevægelse er lidt som at ’skubbe fra’ i luften bag sig med håndfladerne. Den rotation, du herved opnår i skuldrene, sender

tilbageholdt energi fra skuldrene ud i dine arme. Det betyder, at hænderne føles mere vitale og levende. Armenes sving og benenes skridt indordner sig normalt den samme rytme – ligesom vejrtrækningen – medmindre du vælger at snakke, mens du går. Det er naturligvis en afvejning, om du vil ofre din rytmiske vejrtrækning til fordel for en snak. Såvel en tavs gåtur som en ’walk and talk’ har jo absolut en berettigelse. Mens du går, kan du dog under alle omstændigheder indimellem have glæde af at fokusere på dine udåndinger, da de rummer små, velgørende faser med mulighed for at afspænde og hvile.

Trin 4: BEVÆG KROPPEN I SAMLET FLOW

Når din gangart lykkes, fungerer alle muskler som smidige elastikker og den samlede krop som en elastisk fjeder. Tilsammen giver det et smidigt flow. Når du vandrer, og din gangart er fint afstemt, vil det altid afsløre sig ved et lille naturligt kip i nakken. Ved hvert skridt vipper hovedet blidt og dynamisk i takt med kroppens rytme. Det vil virke kunstigt, hvis du forsøger at fremkalde den vippen bevidst; den kommer af sig selv som et godt, lille tegn den dag, din krop og bevægelse kommer i rette flow.

På det tidspunkt vil ryggens muskulatur også fungere smidigt og afspændt. Kroppen har ganske simpelt ’fundet hjem’, hvilket du ikke vil være i tvivl om, fordi det føles rigtigt og godt. ”Når arme og åndedræt rigtigt kører,” fortæller Lisbeth, ”så svinger hele kroppen, og det giver en fantastisk energi, jeg kan mærke det på mig selv, det frigør bare SÅ meget”.

BEVÆGELSE OG PERSONLIG UDVIKLING

I sin undervisning af klienter udnytter Lisbeth Olesen kroppens rytmer og bevægelsesmønstre, som naturen har skabt i os alle. Det styrker livsglæde og vitalitet, og det er samtidig en af de allerbedste måder at vedligeholde bevægeapparatet på og forebygge skader og skavanker. Et menneskes bevægelser afspejler personligheden. Det at arbejde med sin gangart kan indebære, at du kommer i kontakt med fortrængte følelser, som er indlejret i din muskulatur.

Når der bliver taget kærligt hånd herom, kan det i et terapeutisk perspektiv være en kærkommen gave og værdifuld sidegevinst. ”Når du begynder at ændre dit gangmønster, så bruger du musklerne anderledes, end du plejer. Du bliver sikkert øm, indtil du finder den svingkraft, der skal til for at skabe flowet. Og det er jo der, du skal hen for at udfolde et bredere spekter af din krop og dit sind,” siger Lisbeth Olesen.

Det enkleste råd er at give kroppen øget opmærksomhed, mens du går. Så vil du uundgåeligt begynde på en frugtbar proces. Det handler om at betragte kroppen som en helhed, tilstræbe én gennemstrømmende bevægelse og lade dig lede af det, du mærker frigør energi. Personligt håber Lisbeth Olesen, at flere får øjnene op for de uanede ressourcer, der ligger i noget så simpelt som at gå og vandre i naturen – med kroppen i flow. Bringes kroppens muskler i harmonisk bevægelse, opnår din krop samlet set meget stor styrke: ”I tilgift får du øget kropsbevidsthed og dybere kontakt til dig selv,” afslutter Lisbeth.

KROPPENS NATURLIGE RYTMER

Åndedrag og puls er snævert forbundet. Under dyb søvn synkroniserer de to rytmer sig indbyrdes med fire hjerteslag for hvert åndedrag. Når vi er vågne, ændrer det sig, afhængigt af hvad vi foretager os, og hvad der påvirker os. Alle former for rytmiske aktiviteter som at gå, cykle eller padle bidrager til at synkronisere kroppens funktioner, hvilket er en oplagt effekt at tænke på i naturterapi.

Et dybt og roligt åndedræt giver dybere ro. Jeg har observeret mig selv under vandring, og jeg har bemærket, at indånding og udånding falder rytmisk sammen med mine skridt. Typisk tager jeg to eller tre fulde skridt i en åndedrætscyklus. Hver indånding og udånding begynder præcis i det øjeblik, jeg sætter én af mine fødder i jorden. Selv om jeg ikke tænker over det, finder kroppen helt automatisk sin foretrukne rytme. Den åndedrætscyklus, der løber over tre skridt, er forbundet med den dybeste vejrtrækning og giver større ro end den, der blot forløber over to.

