De blev født i et gryende forbrugssamfund i 1950’erne og første del af 1960’erne, og de voksede nærmest op sammen med velfærdsstaten. I en ny serie tegner Kristeligt Dagblad et portræt af årgangen. Og de næste artikler kan lande direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.
De fleste venter alt for længe med at overveje, hvordan de vil bo i den tredje alder. Hos Realdania kalder man det for en nød, man ikke har knækket. Foreningen ønsker, at flere tager aktivt stilling til, hvordan man vil bo i den tredje alder. Tror man, at man kan vente med at se på sine boligforhold, til man som 67-årig har forladt arbejdsmarkedet, vil man ofte være for sent ude, lyder det fra Realdania.
Boligdrømmene hos de nye gamle deler sig groft sagt i to: Flertallet vil gerne blive boende i deres nuværende bolig, og så er der en fjerdedel, som går med flytteplaner. Det kan man blandt andet se af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd VIVE’s rapport om ældres boligsituation og fremtidige boligønsker.
Hver fjerde i alderen 52-62 år overvejer at flytte i løbet af de næste fem år. Blandt dem, som overvejer flytning, er der en tredjedel, som overvejer et seniorbofællesskab. Ellers er det et ønske om at få lidt færre kvadratmeter, som får de 52-62-årige til at lave flytteplaner.
Hos Danmarks Statistik kan man få et overblik over, hvem der flytter. Det er de 20-29-årige, som reelt flytter mest, og det er sjældent, at man ringer og bestiller en flyttebil, når man er fyldt 60 år. Er man over 60 år, vil man typisk bosætte sig i nærheden af sin tidligere adresse. I 2020 var der godt 350.000 mennesker, som skiftede kommune, og kun hver 14. var 60 år eller derover. Samme år var der omkring 575.000 flytninger inden for kommunegrænserne, og godt hver niende var en borger på 60 år eller derover, som flyttede til en bolig i samme kommune.
Skønt hver fjerde nye gamle overvejer at få færre kvadratmeter, er tanken om en nedskalering følelsesmæssig svær, forklarer arkitekt Kristine Virén, der er formidlingschef hos Videnscentret Bolius.
”Vi kan bedst lide at opskalere, og det er hårdt at se i øjnene, at man er på vej ind i en fase, hvor man har en mindre økonomi, og hvor det ikke skal handle om at udvide. Samtidig føler mange sig knyttet til et bestemt lokalmiljø. Få ældre flytter langt.”
Hvornår de nye gamle skal overveje en eventuel flytning, hænger sammen med, hvornår det sidste barn flytter fra hjemmet. Der en tendens til, at unge flytter senere hjemmefra, og ikke mindst i landets store byer bliver de unge boende hjemme længere tid og når typisk at fejre 22-årsfødselsdagen på forældrenes matrikel. Når det sidste børneværelse er tomt, skal man ifølge Kristine Virén overveje, hvordan man vil bo.
”Når det sidste barn flytter, er man i forvejen mentalt i en opbrudsproces. Målet er ikke nødvendigvis, at man skal flytte, men at man forholder sig til, hvad man vil med sin bolig på sigt. Det er en vigtig mental øvelse. Hvis man kommer frem til, at man skal flytte, kan man med fordel gøre det, mens man har overskuddet til det, og samtidig er det sværere at optage lån, når man er fyldt 60 år.”
Og så er vi tilbage ved den nød, som Realdania ikke har knækket. Stig Hessellund, der er projektleder i Realdania, henviser til tal fra Ældredatabasen, som viser, at 80.000 gerne vil bo i et seniorbofællesskab, men i dag findes der 7000 af den slags boliger. Den uknækkede nød handler ikke alene om at skaffe flere boliger i seniorbofælleskaber, men om at skabe en god aldersfordeling blandt beboerne. Mange 70-årige kan se et liv for sig i et bofællesskab, men man savner 55-årige.
”Skal man flytte i et bofællesskab, skal man indskrænke sit fysiske råderum, og det strider mod mantraet om at være længst mulig i egen bolig. Derfor ser vi for mange, som udskyder beslutningen om at flytte. Et godt bofællesskab for den tredje alder skal have en vis aldersspredning, så der er nogen, man kan lave mad med eller spille golf med, og der skal være nogen, som har det fysiske overskud til at hjælpe en nabo med at købe en liter mælk, hvis benene driller.”
Også Stig Hessellund mener, at man bør overveje, hvordan man vil bo, når reden er tom, og hjemmet måske virker for stort. Et af de temaer, man skal have med i sine overvejelser, er ensomhed. I dag svarer 100.000 ældre, at de er ensomme, og ensomhed rammer særligt hårdt blandt ældre med dårlig økonomi. Mere end hver tredje ældre med dårlig økonomi svarer, at de føler sig ensomme, mens det gælder for hver 10. med god økonomi. Stig Hessellund siger:
”For at sikre en god livskvalitet i takt med, at ens fysiske formåen indskrænkes, kan det være afgørende, at man bor et sted med gode sociale relationer. Livskvaliteten hos ensomme ældre er på niveau med den, man finder i flere af de Tredje Verdens-lande, vi ikke normalt vil sammenligne os med.”