Da ebola i efteråret syntes at komme faretruende tæt på Danmark, kunne jeg ikke sige mig fri for at blive ramt af frygt for, hvilket omfang smitten ville få. Samme følelse har jeg haft, når smitsomme sygdomme som sars, fugleinfluenza, meningitis, marburgfeber og andet slemt i hvert fald mediemæssigt synes at have haft potentiale til at udrydde menneskeheden, inden vi fandt midler mod de livstruende sygdomme.
Det er slut med den frygt! Nu frygter jeg i langt højere grad min hverdagsmad. For jeg har været til foredrag med professor, dr.med. Peter Skinhøj. Han har i årevis været kendt som en af landets førende infektionsmedicinere, ekspert i smitsomme sygdomme. Når en rolig, saglig og tilmed så munter mand som han umiddelbart kan få flere panderynker, når han taler om hindbær end om ebola, så spidser jeg ører.
Har du også lavet lagkage eller smoothie med udenlandske frosne hindbær, anvendt en rest kolde, kogte ris, brugt sprøde spirer i salaten, nydt blåbær på yoghurt, undladt at fryse fisken til hjemmelavet sushi - ja, så er du heldig, hvis du ikke fik ondt i maven - eller det, der er værre. Nogle af disse fremmede fødevarer kender vi ikke til korrekt omgang med.
De tørre ris indeholder nogle særlige sporer, som kan udvikle sig til bakterien B. Cereus, når risene koges og køles ned igen. Bakterien kan føre til madforgiftning, da den sætter sig som et giftstof i tarmen. Cirka 10 procent af fødevarebårne sygdomme i 2013 stammede fra denne bakterie.
I takt med at vores spisevaner har ændret sig dramatisk, er antallet af fødevarebårne sygdomme også steget. Danmark er det land, hvor hyppigheden af listeriose er højest. Listeriose forårsages af Listeria monocytogenes og giver en meget alvorlig infektion, som i modsætning til traditionelle fødevareinfektioner har en dødelighed på helt op til 30 procent og derfor er en bakterie, man er meget bekymret for. Listerier er i stand til ikke bare at overleve ved de fire grader, som er temperaturen i køleskabet, men den kan vokse og formere sig ved den temperatur. Inden du opgiver at læse videre, så vid, at med nogle forholdsregler kan vi styre uden om:
Når du laver sushi: Kog friske ris og vær omhyggelig med de ubehandlede fisk. Frys fisken først, så eventuelle parasitter af forskellige slags dør. Sørg for god hygiejne i køkkenet.
Laver du mad med importerede babymajs, som har givet anledning til sygdomstilfælde forårsaget af Shigella-bakterier, skal de varmebehandles, det vil sige skoldes eller opvarmes godt i en varm ret. Friske spirer, for eksempel af bukkehornsfrø, er risikable at spise rå, men kan bruges som de anvendes i oprindelseslandene - i varmebehandlede retter.
Frosne og friske bær fra fremmede lande har gentagne gange givet anledning til et stort antal sygdomstilfælde forårsaget af den meget smitsomme norovirus - også kendt som Roskildesyge. Giv bærrene en kort varmebehandling, før du anvender dem eksempelvis i smoothies.
Og sørg for et opladet immunforsvarsbatteri, så du har godt med kraft til at modstå infektioner. Så er det næppe relevant at bekymre os for meget om fødevarebårne infektioner, som mindst 50.000-75.000 danskere ellers hvert år bliver ramt af.
Omkring 10 procent bliver diagnosticeret hos lægen eller i forbindelse med en indlæggelse. De fødevarebårne sygdomme koster nogle år mere end 50 liv.
Jeg skal love for, at jeg har lært at få kogt de udenlandske frosne hindbær, som Fødevarestyrelsen længe har prædiket, og blåbær venter jeg med, til det er sæson for lokale blåbær.