Jeg kan bevidst vælge, om jeg vil gå på en måde, der får kroppen til at falde til ro, eller på en måde, der får den til at speede op. Lader jeg yderligere mine arme svinge frit i rytmisk takt, kan jeg mærke rytmen forplante sig dybere i kroppen. Det er, som om åndedrættet støttes, og vitaliteten styrkes. Ved at være opmærksom på min måde at gå på kan jeg modulere kroppens energitilstand. At observere, hvordan en klient bruger sin krop under gang og vandring, kan også bruges til at vejlede til et mere livgivende bevægelsesmønster.

ÅNDEDRÆT OG TALE

Hverken vilde dyr eller husdyr behøver at gøre sig samme overvejelser og anstrengelser som vi mennesker, når det gælder åndedræt og bevægelse. Hos alle firbenede pattedyr følges åndedræt og bevægelse uadskilleligt ad. De har ingen mellemtilstande eller glidende overgange. Eksempelvis bevæger en hest sig enten i skridt, trav eller galop – og for nogles vedkommende desuden i tølt. Til hver gangart hører én bestemt åndedrætsrytme. Da vore forfædre i sin tid rejste sig op for at gå på to ben, fik de armene fri til gestikulation, forsvar og kamp.

Samtidig ændrede strubehovedet position, så nuanceret tale blev mulig. De to fysiologiske ændringer havde mange fordele og én omkostning: Vi mistede den automatiske synkronisering af åndedræt og bevægelse, en evne, vores firbenede slægtninge blandt pattedyr har. Når vi vandrer i naturen, kan vi frit tale på både lange og korte udåndinger. Men talen splitter let åndedrættet fra kroppens øvrige rytmer, og det skaber disharmoni i kroppen. I det moderne samfund, hvor tale fylder meget og bevægelse lidt, giver vi ustandselig køb på det dybe, rytmiske åndedræt, der understøtter kroppens øvrige rytmer.

Vi har dog forkærlighed for at tale i sætninger af en længde, der svarer til vores åndedrætsrytme. Undersøgelser viser, at en ordveksling mellem to mennesker fortrinsvis skifter, hver gang den ene har afsluttet en åndedrætscyklus. Interessant nok forholder det sig samtidig sådan, at vi også bedst forstår, hvad den anden fortæller os, når det sker i beskeder af samme længde som en udånding – afbrudt af pauser svarende til længden af en indånding.

Det er næppe helt uden grund, at militæret gør brug af korte kommandoer, lige så vel som at digtere formulerer sig i korte, stramme linjer. Når man hører et digt læst op, bliver det helt tydeligt, hvad åndedraget gør for både udtryk og forståelse. Tale og tanke bygger naturligt på krop og åndedræt, selv om det ikke udelukker os fra at kommunikere med langt større variation. I så fald afviger vi blot fra at bruge vores åndedræt fuldt ud rytmisk. Fra naturens side er vejrtrækning, sprog og tænkning altså forbundet i en fælles naturlig rytme.

At arbejde med åndedrættet er derfor et vigtigt værktøj i naturterapi. Jo mere vi formår at harmonisere krop og psyke ved at bruge åndedrættet, desto dybere energetiske oplevelser kan vi fremkalde. Under en naturterapi har jeg ofte oplevet, at det accelererer tale og tanke, når vi bevæger os hurtigt. Modsat nedsættes hastigheden, hvis vi gearer ned. Når vi sætter os ned og slapper af, kan samtalen ændre sig radikalt. Roen fremmer inderligheden, og det kan virke, som om klienten begynder at ’tale fra et andet sted’. Når krop og psyke harmoniserer sig stille og rytmisk, er det svært at forblive oppe i hovedet og snakke uden kontakt til krop og følelser. I stedet kommer man ned i kroppen, hvor talen uvilkårligt præges af et større sanseligt nærvær og en mere dybfølt stemning.

Samtalen bliver langsommere, der indtræffer pauser, og processen skifter karakter. Når en klient formår at afveje sin tanke og tale med impulser fra krop og åndedræt, indfinder der sig ofte en dybere grad af autenticitet og inderlighed. En naturterapeutisk session kan langt hen ad vejen bygges op af stille vandringer, der er kombineret med at sætte sig stille ned, være fuldt ud til stede og indlede en samtale ud fra, hvad der rører sig i klienten.

KROP OG KRONOBIOLOGI

Kronobiologi er den videnskab, der studerer biologiske rytmer – den undersøger, hvordan samtlige processer i krop og natur er rytmisk organiseret. Det gælder ind- og udånding, søvn og vågentilstand, indoptagelse af næring, fordøjelse og udskillelse, ægløsning og menstruation. Og ikke nok med, at kroppen fungerer rytmisk, det viser sig desuden, at alle rytmer og cyklusser er koblet sammen og indordner sig efter hinanden. I hvert fald hos et sundt menneske, selv om endda også et sygeforløb sædvanligvis rummer en fremadskridende rytmisk proces. Alle kroppens rytmer er forbundet, så de påvirker hinanden indbyrdes.

