Prøv avisen

Overvågning øger ikke sikkerheden. Men den giver tryghed

Overvågningskameraer på en mørk station kan give en form for tryghed, men kan også få folk til at reflektere over, hvorfor der er brug for kameraer. – Foto: Brian Berg/Ritzau Scanpix

Trods eksperternes ord om, at overvågning ikke påvirker kriminaliteten, er befolkningen generelt glad for den. Den skaber en fornemmelse af tryghed, og de fleste accepterer overvågningen, fordi de ikke har noget at skjule

Måske kender du til at vente på toget en sen aften, hvor perronen er affolket og belysningen mangelfuld. Og måske er du en af dem, der finder tryghed i de ophængte overvågningskameraer rundtomkring på stationen.

Netop på togstationerne herhjemme har hver fjerde passager oplevet at føle sig utryg i løbet af det seneste halve år, viser nye tal fra Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk, som politisk medarbejder hos forbrugerorganisationen Rasmus Markussen refererer til.

”Passagererne føler sig særligt utrygge om aftenen og om natten, og blandt årsagerne til bekymringerne er nogle passagerers asociale adfærd, som kan virke truende og ubehagelig, hvis de eksempelvis er fulde eller råber, dårlig belysning og så mangel på personale,” siger han.

Den teknologiske udvikling de senere år har betydet færre ansatte på stationerne, og at det er blevet sværere at komme i kontakt med dem. Eksempelvis har rejsekort og mobilbilletter betydet færre billetkontorer. Personale er ellers med til at give en fornemmelse af, at nogen har ansvaret for stedet, og at der er nogen, der kan gribe ind, hvis der skulle ske noget.

At der i det mindste er et elektronisk vidne på en togstation, kan derfor være en trøst, og derfor kan overvågningskameraer i det offentlige rum have en effekt i forhold til befolkningens følelse af at være i sikkerhed, siger formand for IT-politisk forening Jesper Lund.

”Jeg anerkender fuldt ud, at der er nogle mennesker, der føler sig mere trygge, hvis hele byen er plastret til med kameraer. Selvom deres objektive risiko for at blive ramt af voldskriminalitet hverken er større eller mindre.”

Den enkeltes opfattelse af, hvor meget kriminalitet der er i samfundet, er dog også i høj grad subjektiv og kan afhænge af, hvilke politikere man lytter til, og hvilke aviser man læser. Derfor kan statsminister Mette Frederiksens (S) netop fremlagte forslag til en såkaldt ”sikkerhedspakke”, der skal få danskerne til at føle sig trygge og sikre i det offentlige rum, være en god nyhed for mange.

”Statsministerens udmelding er ikke helt på linje med kriminalitetsstatistikkerne, for det er en myte, at kriminaliteten er stigende. Men man kan let få det indtryk, når hun udtaler sig sådan her. Derfor kan man også sagtens forestille sig, at nogle synes, at det er positivt, at statsministeren nu gør noget ved det, og derfor føler sig mere trygge,” siger han.

Gevinsten ved overvågning kan altså være en følelse af tryghed, og måske er det derfor, at danskerne er ganske positivt stemte over for overvågning i samfundet generelt, som professor i overvågning ved Aarhus Universitet Peter Lauritsen beskriver:

”Folk er generelt set ret positive og imødekommende over for overvågning. I hvert fald når den foregår i det offentlige rum, og her er der allerede i omegnen af halvanden million overvågningskameraer i dag, så man kan tænke lidt over, om 300 ekstra gør til eller fra. Jeg tror, at danskerne tænker, ’fint, hvis bare de her ekstra kameraer kan gøre en lille forskel, så er det okay med mig’.”

Befolkningen accepterer generelt, at overvågning omfatter alt, hvad man efterhånden foretager sig både i den fysiske og digitale verden. På togstationerne har vi et kamera i nakken. Det elektroniske Rejsekortet følger vores rejse tæt. Butikkerne holder øje med os, når vi køber ind til aftensmaden. Politiet kan scanne bilers nummerplader på motorvejen, og rigtig mange virksomheder holder nøje øje med og lagrer informationer om brugernes færden på internettet.

Ifølge Peter Lauritsen fra Aarhus Universitet kan øget overvågning få folks følelse af tryghed til at gå i begge retninger.

”Der er ikke entydig sammenhæng mellem mere overvågning og folks følelse af tryghed. Men man kan sagtens forestille sig, at det kan have en effekt på begge måder. Man kunne forestille sig, at der kommer et punkt, hvor mere overvågning og overdreven overvågning skaber utryghed. Hvis man går ind i et boligområde med massiv videoovervågning, kan man nemt tænke, at der er grund til at være bekymret. Det kan minde om, at der er grund til at være utryg. Men helt overordnet kan det også have en effekt, at en politiker melder ud, at det er utrygt i Danmark, så nu gør vi noget ved det. Men spørgsmålet er, om man reelt har gjort noget ved det,” siger han.

Det har man ikke ifølge forskningen. Videoovervågning har nemlig vist sig at have en relativt begrænset effekt, når det kommer til rent faktisk at reducere kriminalitet, og der er intet, der tyder på, at kameraer gør en forskel for en gerningsmand, der eksempelvis begår vold. I hvert fald ikke når det sker i affekt, som det ofte er tilfældet. Eller når der er tale om en indbrudstyv, der ved, at der er kameraer, og derfor tager sine forholdsregler. Eller ham, der placerede en bombe foran politistationen på Nørrebro i København. Ja, man kunne godt se ham på overvågningskameraerne, men han havde gjort alt det rigtige og iklædt sig mørkt tøj og hætte og kiggede ned hele tiden.

Kun på ganske snævre områder som ved tyveri fra biler på parkeringspladser eller hærværk kan videoovervågning gøre en forskel. Og kun når gerningsmanden tænker rationelt, indretter sig efter overvågningen og bliver væk fra kriminaliteten.

”Der, hvor overvågningen kan spille en rolle i forhold til personfarlig kriminalitet, er i efterforskningen,” siger formand for IT-politisk forening Jesper Lund.

Men ifølge Peter Lauritsen må man ikke sætte sin lid til, at det øger sikkerheden, når man går alene på en mørk togstation om aftenen:

”Overvågning bliver sommetider trukket op af hatten som et tryllemiddel eller et universalmiddel mod kriminalitet, hvis man ikke helt ved, hvad man skal gøre. Der er noget ved overvågning, der signalerer politisk handlekraft. For på trods af gener og eventuelle krænkelser af privatlivets fred er politikerne villige til at bruge det her redskab. Men det er bekymrende, hvis man tror for meget på kameraerne.”

”Skal man føle sig mere tryg på grund af kameraet, hvis det bare hænger der, og der ikke er noget politi eller vagter i nærheden, der følger med på skærmen? Det er ikke sikkert, du skal det. Hvis man hænger et videokamera op et sted, der er usikkert at færdes, fordi der er en høj grad af kriminalitet, så skal sikkerheden helst blive forbedret. Hvis den er uforandret, men folk føler sig sikrere, er det falsk sikkerhed,” siger han.

Overvågning bliver sommetider trukket op af hatten som et tryllemiddel eller et universalmiddel mod kriminalitet, hvis man ikke helt ved, hvad man skal gøre.

Peter Lauritsen, professor ved Center for Overvågningsforskning ved Aarhus Universitet