På gåben gennem et stykke sønderjysk danmarkshistorie

I mere end 100 år bevogtede grænsegendarmeriet den dansk-tyske grænse. I dag udmærker korpsets gamle rute sig som Danmarks første europæiske kvalitetsvandrevej. Kristeligt Dagblad fulgte i gendarmernes fodspor langs Flensborg Fjord

Arbejdet som guide ved Gendarmstien er det bedste sommerferiejob, Irene Lorenzen, der til daglig arbejder som natur- og kulturformidler, nogensinde har haft.

Blæsten har fat i spiret på Egernsund Kirke i dag. Med udsigt til Flensborg Fjord tårner den gamle teglværkskirke sig op mod skyerne. Selvom nogle af kirkens farverige tegl changerer i solskinnet, var det måske lidt optimistisk med bare ben i dag. Men den kommende gåtur på Gendarmstien i Sønderjylland skal vise sig at give varmen. Både i krop og sind.

41-årige Irene Lorenzen er natur- og kulturformidler i Sønderborg Kommune. Hen over sommeren guider og informerer hun turister langs den del af Gendarmstien, der bugter sig over Broager Land. Men for hende er den historiske rute lige så meget en hobby som et arbejde.

”Det er det bedste sommerferiejob, jeg nogensinde har haft. Man skal ikke sidde foran en skærm i så mange timer, som jeg ellers gør. Her kommer jeg ud og mærker jorden under mine fødder. Det fjerner al stress,” siger hun.

Lang tid før Irene Lorenzen hjalp turister i området, patruljerede gendarmerne på Gendarmstien. Helt tilbage fra 1839 beskyttede gendarmeriet tolderne ved grænsen, og i mere end 100 år virkede grænsegendarmerne som et bolværk langs den dansk-tyske grænse. Helt fra Vadehavet i vest til Als’ sydspids i øst. Efter nederlaget ved Dybbøl Banke i 1864 rykkede grænsen nordpå, og to år efter fulgte gendamerne med deres lyseblå uniformer med. Ved genforeningen i 1920 rykkede korpset igen sydpå og bevogtede grænserne helt frem til 1958, hvor politiet overtog grænsepatruljeringen. I dag er Gendarmstien et populært turistmål og certificeret Europæisk Kvalitetsvandrevej. En udmærkelse, som Irene Lorenzen kan tage en del af æren for. Hun er født og opvokset i Sønderborg, men efter at have boet forskellige steder i Danmark i nogle år, flyttede hun hjem igen. Sammen med sin familie bor hun nu på en gård på Broager Land med Gendarmstien i baghaven. En dag talte hun med en veninde om stien.

”Hun sagde til mig, at når man gik på Gendarmstien, anede man ingenting, for skiltningen var så dårlig. Når man gik på stien, vidste man ikke, at der hen over bakken var en indkøbsmulighed,” fortæller Irene Lorenzen.

Sammen med lokale kræfter gjorde hun kommunen opmærksom på, at en kærlig hånd kunne gøre stien til en vigtig attraktion i det sønderjyske. Nogle år, en renovering og 380 skilte senere fik Gendarmstien i 2015 certifikatet som Europæisk Kvalitetsvandrevej. Og noget tyder på, at den er populær. Fra uge 7 til uge 24 i år vandrede mere en 32.000 mennesker på den historiske rute.

På vej fra Egernsund Kirke viser skiltet med en blå, uniformeret mand flankeret af en grænsesten os vej ned mod Flensborg Fjord.

Grænsestenene kan ikke opleves på dagens rute hen over Broager Land, men Tyskland er stadig tæt på. På den anden side af fjorden ligger den tyske halvø Holnæs. Og et sted midt imellem Gendarmstien og den tyske tange flyder svigermor i vandet. Ikke en svigermor af kød og blod, men i farverigt plastic og af tungt jern. I stedet for at være én, man har giftet sig med, er Gendarmstiens svigermor en stor, rød bøje.

”Man kan ikke rende om hjørner med svigermor. Dem, der prøver at snyde uden om hende, rammer direkte ind i sandbanken under vandet og sidder fast,” siger Irene Lorenzen.

Gendarmstien er delt ind i fem forskellige etaper. Denne etape har fået navn efter de mange teglværker, der tidligere lå på strækningen. Langs ”Tegl-etapen” indikerer landskabet, hvordan flere hundrede teglværksarbejdere har gravet leret ud. Fra vandkanten og et godt stykke ind på landjorden er landskabet næsten helt fladt, og pludselig opstår en skrænt. Det var hertil, man gravede. På vej forbi lystbådehavnen Marina Minde, der er opkaldt efter det gamle Minde Teglværk, ligger historien i form af brændte lerrester spredt langs strandkanten den dag i dag.

Stien fortsætter op i landskabet, ind gennem et bevokset område med baldrian, bær og buske, og videre hen over en mark. Her udmærker Skodsbøl Forfyr sig i sine rød-hvide farver på højre hånd. Længere fremme rager Broager Kirkes gotiske tvillingetårne op i horisonten. På få kilometer byder ruten på fjord, eng, træer, bakker og fladt terræn. Det er den diversitet, der gør Gendarmstien til noget særligt for Irene Lorenzen.

”Der er ikke to landskaber, der er ens undervejs på ruten. Hvis man for eksempel går på Hærvejen, kan man godt gå fire kilometer igennem en skov, hvor det er ens hele vejen. Det gør man ikke på Gendarmstien. Der ændrer landskabet sig hele tiden.”

Vandreturen nærmer sig et af højdepunkterne på ”Tegl-etapen”. Cathrinesminde Teglværks 40 meter høje skorsten rager til vejrs i et naturskønt område med skov til den ene side og en flok gæs i vandkanten til den anden side. Teglværket står som et minde om tidlige tiders mange teglværker i området og fungerer i dag som et museum.

Fra museet går turen til Brunsnæs. ”Tegl-etapen” bevæger sig over i ”Krage-etapen”. Og der, hvor kragerne vender, vandrer Lonnie Laursen og Peter Larsen. I vognene foran dem sidder hundene Kiki og Kala. Irene Lorenzen stopper. Ofte møder man vandrere på Gendarmstien, men sjældent af den firbenede slags.

”Jeg vil gerne vise jer, hvor I skal undgå at gå, for det kan blive svært for jer med vognene,” siger Irene Lorenzen og henvender sig til Kiki og Kalas ejere. Hun trækker et kort frem fra rygsækken, og mens hun sætter streger på kortet, spørger hun:

”Hvor meget vand har I med?”.

For på ”Krage-etapen” er der et godt stykke mellem indkøbsmulighederne og vandposterne.

”Men I kan altid banke på hos de lokale og få tanket op, hvis I løber tør,” lyder rådet fra hende.

Turen går videre og ender ved Liebestunnelen. En skovklædt skrænt, hvor bevoksningen på smukkeste vis har snoet sig ind i hinanden og dannet en tunnel. Vedbenden på træstammerne og solstrålernes lysspil i tunnelen leder tankerne hen på romantik og eventyr. Irene Lorenzen er fascineret af dette stykke af Gendarmstien, men det er svært at nævne én favorit:

”For mig er hele Gendarmstien mit yndlingssted.”