Ændrer rytmen sig i blot en enkelt kropsdel, påvirker tilstanden alle de øvrige rytmer, indtil alt igen har stabiliseret sig og kan pulsere rytmisk og velkoordineret. De forskellige organer sætter mere eller mindre hinanden i svingninger. Kroppen kan sammenlignes med en stor mobile, hvor alle elementer befinder sig i en indbyrdes foranderlig ligevægt. Det er ikke sådan, at kroppen tilstræber en statisk ligevægtstilstand. Tværtimod. Det er nemlig ved at svinge og bevæge sig, at kroppen opleves levende og energifyldt. Hos mennesket er hjerte og lunger kroppens stærkeste impulsgivere og fungerer som en slags overordnede dirigenter. De påvirker alle kroppes øvrige rytmer helt ned til dét at blinke med øjnene.

Herunder synkebevægelser, maveperistaltik og blodtryk. I kroppen gælder det princip, at de finere rytmer søger at synkronisere sig, så de tilpasser sig hjerte og lunger. Det er derfor ikke mærkeligt, at vi ved at arbejde med åndedrættet kan påvirke hele kroppens velbefindende. Trækker du vejret dybt, fortæller du eksempelvis dine indre organer, at de godt kan slappe af. Princippet om stærke og svage impulsgivere gælder ikke blot i kroppen, men overalt i naturen. Hele kloden svinger rytmisk som en mobile med sol, måne, tidevand, årstider og alt levende i evig dynamik. I det perspektiv deler kroppen og Jorden skæbne. Som mennesker er vi en del af Moder Jords langsomme og hurtige biorytmer. Kroppens langsomme rytmer knytter sig til månefaser og årstider.

For at opleve dem skifte og svinge, må vi iagttage dem over længere perioder og indstille os på årstidernes forskellighed. Lige fra det håbefulde forår til den sprudlende sommer, det neddroslede efterår og til den hvilende vinter. Årstiderne er vækst, blomstring, modning og dvale, og i naturterapi inviterer hver årstid til sine særegne processer. Kroppens mellemlange rytmer knytter sig til døgnet og stofskiftet. I naturterapi, der inkluderer friluftsliv over flere dage, kan man leve i overensstemmelse med den fulde døgnrytme.

Overnatte i shelter og vågne stille og roligt, når også naturen gør det. Når kroppen indstiller sig efter naturens døgnrytme, påvirkes ikke mindst søvnen og de rytmer, der knytter sig til mave og stofskifte. Kroppens hurtigste rytmer knytter sig til nervesystemet. Ikke mindst øjne og ører påvirkes i en sand strøm af indtryk. Vi bliver både passivt stimuleret, og vi bruger vores opmærksomheden aktivt i et forsøg på at navigere. På den måde kan vi høre alle naturens lyde som en lydkulisse, eller vi kan koncentrere os om at lytte til noget bestemt som et klukkende vandløb, vindens sus i træerne, bladenes raslen eller fuglenes sang. Fra musikterapien ved vi, at beroligende rytmer og blide toner kan virke helbredende.

Blodtrykket sænkes, og mængden af stresshormoner reduceres. De rytmer, der virker mest beroligende på hjertet, varierer fra menneske til menneske. De fleste bliver beroliget, hvis rytmen har knap 60 slag eller pulseringer i minuttet. Det svarer til hjertets frekvens ved hvilepuls. En stresset klient kan have stor glæde af sanseindtryk med lav puls. Dog er det altid vigtigt, at klienten selv mærker, hvad der føles godt. Duft, smag og synsindtryk påvirker også vores sanser og biologiske rytmer. Det handler om at gå på opdagelse i den mangfoldighed, som forskellige landskaber og naturtyper byder på, og så mærke sig, hvordan både detaljer og helhed influerer på krop og sanser. Det handler ikke om nøgternt at registrere og kategorisere synsindtrykkene, men derimod om at gøre sig kropslig sensitiv.

Det er et godt tegn, hvis man glemmer at skelne imellem, hvad man henholdsvis hører, ser, smager, lugter eller føler på. De indtryk må meget gerne smelte sammen i en totaloplevelse. For naturfolk og shamaner falder det helt naturligt at lade sig opsluge af naturen og dens energier. Den indianske shaman Bear Heart (1918-2008) har fortalt: ”Det er utroligt, hvad man kan føle fra et træ. Det kan give os energi. Når vi er på lange vandringer i skovbevoksede områder, sætter vi ofte fingerspidserne på bladene eller nålene på træerne. Bare ved at stå der og røre ved dem, kan man mærke energien strømme. Træerne afgiver energi hele tiden. Hver en nål på træet, hvert et blad, prøver at gøre det muligt for os at indånde atmosfæren. Det er derfor, mit folk har respekt for træer. Træerne er vores slægtninge – vi kalder dem ’brødre, der står højt’.”

