Nu vil hele verden lære at hygge sig

Dansk hygge er blevet en international trend. Hygge-bølgen er en mulighed for at trække stikket i en stresset tid, mener en forsker. ”Med lidt store ord møder vi ro og tilgivelse i hyggen,” siger antropolog Jeppe Trolle Linnet, der mener, at dansk hygge sagtens kan eksporteres

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Det kan godt være, at Frankrig har l’amour, at England vandt kampen om verdenssproget, og at kineserne er bedre til matematik.

Til gengæld er det os, der sidder på hyggen.

Og skal man tro førende medier som Le Monde, The Guardian, New York Times – og det store kinesiske netmagasin Jing Daily for den sags skyld – er hygge netop den trend, det moderne menneske har brug for. Måske fordi dette nøjsomhedens symbol på, ”at mindre også kan gøre det”, tilbyder et holdepunkt i en turbulent tid, mener antropolog Jeppe Trolle Linnet.

Bøger om hygge har ramt bestsellerlisterne i Europa og USA, og danske Meik Wikings ”The little book of Hygge” fra 2016 har nu rundet en million solgte eksemplarer. Bogen er oversat til flere end 30 sprog og er netop solgt til det arabiske marked.

”Fascinationen af hygge, som begyndte i England for godt halvandet år siden, griber om sig, både i udbredelse og styrke, og det, at udlandet med vold og magt vil lære at hygge sig, peger helt klart på en mangel i det moderne menneskes liv,” siger Jeppe Trolle Linnet, der har skrevet ph.d. om hygge.

”Det, folk håber på, er, at de uden at skifte spor fuldstændigt kan bygge sig en kokon i forhold til omverdenens krav. At de kan skabe en buffer, der gør det muligt at trække stikket til alle de ting, man forventes at optimere hele tiden. Det er formentlig også derfor, at ’hygge’ nu er optaget i det engelske sprog,” siger Linnet, og hentyder til, at ordet her i sommer fik en plads i The Oxford English Dictionary.

Så vidt er det ikke kommet i Frankrig, konstaterede Le Monde for nylig, men også her storsælger bøger om hygge, og i aviser og magasiner skrives artikel efter artikel om fænomenet. I USA findes der hygge-bagerier, de fleste kinesiske turister, der besøger Danmark, kommer her for at opleve netop hygge, i Tyskland er der skudt hygge-restauranter op i flere storbyer, for eksempel Café Hygge i Berlin. Og i Hamborg udgives nu et tidsskrift ved navn hygge, hvor redaktionen bruger 162 sider af første nummer på at definere ”den danske filosofi”.

Det nye magasins motto er Mach dir dein Leben hyggeliger! (gør dit liv hyggeligere). Og selvom hyggeliger mangler et e, og mange af fotografierne i bladet tydeligvis er fra Sverige og ikke Danmark, gør magasinet sig oprigtigt umage for at indfange hyggens væsen og mestre udtalen – der medfølger en fonetisk guide, der skal sikre, at man ikke falder igennem. Det ville jo ikke være særlig hyggeligt.

Men kan hygge overhovedet eksporteres?

Ja, mener chefredaktøren for det tyske magasin, Sinja Schütte.

”Danskerne er verdensmestre i lykke, og alle vi andre spørger os selv hvorfor. Og da svaret synes at være denne hygge, satte vi os for at undersøge, hvordan det danske folks mentalitet er, og hvordan vi kan lære af jer,” siger redaktøren, der afviser, at hygge blot er det samme som Gemütlichkeit – fordi hygge er en mentalitet eller ligefrem en filosofi, der kan give en modvægt i en digital tid, præget af tempo og forandring.

”Det at prioritere samvær med venner eller at gå ud i naturen og samle bær eller at svømme i havet er beroligende konstanter i en stadig hurtigere drejende verden. Ordet hygge er kommet til os over grænsen fra Danmark, og vi fandt tiden moden til at lave et magasin om denne følelse. For hygge er ikke kun et godt måltid, men en hel livsfilosofi,” siger Sinja Schütte.

