Mormormad burde have en Michelin-stjerne for at være miljøvenligt

Nytænkning med danske og nordiske råvarer belønnes, mens supermarkederne flyver masser af varer hertil langvejsfra

Kål, rodfrugter og kartofler er gode basisvarer, der kan udvikles og moderniseres også i et ganske almindeligt familiekøkken. Det behøver man ikke at være Michelin-kok for at kunne.
Kål, rodfrugter og kartofler er gode basisvarer, der kan udvikles og moderniseres også i et ganske almindeligt familiekøkken. Det behøver man ikke at være Michelin-kok for at kunne. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix.

Avocado fra Chile, tomater fra Marokko, bønner fra Kenya, bananer fra Equador, appelsiner fra Grækenland og Spanien. For få dage siden dukkede nye lysegrønne, umodne jordbær fra Spanien op i supermarkedet, og om ikke alt for længe kunstigt fremdrevne nye danske kartofler og jordbær. De smager ikke af ret meget. Til gengæld er de dyre.

De seneste år har vi diskuteret verdens CO2-udslip mere og mere intensivt. Vi diskuterer de store globale beslutninger kontra de små tiltag, hver enkelt kan bidrage med.

Personligt tror jeg på en blanding af begge dele. Der skal holdningsændringer til hos os alle sammen. De små ændringer hos den enkelte skærper bevidstheden og kan medvirke til forandringer i den store målestok.

Debatten har i hvert fald gjort mig mere bevidst om, hvad jeg putter i indkøbskurven. Hvor kommer fødevarerne fra? Er de blevet fløjet hertil? Er de produceret under ordentlige forhold? Får producenterne og arbejderne en anstændig løn målt ud fra lokale forhold? Der er masser af spørgsmål, man kan stille.

Vi er som land verdensmester i økologiske madvarer. Men prisen kan blive for høj. Jeg har gjort boet op og foretrækker i dag danskproducerede varer frem for udenlandske økologiske, der har været ude på en flyvetur. Men hånden på hjertet: Der kommer stadig appelsiner fra Sydeuropa og bananer fra Sydamerika i indkøbsvognen.

Alle de store supermarkedskæder med respekt for sig selv og deres kunder gør et nummer ud af at fortælle om, at de sælger en række Fairtrade-varer med garanti for ordnede forhold for bønder og arbejdere i de respektive lande. Respekt for det. Men jeg spørger mig selv, om det er kunderne, der efterspørger lysegrønne, umodne, næsten smagsløse jordbær fra Spanien i midten af februar? Jeg købte en bakke med henblik på denne klumme. Eller er det den evige kamp for at øge omsætningen og komme med nye fristelser, vi absolut smage, og dermed skabe et behov?

”Supermarkederne er nok dem, der har den allerstørste indflydelse på folks forbrugsvaner,” siger seniorrådgiver i fødevarepolitik Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk. Hvor er varerne placeret? Hvad koster de? Hvad vælger supermarkederne at tage hjem eller undlade at tage hjem?

Det svære i mange familier er valgene i hverdagen. Hvad kan børnene lide, og hvad er nemt og hurtigt at lave? Detailhandelen har et stort ansvar. Det er jeg sikker på, at de godt ved, men samtidig skal der skabes omsætning og overskud og helst mere af det hele.

Regnen af Michelin-stjerner for nylig, 35 stjerner til 28 restauranter i Danmark og på Færøerne, fik igen snakken om det nye nordiske køkken frem i lyset. Hør her, hvad restaurant Ti Trin Ned i Fredericia skriver om sig selv:

”Dybt forankret i lokalområdet værdsætter og dyrker vi mulighederne i vores gastronomiske smørhul. Vi forsynes af urter fra skov, strand og mark – med Lillebælt på den ene side og Hannerupskov på den anden...”.

Hotel Frederiksminde i Præstø skriver:

” Med udgangspunkt i vores natur, køkkenhave og lokale leverandører.”

Og Alouette, den nye Michelin-restaurant i København, skriver sådan her på hjemmesiden:

”… Et moderne køkken med enorm respekt for naturen og sæsonerne…”.

Færøske Koks i Tórshavn følger trop og skriver:

”I stedet for at jagte nyt for dets egen skyld anstrenger vi os for at udforske og nytænke de gamle metoder – tørring, fermentering, saltning og røgning.”

Heldigvis har mange unge familier taget den såkaldte mormormad til sig. Kål, rodfrugter og kartofler er gode basisvarer, der kan udvikles og moderniseres også i et ganske almindeligt familiekøkken. Det behøver man ikke at være Michelin-kok for at kunne.

De vigtige valg sker i hverdagen, hvad vælger man til eller fra, og får børnene og børnebørnene lov til at vælge til eller fra ved middagsbordet? Eller skal de spise det, der bliver sat på bordet? Ja, nemmere sagt end gjort. Det ved jeg af egen erfaring. Vi er vældig stolte af vores Michelin-stjerner med god grund, selvom nogle ikke kan få stjerner nok. Men jeg kunne ønske mig en langt større afsmitning på hverdagsmaden og supermarkedernes indkøbspolitik. Konstant stræben efter vækst kan købes for dyrt.