Prøv avisen

På Avernakø lever fællesskabet

Avernakø har en aldrende befolkningsgruppe, og det er svært at få de unge til bosætte sig fast. Alligevel har øen aldrig været så velbesøgt som netop nu. Kristeligt Dagblad har besøgt øen og talt med dens beboere. Foto: Julie Meldhede Kristensen

På den sydfynske ø har man oplevet en stigende interesse for ølivet. Alligevel kæmper øboerne stadig med at tiltrække nye mennesker og særligt unge, der skal sikre øens overlevelse

Avernakø ligger badet i aftensol, og med havet brusende ind fra alle sider er øen en oplagt feriedestination. Det har mange opdaget denne sommer. Aldrig har den sydfynske ø oplevet så mange besøgende som denne juli, hvor alle 53 færgeafgange i Danmark har været gratis for gående og cyklister som en del af regeringens sommerpakke 2020.

Formanden for Avernakø Beboerforening, 60-årige Conni Storm, tilbød straks husly, da Kristeligt Dagblads journalist og fotograf annoncerede deres besøg. Hun og hendes mand, 69-årige Henning Storm, bor i et gulkalket hus med stråtag. Med bølgende havremarker, græssende køer og udsigt til havet er stedet som taget ud af en Morten Korch-film. Den ro, som omgiver hjemmet, var også det, der gjorde, at parret og deres tre børn i 1992 flyttede fra Midtfyn til Avernakø. Conni Storm husker stadig den første vinter på øen. Det var koldt, isoleret og godt nok lidt ”træls”. Alligevel er parret blevet boende, og efterhånden er det blevet en mærkesag for dem at lokke flere beboere til øen.

”Det er meget værdifuldt at bo på øen. Her er trygt, masser af natur, og vi hjælper hinanden utrolig meget,” siger hun.

I 1980’erne flyttede unge væk fra øen, befolkningstallet var på omkring 80 beboere, og øboerne var gennemsnitligt de fattigste i kommunen. Den udvikling er vendt. Flere øboere pendler til arbejde på fastlandet, og øens institution for børn med særlige behov, Munkegården, som Conni Storm startede i 2001, har skabt arbejdspladser, ligesom flere pensionister er flyttet permanent til øen. Mange byboere har også fået øjnene op for øens musikfestival ”Avernax”.

Alligevel er Conni og Henning Storm bekymrede for øens fremtid. Avernakø har en aldrende befolkningsgruppe, og det er svært at få de unge til at bosætte sig fast. ”Når den sidste færge sejler lørdag klokken 16.30 over halvdelen af året, er det svært at have et selskabeligt liv, siger Henning Storm.

Avernakøs yngste voksne beboer er Conni og Hennings datter, 31-årige Laura Johanne Storm, der ellers var flyttet fra Avernakø, da hun som 16-årig skulle i gymnasiet i Faaborg. Hun og hendes kæreste købte i 2012 den store, hvidkalkede præstegård, hvor parrets piger på to og fem har masser af plads til at lege. Laura Johanne Storm er glad for det rolige øliv.

”Vi får ofte venner eller familie på besøg, som bliver her i længere tid i stedet for en enkelt aften. Vores vennepar med børn synes, det er eksotisk med en sydfynsk ø, så de vil ud og køre traktor og fange krabber, når de er på besøg,” siger hun.

Havebordet hos 90-årige Niels Dahm er dækket med det fine porcelæn. Niels Dahm kommer tøffende ud i haven med sin rollator. Han er Avernakøs næstældste beboer. Sammen med sin kone, 88-årige Kirsten Thy Dahm, har han haft et feriehus på Avernakø siden 1963. I 1996 købte parret et bondehus og flyttede permanent til øen, efter at Niels Dahm havde solgt sin lægepraksis i Sønderborg og var blevet pensionist.

Sidste år holdt Avernakøs beboerforening en fødselsdagsfest for ham som tak for, at han i alle årene har fungeret som øens læge og akuthjælper.

”Folk er utrolig hjælpsomme og imødekommende på øen. Man kan hurtigt se, om folk er øboer eller turister. Øboer hilser altid på hinanden, mens turister ikke hilser spontant. Det daglige købmandsbesøg tager også sin tid. Der er altid folk at tale med,” forklarer Niels Dahm.

Ved færgehavnen er 25-årige Oskar Emil Olsen travlt beskæftiget denne sommer. Sammen med to kammerater forpagter han den ene af øens to restauranter fra juni til august, og har lejet sig ind i et ”gigantisk” hus med en del flere kvadratmeter end Oskar Emil Olsens lejlighed i København.

”Når man slipper den faste jord på Fyn, lægger man alle problemer bag sig. Telefonsignalet er typisk dårligt på øen, og man tænker ikke over hverdagsting. Hele vores omgangskreds er med et vingeslag blevet pensionister, og vi kunne ikke have gjort det, hvis det ikke var for lokalbefolkningen. Her er folk ærlige og går op i hinanden, men der kan også hurtigt gå fnidder i den,” siger han.

Selvom restuarantoplevelsen er gået over al forventning med fuldt hus hver aften, forbliver ølivet fortsat en sommerflirt.

”Det er på mange måder sværere for det moderne menneske at fungere her. Det kræver tilvænning, men det giver også en ro.”

Avernakø i Sydfynske Øhav oplever en stigende popularitet. Sidste år tog folk fra København til Avernakø kun for at købe festivalbilletter til øens musikfestival "Avernax", der var blevet udsolgt på otte minutter på nettet.
90-årige Niels Dahm er øens næstældst beboer. Han flyttede permanent til øen i 1996, hvor han blev pensionist. Tiden går med at tale med de andre øboere og spille obo.
De to majstænger, der står på Avernakø, er øens stolthed. Hvert år på pinsedag mødes øboerne for at tjære stangen og sætte en ny løvkrans på. Dagen bliver fejret med vafler og sammenskudfrokost.