”Dur ikke,” sagde kongedatteren i eventyret ”Klods-Hans” til alle sine bejlere: ”Væk!”.
Og den kræsne indstilling til potentielle partnere deler en stor del af dem, der bruger netdating, desværre også, synes 68-årige John Madsen fra Esbjerg, der selv er aktiv på dating-app’en Tinder, hjemmesiden dating.dk og en datinggruppe på Facebook. John Madsen har allerede været på flere dates, for han kan godt lide at udfordre sig selv og alligevel tage initiativ til at ses med de kvinder, som han finder interessante.
”Jeg vil hellere prøve en gang for meget end en gang for lidt – også selvom det nogle gange betyder, at jeg sender en besked til en attraktiv kvinde, som ellers virker lidt uopnåelig,” siger han.
John Madsens taktik er, at han på forhånd regner med at få et afslag. For så kan han kun blive positivt overrasket, hvis en kvinde siger ja til at mødes.
”Der er ingen tvivl om, at jeg satser højt fra start. På den måde er der en kæmpestor forskel på at møde folk i virkeligheden og på sociale sider. På gaden, baren eller restauranten kan du hurtigt fornemme, om hun også sender blikke din vej, men den indikation får du slet ikke digitalt. Derfor gælder det også bare om at springe ud i det,” siger John Madsen og fortæller, at han da sommetider også selv kommer til at tænke ”dur ikke, dur ikke, dur ikke”, når han ser de mange forskellige muligheder.
”De skal være over 50 år, have en ordentlig beskrivelse af sig selv og se godt ud på deres fotos, hvilket der er forbavsende mange, der ikke gør. Måske fordi de er dårlige til at tage billeder, eller fordi de ikke har et af nyere dato,” siger John Madsen, der kalder sig ”en af de seriøse” på netdatingmarkedet, fordi hans formål med at være på portalerne er at finde en kommende kæreste.
I Danmark bruger 320.000 i alderen 16 til 89 år net-dating, viser tal fra Danmarks Statistik fra 2017. Det dækker både over brug af dating-app’er som Tinder og mere klassiske hjemmesider som senior.dk og dating.dk.
En ny undersøgelse fra Michigan Universitet i USA, hvortil data fra 200.000 netdatingprofiler er indsamlet, viser, at det er normen at gå efter kommende partnere, der er mere ”eftertragtede” end os selv. Hvor eftertragtede profilerne er, bedømmes i studiet ud fra, hvor mange mennesker der vil i kontakt med brugeren, og hvor populære de, der sender beskeder til vedkommende, er. Det er den amerikanske sociologiprofessor Elizabeth Bruch, som står bag studiet, og hun fortæller, at kvinder ofte får svar på over halvdelen af deres beskeder på datingtjenesten.
”Fordi kvinderne allerede har så høje svar-rater til at begynde med, kan de også godt tillade sig at lade disse rater falde en smule og være mere ambitiøse ved at gå efter endnu mere eftertragtede partnere,” siger Elizabeth Bruch.
At et stort flertal af både kvinder og mænd bruger størstedelen af deres tid på at kontakte mennesker, der er mere eftertragtede end dem selv, betaler sig sommetider. I gennemsnit svarer de eftertragtede kvinder på hver femte besked, mens eftertragtede mænd er endnu mere tilbøjelige til at sende en besked retur, viser studiet.
46-årige Katrine Berling fra København er, hvad hun kalder for ”superbruger” af dating-app’en Tinder. Og i 2017 satte hun sig for at føre statistik over sin adfærd på tjenesten. Der florerede så mange negative forestillinger om netdating, syntes hun. For eksempel at alle mænd kun er ude på en ting, og at alle bare siger nej til en. Men efter Katrine Berlings optælling viste det sig, at hun også selv havde en masse krav til fremtidige partnere.
På Tinder skal man forholde sig til én profils billeder og beskrivelse ad gangen, før man kan gå videre til den næste. Hendes optælling viste, at hun havde sagt nej til 18.621 profiler og ja til blot 246. Så er der sikkert mange læsere, der tænker, at hun må have brugt voldsomt meget tid på app’en, når hun har formået at vurdere over 18.000 mænd. Men faktisk ikke, forklarer hun. Det tager nemlig ikke mere end et par sekunder at forholde sig til en profil, og derfor kommer man hurtigt igennem 500, selvom man er en af de mere seriøse på tjenesten. Ud af de flere end 18.000 profiler endte Katrine Berling med at date 15 mænd. Nogle så hun blot en enkelt gang, andre flere gange. Men optællingen gav hende en ny forståelse af netdating
”Det var ikke kun dem, der sagde nej til mig. Jeg valgte også rigtig mange fra. Det er et kæmpe sorteringsarbejde, jeg skal lave, hvis jeg for eksempel ikke vil have en mand, der ryger, har tatoveringer og bor syd for København eller i Malmø,” siger Katrine Berling og fortsætter:
”Selvom der er kommet langt flere valgmuligheder på markedet, er det ikke blevet lettere at finde ham. Det er mere som at lede efter en lillebitte nål i en kæmpestor høstak.”
Men hvorfor har vi så mange kriterier, når vi søger kærligheden digitalt? Svaret herpå finder vi i den nye datingvirkeligheds konstruktion, forklarer Heidi Sahlgreen, der er psykolog og forfatter til den nye bog ”Digital kærlighed”. Hun mærker hos mange af sine klienter, at fænomenet med at søge kærligheden online har ændret synet på de generelle forestillinger om at finde den fremtidige udkårne, fordi det på nettet ser ud til, at man har et overdådigt udbud af partnere at vælge imellem.
”Man kommer til at agere, som vi gør i et supermarked, fordi det virker, som om der er så uendeligt mange muligheder. Det er den slags forbrugeradfærd, der har smittet af på vores syn på dating. Det, jeg hører fra mine klienter, er, at de alt for ofte har en lang tjekliste med sig, når de skal ud og lede efter en ny partner,” siger Heidi Sahlgreen.
Men når man kigger på potentielle partnere som ”varer”, risikerer man også at gå forgæves. For selvom lighed og fælles værdier er vigtige, er det en illusion at tro, at man kan finde en person, der kan leve 100 procent op til alle ens forventninger. Den ene part behøver ikke at elske alle den andens egenskaber for at få et succesfuldt forhold, minder Heidi Sahlgreen om. For succes afhænger lige så meget af, at begge parter gør en aktiv indsats.
”Der er sket en gamification af dating”.
Med det mener hun, at app’er som Tinder bruger de samme mekanismer, som vi kender fra spil. Konstruktionen udnytter den konstante følelse af belønning, som man opnår ved et match. Der går således konkurrencementalitet i dating, når man kan se, hvor mange der synes godt om ens profil.
”Dating-app’erne er bygget op således, at man får et lille sug i maven, hver gang man får et ’synes godt om’ fra eller et match med en anden bruger. Det er som at spille på en enarmet tyveknægt. Men det er en illusion, hvis man tror, at man kan spille sig til en date. Der skal en seriøs indsats til,” siger Heidi Sahlgreen, hvis budskab er, at digital dating netop også kræver selvindsigt og realistiske forventninger.
”Udgangspunktet bør altid være, at man gør sig klart, hvad man selv vil, kan og har brug for. Fokus er alt for ofte på, hvad den anden skal kunne give en. Men man bærer selv 50 procent af ansvaret for, at det potentielle forhold kan lykkes,” siger Heidi Sahlgreen.