BALDERS BEN

En stor hvidtjørn hjælper Balder med at få øje på sin egen forsømte krop. Under en naturterapi ledsager jeg 44-årige Balder ud i landskabet. Vi finder et godt udsigtspunkt, og efter at have siddet en stund falder Balders blik på en stor tjørn, der står 150 meter skråt fremme foran os. Tjørnen har en stor, vidt forgrenet krone. Trækronen har en uregelmæssig tæthed. Et område forneden er tyndt på blade; det består nærmest kun af tørre grene og kviste. Balder kan ikke løsrive sit blik fra det område af træet. ”Det virker dødt og fattigt på energi,” siger han, men får dog ingen associationer, der kan fortælle, hvorfor det syn påvirker ham så kraftigt.

Da jeg kigger på Balder, bemærker jeg, at han sidder med krydsede ben, og jeg får så den indskydelse, at det måske kunne være godt for ham, hvis jeg guidede en øvelse, så han bedre kunne mærke sin krop. Balder lægger sig med lukkede øjne i græsset, mens jeg guider hans opmærksomhed gennem alle dele af hans krop. Jeg beder ham slappe af, fornemme kroppens tyngde, trække vejret dybt og trin for trin mærke sine tæer, svangen, vristen, hælen og så videre kropsdel for kropsdel. Jeg går så tilpas langsomt frem, at Balder kan nå at registrere den varme eller snurren, som opstår, når man intenst retter opmærksomheden mod en bestemt del af kroppen.

Interessant nok viser det sig, at Balder i sit venstre ben bemærker et område, som virker ’energidødt’. Her føler han sig ikke levende, og en yderligere visualisering hjælper heller ikke. Først da jeg direkte holder mine hænder på det ’energidøde’ sted, mærker han, at det begynder at strømme. Da vi senere igen betragter træet, går en slående lighed op for Balder. Ser han på træet, som var det en skulptur af et opretstående menneske, svarer det energifattige parti i bladene nøjagtigt til det ’energidøde’ sted på hans ben.

Hvor ulogisk den sammenhæng end kan virke, gør det stort indtryk på Balder. Det føles, som om hans blik er faldet på træet med det formål at gøre ham opmærksom på, at han har tilbøjelighed til at overse noget i sin krop. At han ikke giver den nok kærlig opmærksomhed. At han skal mærke både naturen og kroppen. Og mærke naturen med kroppen.

DE FIRE ELEMENTER

Indtil omkring 1700-tallet dominerede læren om de fire elementer videnskaben. Man forestillede sig, at alt i verden var en kombination af de fire ’grundstoffer’: ild, luft, jord og vand. De satte alt i den fysiske verden i system og kunne forklare årstidens rytmer, menneskets temperament, naturens ånder og astrologiske indflydelser.

Hver årstid blev knyttet til et element:

• luft (forår)

• ild (sommer)

• jord (efterår)

• vand (vinter)

Menneskets fire temperamenter blev også kendetegnet ved et element:

• sangvinsk (luft)

• kolerisk (ild)

• melankolsk (jord)

• flegmatisk (vand)

Naturånder er også blevet knyttet til elementerne:

• alfer (luft)

• salamandere (ild)

• gnomer (jord)

• sylfer (vand)

I astrologien er der til hvert stjernetegn knyttet et element, og rækkefølgen af de fire elementer kan anskues som trin på vejen til at lande en tanke på jorden:

• overblik, ideer og tanker (luft)

• gåpåmod, ildhu, gejst, selvtillid og engagement (ild)

• følelser, forestillingsevne, fantasi og social kontakt (vand)

• praktisk sans, jordforbindelse og arbejdsevne (jord)

Rækkefølgen luft-ild-vand-jord svarer til rækkefølgen af kroppens fire nederste chakraer, altså de energicentre, som traditionel indisk medicin tilskriver kroppen. Meget forenklet kan man sige, at vi i brystet rummer klarhed, i solar plexus ildkraft, under navlen følelser og ved halebenet jordforbindelse.

Naturens fire elementer indgår altså i vidt forskellige kulturer og traditioner. De er i græsk filosofi, astrologi, middelalderens lægekunst, indiansk mytologi og i eventyr, hvor det aktive og maskuline er knyttet til luft og ild, mens det feminine og passive er knyttet til vand og jord. Som man siger: Vil vi for alvor noget, går vi gerne gennem både ild og vand … Moderne kemi og fysik har for længst forladt læren om de fire elementer til fordel for det periodiske system, der inddeler Jordens mindste bestanddele efter ganske andre principper.

Når de fire elementer fortsat kan give mening at se verden igennem, hænger det sammen med, at de taler både sanseligt og symbolsk til os.

