Ordensbånd – naturens løjer i natten

Sensommeren er ordensbåndenes tid. Det er prægtige dyr, og det røde ordensbånd prydede engang vores hundredkronesedler

Et rødt ordensbånd havde forvildet sig ind i forstuen, satte sig i døren og viste sine røde bagvinger. Bagvingerne er godt skjult på billedet til højre, hvor den er camufleret på bark.
Et rødt ordensbånd havde forvildet sig ind i forstuen, satte sig i døren og viste sine røde bagvinger. Bagvingerne er godt skjult på billedet til højre, hvor den er camufleret på bark. Foto: Michael Stolze.

Da jeg var omkring 12 år, fik jeg for alvor øjnene op for natsværmere.

De var svære at sætte navn på, men med hjælp fra mine naturkyndige forældre og ikke mindst vores familielæge, Carsten Kromann, der var ivrig samler, lærte jeg en del at kende. Og jeg fik at vide, at jeg skulle købe tre bøger af Skat Hoffmeyer.

Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyers far, Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979) var biskop i Aarhus i 1940 til 1961, men ud over sit teologisk virke var han hele sit liv en passioneret og højt respekteret sommerfuglesamler og -kender. Hans glødende interesse resulterede i mange artikler og bøger, hvor ”De danske spindere”, ”De danske ugler” og ”De danske målere” er intet mindre end mesterværker. Jeg ønskede mig dem brændende og var så heldig at få dem til fødselsdag og jul.

Det var bøger, man slugte råt, og vi drenge, der samlede natsværmere, lærte næsten bøgerne udenad. Han skrev med hjertet, præcist og personligt med masser af synspunkter, anekdoter, ualmindelige ord og udtryk og en smittende samlerjargon, som vi faldt pladask for. Det var også Skat, der skrev henført om ”Fabeldyret fra Silkeborg” – en stor, gråmeleret natsværmer, som i Danmark kun fandtes ved Silkeborg, hvor biskoppen sikrede sig et eksemplar ved at klatre højt op i en lygtepæl. Klatreturen blev dramatisk, for undervejs standsede en politibil for at undersøge, hvad han lavede. Hoffmeyer fortalte ærligt om natsværmeren, og at han var biskop i Aarhus. ”Javel. Så er jeg paven i Rom,” svarede betjenten.

Fabeldyret fra Silkeborg, som biskoppen skrev om i ”De danske ugler”, var en stor og fed forårsnatsværmer med et vingefang på omkring fem centimeter. Den bærer det poetiske navn birkestjernekigger – på latin Brachionycha nubeculosa.

Ugler er en stor familie af stærke og hurtige natsværmere med smalle vinger. De fleste har grålige og brunlige camouflagefarver, men enkelte arter stikker ud fra mængden og har kraftige farver og bredere vinger.

Ordensbånd er ugler og nattens prægtige kæmper. Hoffmeyer skriver i ”De danske ugler”: ”Netop her, hvor målerblodet er begyndt at gøre sig gældende blandt uglerne, viser naturen sin lyst til at gøre løjer med naturlovene: Her får vi de største og mest imponerende af alle ugler.” Og så skriver han ellers om englændernes fascination af det mægtige blå ordensbånd, som er sjældent i England, og om ordensbåndenes latinske artsnavne, hvor mange har med forlovelse og ægteskab at gøre: promissa, sponsa, pacta og adultera, som er ægteskabsbryderen.

De store ordensbånd flyver om natten i august og september. De har pragtfuldt farvede bagvinger med sorte bånd, men forvingerne er camouflagefarvede, så de er næsten umulige at se, når de sidder på stammer med bagvingerne skjult.

Derfor ser man dem mest, når de kommer til lys om natten og måske sætter sig til hvile på en lys væg. Dér sidder de som store, mørke trekanter, der letter og flyver fortumlet og farverigt ud i dagen, hvis man forstyrrer dem.

Der er fundet 10 arter ordensbånd i Danmark. To er indslæbt, seks er tilfældige eller sjældne, og kun de store røde og blå ordensbånd er vidt udbredte og ret almindelige i det meste af landet.

Det prægtige blå ordensbånd er blevet skræmt op og hviler sig kortvarigt på plænen. — Fotos: Michael Stoltze.
Det prægtige blå ordensbånd er blevet skræmt op og hviler sig kortvarigt på plænen. — Fotos: Michael Stoltze.

Det røde ordensbånd, Catocala nupta, er almindeligt i hele Danmark og kan måle op til otte centimeter i vingefang. Natsværmeren blev landskendt i en periode, hvor den figurerede på hundredkronesedlen, og man kan ikke lade være med at spekulere på, om Nationalbanken har haft direktørens far i tankerne. Det røde ordensbånd bemærkes ret tit i hvile på vægge. Skræmmer man den op, flyver den uroligt væk og lyser op i nationalfarverne på grund af de røde bagvinger med hvide kanter og lyse undersider.

Det blå ordensbånd, Catocala fraxini, er med sit imponerende vingefang på op til 10 centimeter den største danske ugle. De ses på samme måde som rødt ordensbånd, men ikke så ofte. I flugten virker den næsten hvid på grund af undersidens lyse farve.

Hvis man vil se ordensbånd og andre af de mere ordinære ugler, kan man bruge et lille trick: Opløs 500 gram sukker i en liter billig rødvin. Dyp nogle tykke bomuldssnore eller tøjklude i blandingen, og hæng dem op i buske og træer i haven på steder, hvor det lufter lidt. Så kommer ordensbåndene om natten for at drikke, for de er helt vilde med sødet rødvin. Man kan også lokke dem til med gammel, gæret bananmos.

Tjek lokkestederne med lygte om natten. God jagt!