Med tysk grundighed bringer magasinet guidestof såsom en hyggens topti, så man hurtigt, lavpraktisk og korrekt kan ændre sin hverdag. Blandt andet skal man nyde maden frem for at tælle kalorier, værdsætte nære venskaber, begynde at gå i uld (!) og være taknemmelig for det, man har.

Fælles for de udenlandske medier er i det hele taget, at de bruger mange kræfter på at definere hygge. Men hvorfor er det så indviklet at forklare en tilstand, som mennesker i alle lande vel oplever, når de mødes med venner og familie over et måltid mad?

”Jeg kan godt se, at det er lige før man tænker hyggen ihjel i det store udland. Men faktisk kan man jo teoretisere meget over hygge, det har jeg selv gjort i min forskning,” siger antropolog Jeppe Trolle Linnet.

Sammenlignet med tysk Gemütlichkeit, engelsk coziness og fransk confort stikker hygge dybere.

”Hygge handler både om atmosfære, fællesskab, indretning og værdier. Og det er derfor, hygge egner sig så godt som et filosofisk argument i de verserende moralske kampe om tidsånden,” siger Jeppe Trolle Linnet.

”Derudover er ordet interessant, fordi det samler en masse betydninger, som mange sprog ikke tidligere har haft ét ord for,” siger antropologen, der også mener, at den sociale lighed og økonomiske beskedenhed, der ligger i hygge, er med til at forklare den internationale fascination.

Som livsfilosofi passer hygge godt til en verden, der er præget af store ændringer og økonomisk usikkerhed, mener Jeppe Trolle Linnet.

”Eftersom hygge er forbundet med nøjsomhed på de store linjer, kan de fleste af os være med, og det kan give en vis følelse af ro og tilfredshed. Man skruer måske op med 10 kroner på rødvinen og investerer i en lidt større slikpose, til gengæld har man så ikke et stærkt behov for at have råd til et hus ved Øresund, for at sige det lidt firkantet.”

Signalet er altså, at så længe man er god til at være sammen med de mennesker, man er iblandt, behøver man ikke gøre så meget ud af det.

”Og der er da noget sundt i at blive orienteret mod kvalitetstid med familie og venner og skrue ned for forbruget, selvom det nok ikke er så godt for samfundsøkonomien,” siger Jeppe Trolle Linnet.

Nogle gange er hygge ikke spor hyggelig. Men det paradoks går hen over hovedet på de fleste, der ikke ”som vi” er vokset op med begrebet, forklarer forskeren.

”Hygge kan også bruges til at ekskludere andre eller pille folk ned med. For hygge må man gøre sig fortjent til, det er ikke noget, man kan købe for penge. Så hvis man for eksempel siger, ”at de rige har glemt, hvordan man hygger sig”, er det både en kras kritik og en varmen sig ved, at vel har man ikke penge, men hygge sig, det kan man,” siger Jeppe Trolle Linnet, som mener, at hygge i dansk kulturel sammenhæng er en kerneværdi for, hvordan vi er sammen.

”Det kan jo også være ekskluderende, hvis man ikke lige har knækket den kode,” siger antropologen, som blandt andet hæfter sig ved, at danskere hygger sig ved at rykke sammen om en enkelt, dæmpet lyskilde, mens man i arabiske lande lyser hele hytten op for at vise, ”hvor meget plads man har, når der kommer gæster”.

Andre typiske danske hygge-ingredienser er slik, alkohol, brændeovn og stearinlys. Og man kunne indvende, at det hverken er sundt for helbred eller indeklima.

Men at hygge skulle have en helbredsfarlig slagside, mener antropolog Jeppe Trolle Linnet ikke:

”Der ligger også en stor afstressning i de elementer, så jeg tror, det er svært at sige, hvad der er mest livstruende.”