Jorden giver os et sted at stå. Vi mærker den med vores fødder. Som muld, ler, sand, grus eller klippe. Den kan være fast eller blød. Jorden er den, vi bebor og bevæger os på. Den er grundlaget for det materielle liv.

Når vi vandrer gennem landskabet, oplever vi den i bakke og dal og over mark og stenbro. Den kan være fremkommelig eller byde på hindringer. Den kan støtte os, eller vi kan miste fodfæste.

Vandet kan vi møde som sø og å, skyer og regn, hav og tidevand, havedam og drikkevand. Vi kan svømme, sejle og stå på ski. På kinden mærker vi regndråber og snefnug. Kroppen kan bade i sved, og vi kan lade os overbruse. Vandet løber, rinder, klukker, bølger og oversvømmer. Det kan dampe og fryse. Forurenes og renses. Det er altid i kredsløb. Og som liv er vi alle udviklet i fostervand.

Luften lader os skue himmel og horisont. Symbolsk kan den ledsage fjerne tanker på himmelflugt. Konkret kan den trækkes helt ned i lungerne og mærkes og styres med brystkassen og mellemgulvet og fylde kroppen med pulserende vitalitet. Vinde kan storme og stilne. Luften kan være tynd og tæt, kvalm og klar. Kold eller varm. Den kan bære os oppe og lade os svæve.

Ilden mærker vi som solen, der varmer eller brænder os. Dens stråler af energi driver livets cyklus. Skaber og sveder liv. Hvad fotosyntesen opbygger, kan andet liv forbrænde. Vækst og nedbrydning i evig balance. Med præcision står solen op og går sin gang. Har magt over dag og nat, lys og mørke. Giver os tro og håb. Lys og skumring. Vi tæmmer ilden med flammende bål og sindrig teknologi.

I KONTAKT MED NATURENS ELEMENTER Under sessioner i naturterapi spiller elementerne meget ofte en rolle. De giver klienten vigtige sanselige kvaliteter. Både gennem ubevidste påvirkninger og som noget, klienten hæfter sig særligt ved i beskrivelse af konkrete oplevelser. Under gruppeterapier kan det ske, at jeg sender deltagerne ud i forskellige retninger.

Her skal de slå sig ned et sted, der gør dem godt. Med sig kan de få papir og farver. Når deltagerne har fundet et godt sted og er i ro med sig selv, skal de betragte omgivelserne og mærke naturen. Herefter skal de tegne og bruge farver og måske ord og prøve at udtrykke, hvordan de fire elementer opleves – enkeltvis og i forhold til hinanden. En anden øvelse går ud på at lade klienten betragte et landskab gennem en papramme og vælge et motiv, de skal beskrive. Det vil altid rumme en kombination af flere elementer. Når man præsenterer forskellige klienter for den samme udsigt, vil de altid vælge forskellige udsnit.

Nogle tager måske lidt jord og megen himmel med. Andre omvendt. Fordelingen af elementer i motivet afspejler ofte klientens sindstilstand. Er vi eksempelvis tunge i sindet og deprimerede, fylder jord ofte meget i et motiv. Er vi flyvske og drømmende, fylder himmel og skyer typisk meget.

Det kan være givende at forfølge og undersøge den tilstand, vi befinder os i. Men det kan i mange tilfælde også være givende at fokusere på det modsatte. En depressiv tilstand kan lettes, hvis vi fokuserer på luft og lys frem for jord og tyngde. Modsat, hvis vi er for flyvske og savner jordforbindelse, kan det være givende at flytte blikket fra luften til de tungere elementer.

Det sted, vi retter blikket hen i naturen, kan føre os dybere ind i en bestemt tilstand og hjælpe os til at genoprette en ligevægt. Noget af det mest beroligende kan være at betragte en solnedgang over havet, hvor alle fire elementer kan opleves i harmoni – foreningen af luften, solen, vandet og jorden.

ØVELSE: VANDRING MED DE FIRE ELEMENTER

Træning af opmærksomhed er vejen til at udvikle en sanselig tilgang til krop og natur. Når du vandrer i naturen kan du øve dig ved at fokusere på de fire elementer ét efter ét. Senere hen kan du rette dit fokus mod naturens øvrige mangfoldighed, såvel detaljer som helheder.

Trin 1: JORD Når du vandrer med ’jord’ som fokus, så forestil dig, at du lader din opmærksomhed rette sig nedad i jorden. Gå gerne på bare fødder. For hvert eneste trin,

du tager, kan du nøje mærke det underlag, du træder på. Mærke, hvordan du placerer vægten på din fod – og flytter kroppens lodlinje over svang og tå og videre fra det ene ben til det andet. Du kan også forestille dig, at du for hvert skridt synker ned, som bestod underlaget af tungt sand eller mudder.

