Nu er det jo ikke særlig pænt at være misundelig. Men efter en uges højskoleophold kan jeg godt føle en snert af misundelse over for et at mine børnebørn, som efter sommerferien skal et år på efterskole. Der venter ny viden, nye venner, Højskolesangbogen, fællesskab og en bred almen dannelse.
Sådan håber og tror jeg, det bliver, efter at jeg selv nu har været på mit livs første højskoleophold. De naturvidenskabelige foredrag stod stærkt på ugekurset på Rønshoved Højskole i Sønderjylland, der generelt var på et højt niveau. I højskolernes verden taler man om naturvidenskabelig dannelse som en forudsætning for demokratisk deltagelse i den offentlige debat.
Vi bliver hele tiden konfronteret med videnskabelige spørgsmål i samfundsdebatten. Det kan være om vacciner, miljøet eller om forskning i vores husdyr og i rummet, som var nogle af de emner, vi blev introduceret til på det netop overståede ugekursus. Højskolerne oplever, at ikke ret mange blandt de unge højskoleelever på 18-25 år har en baggrund og en indsigt i disse spørgsmål. Men i samfundsdebatten refereres der hele tiden til naturvidenskabelige emner, og højskolernes mål er at sikre en bredde i fagene, som er i overensstemmelse med det øvrige samfund.
Man kender det jo fra sig selv. Hvis man er interesseret i litteratur, opsøger man ikke nødvendigvis viden og indsigt i emner, man ikke brænder så voldsomt for. De skal plantes for næsen af dig og gøre dig nysgerrig. Jeg er sikker på, at de fleste synes, det er vigtigt også at have en forståelse for væsentlige emner på det naturvidenskabelige område. Ellers bliver man hægtet af, og det er ikke nogen rar fornemmelse. I dag er det ikke ligefrem god stil at proklamere med himmelvendte øjne, at ”det der emne har jeg da slet ikke forstand på”. Det hører en anden tid til. På højskolerne vil de gerne forny sig og være i trit med tiden.
Den naturvidenskabelige dannelse bliver prioriteret og står stærkt i højskoleverdenen. Vi, der tilhører gruppen af ” korte elever”, kan være heldige at få glæde af denne prioritering, som i første række var rettet mod de ”lange elever”, og tak for det.
Fysikeren Poul la Cour er en af de store skikkelser i højskoleverdenen. Han levede fra 1846 til 1908 og var opfinder af den elproducerende vindmølle ifølge Den Store Danske Encyklopædi. I 1891 gennemførte han forsøg med en statsstøttet vindmølle, som medvirkede til at give ham international anerkendelse som vindelektricitetens opfinder. Tænk lige over, hvad det har ført med sig for det danske samfund i form af forskning, produktion, arbejdspladser og indtjening.
Men ikke nok med det. La Cours grundtvigske livsholdning førte ham til Askov Højskole som matematik- og naturfagslærer i 1878. En sand pioner inden for naturvidenskaberne og højskoleverdenen. Regeringens nye naturvidenskabelige strategi for grundskolen og ungdomsuddannelserne understreger, at naturvidenskabsfagene må have været forsømt, når det åbenbart er nødvendigt at sætte spotlyset direkte på at ”lære eleverne om de store videnskabsfolk, som kan være rollemodeller og inspirere”, og at ”naturfag skal være udfordrende også for de dygtigste elever”.
De seneste år har cirka 45.000 elever været på højskole. 10.000 unge på de lange kurser og cirka 35.000 på de korte fordelt på 68 godkendte folkehøjskoler. Generelt er der overvægt af kvinder. Cirka 70 procent i alle aldersgrupper.
Der findes højskoler med mange forskellige temaer, blandt de populære er gymnastik-, sports-og idrætshøjskoler. Men det er de klassiske grundtvigske højskoler, der har den største tilslutning. På de korte kurser er lidt mere end halvdelen over 60 år, og hvor er det livsbekræftende at være sammen med så mange nysgerrige, vidende og videbegærlige mennesker. Stort set alle var grå i toppen, flere var over 80 år. Mange både mænd og kvinder var enlige. Fælles for dem alle var en basal interesse for samfundet og for den verden, vi lever i. Hvad mon næste års kurser gemmer på