Prøv avisen

Økonomiske kvaler sænker vores livskvalitet

God eller dårlig økonomi har stor indflydelse på helbredet. Bogen ”Overskud – til familie, fritid og forbrug gerne hele livet” bygger på forfatterens eget livsforløb. Foto: Asger Ladefoged/Scanpix

Med en ny bog håber forfatter og økonom Karsten Engmann Jensen at kunne guide danskerne til at lære at spare tid, ærgrelser og penge. For undgår man økonomiske bekymringer, giver det et bedre liv, mener han

Hører du til blandt de danskere, der indimellem vender og drejer dig over økonomiske bekymringer eller ligefrem er forfulgt af tankerne i løbet af dagen, er du langtfra den eneste.

En undersøgelse fra TrygFonden har tidligere vist, at problemer med privatøkonomien truer livskvaliteten i så høj grad, at mere end hver femte dansker ligger søvnløs. Og resultatet kommer langtfra bag på Karsten Engmann Jensen, der er økonom og dagligt rådgiver danskerne om økonomi.

”Jeg snakker med mennesker hver eneste dag, der har svært ved det med økonomi. De føler, de er spændt for en vogn, hvor de arbejder for hårdt, har en stor gæld og for lidt familietid. Det giver i sidste ende et dårligt liv, fordi de mangler tryghed,” siger han.

Med sin nye bog, ”Overskud – til familie, fritid og forbrug genne hele livet”, håber han imidlertid at kunne gøre en forskel for de bekymrede danskere.

Bogen er bygget op over hans eget livsforløb helt tilbage fra dengang, han flyttede hjemmefra, flyttede sammen med sin kæreste, fik børn, købte hus, blev ramt af flere alvorlige ulykker, oplevede, at verden tog en drejning, han ikke lige havde forventet, og frem til nu, hvor han med udsigt til små 20 år mere på arbejdsmarkedet tænker på sit fremtidige liv uden for arbejdsmarkedet. Økonomi har altid spillet en stor rolle i hans eget liv på grund af hans professionelle virke, men også fordi han har tænkt grundigt over det som privatperson.

Han fortæller, at han selv har været heldig med sin økonomiske situation. Blandt andet købte han et hus som en investering i sin familie og ikke som en økonomisk investering. Mange rådede ham imidlertid til det modsatte, da huspriserne allerede var steget for meget. Alligevel viste det sig at give en økonomisk bonus.

”Selvom man ikke er lige så heldig som mig, er der en række metoder, der gør det muligt at gardere sig mod uforudsete hændelser. Det fornuftigste er at gøre de ting, du kan stå inde for, frem for at gætte på, hvordan fremtiden bedst kan tjene din økonomi,” siger han.

Allerede som studerende overvejede Karsten Engmann Jensen, hvordan han kunne forvalte sine penge – der dengang bestod af et temmelig ydmygt beløb – mest fornuftigt. Det gjorde han blandt andet ved at fortælle åbent til sine venner, at der var ting, han ikke havde råd til at deltage i, og ved at undgå ekstravagante køb og økonomiske udskejelser. Han fortæller, at han oplever kunder, hvis børn har pådraget sig en enorm gæld på grund af køb, der langt overstiger deres budget, eller fordi de ikke har villet undvære oplevelser med deres mere velhavende venner.

”Jeg har aldrig oplevet at have en presset økonomi, for jeg har sørget for at have penge i reserve. Det skyldes, at jeg ikke har levet i sus og dus, men altid indstillet mit forbrug efter min situation,” siger han.

Det betyder også, at Karsten Engmann Jensen aldrig har købt bil på afbetaling eller taget et billigt banklån. Samtidig er han ikke gået bevidst efter højtlønnede job. Alligevel har han både arbejdet som økonom i Danmarks Nationalbank og som cheføkonom hos Institut for Konjunkturanalyse. Det var imidlertid ikke stillinger, han for alvor brændte for, og lønnen gav ham ikke den tilfredsstillelse, han søgte. Ud over at rådgive folk om økonomiske spørgsmål arbejder han i dag også med formidling af økonomi, blandt andet i form af foredrag og artikler.

Det, der for alvor fik ham til at indse, at han var utilfreds med sit arbejdsliv, var en række ulykker, der tvang ham til at stoppe op. Det hele begyndte med en ulykke på mountainbike, der førte til piskesmæld og kraniebrud. Efterfølgende kæmpede han med hovedpine, dårlig hukommelse og følelsesløshed i områder af kroppen. Samtidig var der flere dødsfald i familien og omgangskredsen. Omkring et halvt år senere blev han kaldt ind til en samtale på grund af ”nedsat produktivitet”, som hans personalechef udtrykte det. Et halvt år senere valgte han selv at sige op.

”Ulykkerne har blandt andet lært mig at råde folk til altid at have penge på kontoen til uforudsete hændelser. Hver fjerde dansker gør på et tidspunkt brug af en forsikring, der dækker nedsat arbejdsevne, og den risiko skal man tilrettelægge sit forbrug efter. Det er meget bedre for ens sjælefred og helbred at bo i et mindre hus end at gå rundt med angsten over en usikker økonomi,” pointerer Karsten Engmann Jensen.

Alligevel er det mellem hver tredje og fjerde dansker, der ikke har en økonomisk buffer.

Ud over at sætte sig for hårdt er der flere andre ting, Karsten Engmann Jensen peger på som skidt for ens velbefindende:

”Vi begår ofte den fejl, at vi bliver grådige. I stedet for at tænke på, hvad vores behov er nu, spekulerer vi alt for meget i langsigtet planlægning, der skal gøre os rige og lykkelige. Men når alt kommer til alt, kender vi ikke fremtiden, og derfor dur det heller ikke at bruge alle sine penge på aktier.”

Samtidig advarer Karsten Engmann Jensen imod at sammenligne sig med andre. En tendens, der også ligger lige for, blandt andet når det drejer sig om økonomi.

”Jeg mener som udgangspunkt ikke, at man kan generalisere med privatøkonomiske råd. Vores personlighed har nemlig meget stor betydning for, hvordan vi håndterer vores økonomi. Derfor er det vigtigere at tage selvstændige beslutninger ud fra sin personlighed.”

Allievel håber han altså at nå danskerne med en række forholdsvis simple råd.

”Livsglæde hænger sammen med så meget andet end økonomi. Jeg møder ofte folk, der ikke tjener mange penge, men er glade for deres liv, som det er.”