Med tæerne kan du måske forestille dig, at du griber fat i jorden og lader tyngden og langsomheden forplante sig i hele kroppen. Forestil dig, at du er forbundet og forenet med Jorden og har del i dens stabilitet, ro og uforanderlighed. Det kan øge din ’jordforbindelse’. Det kan være godt for dig, hvis du føler dig for let, flyvsk eller overstimuleret, men uhensigtsmæssigt, hvis du er træt eller nedtrykt.

Trin 2: LUFT

Forestil dig, at du lader din opmærksomhed strække sig op mod himlen, når du vandrer, med fokus på ’luft’. Lad tankerne flyve, så let som vinden blæser, og skyerne driver. Forestil dig, at du bevæger dig svævende som en sky eller en fugl på lette vinger. Lad fornemmelse af luftighed brede sig i hele kroppen.

Måske kan du også tage en pause for at lægge dig afspændt på ryggen med brystet og ansigtet vendt i sky. Oplevelsen af luft kan være en hjælp til at blive mere opstemt, åben og let om hjertet. En sådan øvelse i luft er velegnet, hvis du føler dig tung og trist, men ganske uegnet, hvis du savner jordforbindelse og for let svæver ud i overdreven drøm og fantasi.

Trin 3: VAND

Vandrer du sanseligt med fokus på ’vand’, så forestil dig, at din opmærksomhed flyder med den væske, du møder i naturen. Føl, du overgiver dig til piblende, bølgende og strømmende vand. Slip din kontrol for blot at lade dig føre. Øvelsen kan med fordel bruges, hvis du føler dig styret af for mange mål, krav og planer, og har brug for større accept af al tings tilstand og for at give dine følelser mere plads eller måske direkte afløb.

Vand kan ligesom følelser an tage mange former: stille, klart og roligt, stormende, voldsomt og dominerende, frossent, flydende eller dampende. Er du knuget, kan oplevelsen af vand hjælpe dig i dybere kontakt med dine følelser. Er du i forvejen sentimental, kan vand gøre dig yderligere rørstrømsk.

Trin 4: ILD

Du kan fokusere på ’ild’ og varme, som det optræder i fysisk og levende stof. Det gælder solens stråler, lyset på himlen, planternes frodighed og dyrenes muskelkraft. Også den intensitet, du går med, afspejler energien i dine muskler og viljekraften i dit sind. Din krop kan oplade og opildnes af de ildelementer, du møder på din vej.

Og du kan vække og udtrykke din egen indre ild med øget fysisk aktivitet. Oplevelsen af ild kan være en hjælp til at overkomme mere. Føler du dig kold og kraftløs, kan fokus på ildelementet mobilisere fornyede kræfter. Er du derimod i forvejen rigeligt ’oppe at køre’, er det dog næppe fokus på ild, der bringer dig i ligevægt.

Med øvelser kan du bevidst ændre eller justere din fysiske modus og psykisk tilstand. Det behøver ikke udelukke, at du samtidig kan nyde naturen og lade dig lede rent intuitivt. På side 278 er en beskrivelse af, hvordan studerende på naturterapiuddannelsen udfordrer sig selv med en øvelse med de fire elementer.

AT SKABE PARADIS PÅ JORD

Engang arbejdede Karin Hallundbæk som ingeniør, i dag hjælper hun mennesker støttet af sin særlige kontakt til dyr. Karin Hallundbæk er 46 år og foretog for nogle år siden et markant karriereskift. Efter i mange år at have arbejdet som ingeniør med teknik og miljø valgte hun at omskole sig, så hun i dag arbejder med kropsterapi, fysioterapi og træning. Hun bor med sin familie på en smukt beliggende landejendom på Sjælland.

Til ejendommen hører også et engdrag med kvæg. Her foreslår Karin, at vi begynder vores lille vandring. En godmodig førerko, Lotte, skridter Karin i møde. Karin stryger det store dyr over ryg og hals med rolige, vante bevægelser. Sanseligt glider hendes hænder over skindet og finder her og der en muskel, som det tydeligvis gør koen godt at få masseret. De to har kendt hinanden i nu 14 år og er ’tæt forbundne’, som Karin udtrykker det. Er Karin en dag trist om hjertet eller har uro i kroppen, kan hun altid gå ud på engen til Lotte, der ikke på nogen måde lader sig mærke eller distrahere af Karin. ”Koen registrerer det velsagtens,” siger Karin, ”men kigger blot godmodigt på mig med hovedet på skrå, som om den vil sige: ’Det skal nok gå alt sammen.’” Den usigelige ro, som koen udstråler, hjælper ofte Karin til et kærkomment stemningsskift.