Der er ingen tvivl om, at Danmarks førende position i den årligt tilbagevendende befolkningslykkeundersøgelse fra OECD har været med til at katapultere fænomenet hygge til udlandet.

”Herhjemme kan vi godt grine lidt over, at hygge nu opfattes som en hemmelig ingrediens i det danske mirakel – og hæfte os ved, at nuancerne sjældent kommer med i den version af hygge, der nu eksporteres ud i verden. For vi ved jo godt, at hygge kan være et tveægget sværd,” siger Jeppe Trolle Linnet.

For eksempel står hygge ofte for skud i dansk litteratur, som i disse berømte linjer af Jeppe Aakjærs digt fra 1916, der midt under Første Verdenskrig satte lighedstegn mellem hygge og selvtilstrækkelighed: ”Du pusling-land, som hygger dig i smug/ Mens hele verden brænder om din vugge.” Eller i Michael Strunges digt ”Coma” fra 1981: ”Denne bevidstløse stats iltapparat/ er et enestående begreb/ der ikke findes på andre sprog: Hygge/ Med et drop af kaffe og sprit/ ligger nationen hen på et sterilt leje/ af obligatorisk venlighed.”

Også en forfatter som Kirsten Hammann er god til at kaste et sarkastisk lys over hygge, for eksempel i samlivs-gyseren ”Alene hjemme” fra 2015, hvor Phillip og hans to døtre hygger sig, mens papmor må lade som om.

Både avisen The Guardian og tidsskriftet The New Yorker har beskæftiget sig kritisk med hygge og er inde på, at bagsiden af danskernes lykke og hygge kan være, at man vender ryggen til problemerne. Men det argument holder ikke længere, mener Jeppe Trolle Linnet.

”Tidligere kunne man hævde, at vores pacifisme havde rod i den slags, vi er jo et lille land med store naboer. Og er man født mellem 1940 og 1970, vænnede man sig til, at Danmark var et fodnoteland. Men sådan har det ikke været siden begyndelsen af 1990’erne, hvor vi begyndte at engagere os i store politiske og militære aktioner.”

Men bortset fra, at hygge for det meste er hyggelig, og at vi kan bryste os af den store internationale fascination over mentaliteten, kan det så bruges til noget? For eksempel til at konkurrere med kineserne?

”Vi kan ikke vinde i, hvordan man er kineser, men vi har i princippet allerede vundet i, hvordan det er at være dansker,” siger Jeppe Trolle Linnet.

Hyggen kan altså næppe gøre os bedre til matematik, til gengæld kan den gøre os bedre til at føle nærvær og autenticitet, mener han.

”Hygge kan i høj grad bruges til at hjælpe hinanden til at fortsætte, når livet bliver svært. På den måde har hygge en stor terapeutisk rolle i det konkurrencesamfund, vi lever i. Hvis man skal bruge lidt store ord om hygge, og det synes jeg godt, man kan, så møder vi i hyggen en slags tilgivelse. Lidt ligesom den, man kan møde i religiøs sammenhæng,” siger forskeren og uddyber:

”Når man hygger sig med venner, familie eller kolleger, modtager man samtidig tilgivelse for, hvem man er. I hyggelige sammenhænge distancerer vi os ofte fra vores eget voksne, tjekkede selv, taler mere frit og står ved vores svagheder, og så ligger tilgivelsen i at blive både hørt og accepteret.”

Kan dansk hygge overhovedet eksporteres?

”Jeg tror, at hygge er en fabelagtig eksportvare, fordi udlandet netop tager hygge til sig og bruger den lige, som de har behov for,” siger han.

Og chefredaktør Sinja Schütt fra det tyske magasin hygge er helt enig.

”Vi jager alle tilfredshed og ro, og også her i Tyskland er det et centralt samfundsspørgsmål, hvordan tilværelsen skal eller bør være, for at vi har det godt. Jeg tror bestemt, vi kan lære noget af jeres hygge.”