Det kan ske efter, at hun for eksempel har tilsidesat sine følelser. Fra at rumle som vage fornemmelser, bliver følelserne i selskab med koen tydelige: ”Jeg kan mærke det i kroppen som ’følelsesmæssige bobler’, der brister. I nogle tilfælde sker det ved, at jeg giver aktivt slip på tilbageholdt gråd. I andre tilfælde indfinder der sig en dyb lettelse. Det fylder mig med en stille, fin glæde.

Samtidig kan det pludselig stå mig helt klart, hvilke indtryk jeg igennem dagen kan have negligeret, og hvilke følelser jeg har ignoreret.” Mens Karin fortæller, bliver hun ved med at stryge Lotte, mens de øvrige køer græsser stilfærdigt rundt om dem. ”Som jeg står her med køerne på engen, er det, som om alting pludselig finder deres rette plads og proportion.

Der dukker umærkeligt intuitive svar op på spørgsmål. Det kan handle om spændinger og konflikter, som jeg har bemærket, udspiller sig mellem andre mennesker. Om mine egne relationer, hvor kommunikationen kunne have været anderledes. Og der kan også dukke en ny mulig forklaring på et symptom hos en patient, jeg nyligt har behandlet, op.” Alle de svar og forløsninger opstår, alt imens Karin fredsommeligt nusser Lotte, der indhyller dem begge i en umådelig ro. Snart føler Karin sig ladet op med fornyet energi og livsglæde.

Som så mange andre mennesker må Karin i sin dagligdag leve op til en række roller, fordringer og forventninger. Ude hos koen er det anderledes. Her føler hun sig mødt med en så ubetinget accept, at hun kan give sig fuldt og helt hen til øjeblikket. ”I sådanne stunder har jeg haft nogle af mine største oplevelser. Og jeg har været noget nær det tætteste på det, jeg forstår som at være ét med egen sjæl.”

LIVETS SKOLE

Man tager fejl, hvis man dømmer Karin som et specielt sværmerisk eller udsvævende menneske. Faktisk arbejder hun dybt seriøst og realistisk med sig selv, sit liv og sine medmennesker. Da hun arbejdede som ingeniør, begyndte hun dog at savne et arbejdsliv med mere nære og meningsfulde relationer.

En depression var det, der skulle til for at vække et brændende ønske hos hende om at leve af at være kropsbehandler. Karin tog først en autoriseret uddannelse som fysioterapeut og efterfølgende en længerevarende alternativ uddannelse som kropsterapeut. Sideløbende har hun arbejdet med sig selv og ikke mindst trænet meget i at bruge sin særlige indfølingsevne.

Den særlige kontakt, hun har udviklet til både dyr og mennesker, har hun måttet lære ad ’den hårde vej’. Simpelthen ved at tillade sig at møde verden åben, følsom og sårbar. ”Vi møder jo alligevel igen og igen de samme situationer, mennesker og konflikter, indtil vi har lært at håndtere dem,” siger hun.

KOHVISKER OG MENNESKEHJÆLPER

I dag har den lille flok køer på engen fået selskab af en tyr, der, skønt den er brunstig, virker fredelig. Tidligere lod Karin Lotte inseminere, og Karin har flere gange været i stand til præcis at fornemme det rette tidspunkt for koens ægløsning og mulige befrugtning. Hvorfor Karin kan sige det, ved hun ikke, men dyrlægen, der foretog insemineringerne, var imponeret over, at der blot skulle et enkelt forsøg til at gøre Lotte drægtig.

Karin kan også mærke, når tidspunktet for Lottes kælven nærmer sig. Da våger hun på et par høballer ved koens side. Hun hjælper kalven til verden, og hvis det har været nødvendigt, så masserer hun koens yver og forener ko og kalv. Sjovt nok har de også altid selskab af Sara. Det er en af de andre køer, der holder sig tæt på, som om den holder vagt. Selv katten bliver jaget væk af Sara, hvis den forsøger at nærme sig. ”Køer handler instinktivt og afslører samtidig en social intelligens,” fortæller Karin. ”Når jeg ser, hvor kloge dyrene er i deres adfærd, kan jeg tage mig selv i at tænke: Hvor gik det lige galt for os mennesker!”

Karin har fået syge dyr og hjælpeløse kalve til at overleve, på trods af at dyrlægen på forhånd ikke levnede dem en jordisk chance. Engang lå Karin en hel nat og holdt om en nyfødt kalv, der var så svag, at den ikke kunne stå på sine ben og nå koens yver. Som Karin lå der og holdt om kalven, følte hun sig gennembruset af energi og badet i hvidt lys. Næste morgen havde kalven styrke til at stå på sine egne ben. ”Det var en fantastisk oplevelse og bestemt ikke noget, jeg blot tænkte mig til eller visualiserede,” fortæller Karin med stor oprigtighed. ”Dyrene har hjulpet mig i bedre kontakt med min egen energi. Med dyr kan jeg lade op, og energien kan jeg give videre til mennesker. Når jeg under en behandling placerer en hånd på en patient, kan han eller hun forbavset udbryde: ”Hvad sker der lige her, din hånd varmer sådan!”

Skal en behandling lykkes, ved Karin, at hun må være udhvilet. Hun må kunne bevare roen og have god kontakt til sin indre energi og styrke. Derfor er den daglige kontakt til dyr og natur helt uundværlig for Karin.

AT STYRE ELLER BLIVE STANGET

Fra barnsben har Karin oplevet, at hun veg tilbage fra at tage styringen i forhold til såvel dyr som mennesker. Når hun kom hjem fra skole, gik hun gerne ud i mosen og red på heste. Saddel brugte hun ikke, da den ’spændetrøje’ gav hende en ubehagelig følelse af at være låst fast og kontrollerende.

At give hesten frihed og lade dén styre, passede Karin bedst. Tyren på engen har siden vist sig at være Karins bedste læremester. Den har lært hende at træde i karakter: ”Går tyren for tæt på mig, får jeg en tydelig følelse af, hvad jeg vil – og ikke vil – finde mig i. Jeg får styrke til at markere mig og sætte grænser,” fortæller Karin med sikker stemme. ”Og det er med god samvittighed, jeg siger fra, for når jeg behandler et dyr godt, skal det ikke finde på at stange mig.” Karin har konstateret, at hvis hun ikke markerer sig i den hakkeorden, køerne etablerer, bliver hun automatisk nummer sjok. Det har lært hende ikke at være ’naivsød’ i forhold dyr eller mennesker.

Foruden flokken af køer består dyreholdet omkring Karin og hendes familie af en hund, tre katte og en flok høns, der tæller et utal af reder, kyllinger og spankulerende haner. Hanerne med deres forskellige personligheder holder Karin specielt meget af. Blandt de fire rivaliserende haner fra det seneste kuld har hun en klar favorit. Hun har nøje iagttaget deres forskellige adfærd. Den, hun er faldet for, her det mildeste blik i øjet. Efterhånden som den vokser til, viser den sig at blive den prægtigste hane.

Den er mild og rolig, samtidig med at den holder god ro og orden på hønsene, som den passer efter alle kunstens regler. ”Den sætter virkelig forbilledlige standarder for god opførsel,” siger Karin grinende.

DEN SEISMOGRAFISKE KAT

De tre katte er også yderst forskellige. To af de tre benytter enhver lejlighed til at indsmigre sig og vil gerne når som helst tages op i Karins favn og kæles for. Det gælder dog ikke den tredje kat, Bjørn. Den er godt nok kontaktsøgende, men hengiver sig ikke til kæl og kærtegn, medmindre Karin er i rimelig god balance med sig selv.

Det synes den altid lige først at tjekke ud. Med seismografisk sikkerhed kan den på lang afstand mærke, om den har lyst til at nærme sig hende. Når de så til gengæld finder hinanden i en nærværende kontakt, oplever Karin, at Bjørn har en helt særlig energi med sig. Når den af egen drift får lov at lægge sig til rette på maven af Karin, mærker hun i sin krop en helende varme brede sig.

Katten Bjørn og koen Lotte er ubetinget de to husdyr, der står Karin nærmest. Hvor den godmodige Lotte altid bærer over med, hvordan Karin har det, stiller Bjørn sig kun til rådighed, når den selv vil. Det accepterer Karin selvfølgelig, idet hun opfatter kattens adfærd som en spejling af hendes egen, øjeblikkelige energetiske tilstand. ”Det er faktisk på alle måder en stor hjælp at blive mere bevidst om sig selv og den energi, jeg udsender,” fortæller hun.

PARADIS PÅ JORD

Et liv omgivet af dyr, afgrøder og natur favner for Karin rigtig mange af livets aspekter. Det er ren hygge, velvære og restituering. Det skaber refleksion at betragte dyrenes adfærd og mærke andre levende væsners natur og energi. Det lægger op til personlig udvikling at møde tyren, når den prøver hende af. Det giver selvindsigt at få sine følelser og udsendte energi spejlet af katten Bjørn.

Det giver inspiration og svar på mange spørgsmål at være nærværende med dyr og jord. Det åbner hjertet og en strøm af energi at møde koen Lotte og yde levende væsner hjælp og omsorg. I naturen, som aldrig er fordømmende, oplever Karin det, hun kalder, en ”åndelig kontakt af stor renhed”. ”Universet stiller uanede mængder af kærlig energi til rådighed – især hvis vi husker at bede om hjælp.

Med kærlig energi kan vi skabe meget godt i denne verden. Energi i sig selv er dog ikke nok til at forme en smuk tilværelse; den kan kun skabes af os mennesker, når vi vælger at leve et liv i næstekærlighed.”