Gulvet gynger under trampende fødder, og vinduerne dugger af sved og fortættet opmærksomhed. 12 kvinder bevæger sig i cirkel til en trommes taktfaste rytme.
En af dem springer ind i midten og danser med bløde bevægelser en på én gang energisk og sensuel dans. Hun er ung og bøjelig, hendes lange lyse hår er samlet i en løs knold, som hopper på hovedet, og hun udstråler en smittende glæde og energi.
Det er Maria Dybvad Rose, som danser Inannas dans. Hun er danser og afspændingspædagog og lige nu også leder af et weekendkursus for kvinder i det, der indtil for to år siden var Maria Hjerte Kloster ved Sostrup Slot på Djursland.
Den 31-årige Maria Dybvad Rose arrangerer kurset sammen med den 75-årige forfatter og underviser Neel Fasting. De to kvinder i hver sin ende af aldersspektret kender hinanden fra Vækstcenteret i Nørre Snede, hvor de begge bor, og det er deres første kursussamarbejde.
Sammen vil de guide kvinderne gennem tre dages dans og meditation inspireret af den 4000 år gamle myte om den sumeriske gudinde Inannas frugtbare og fornøjelige møder med hyrden Dumuzid, om hendes nedstigning til sin mørke søster Ereshkigal i underverdenen, om hendes skæbne som en rådnende kødklump på en krog i dødsriget. Om hendes grufulde død og herlige genkomst.
”Kurser som dette vil jeg virkelig gerne have her på Sostrup. Jeg har en ambition om at skabe et sted, hvor der er plads til, at mennesker også kan udvikle de kvindelige sider i sig selv. Det er der både mange kvinder og mænd, som har brug for i dag,” siger stedets ejer, dansk-amerikaneren Kirsten Bundgaard Swift.
I 2014 købte hun det imponerende 1600-tals-slot tæt på Grenaa med det tilhørende Maria Hjerte Abbedi for at etablere, hvad hun selv betegner som ”et holistisk center for kultur, refleksion og fordybelse”.
”Jeg vil gerne have, at det her skal være et sted, hvor man kan blive beriget og styrket på mange forskellige måder. Hvor man kan finde ro til fordybelse og kontemplation og tid til at tænke sig om og finde ud af, om man er på ret kurs i livet. Sådan et sted har jeg selv haft brug for i mit eget liv, og det tror jeg, at mange andre moderne mennesker også har, ”siger hun.
Novicesal, står der stadig på et lille blankt messingskilt på døren ind til de dansede kvinder. Det er et af de mange små minder, som Kirsten Bund-gaard Swift har bevaret om nonnernes liv og hverdag. Fra 1961 til 2013 var Sostrup rammen om et kloster for katolske nonner af cistercienserordenen. Den smukke moderne bygning, hvor Maria Rose Dybvad og Neel Fasting holder kursus, blev bygget i 1992 af den daværende velhavende og karismatiske priorinde Theresa Brenninkmeijer.
Klosterlivet fik dog en brat afslutning en juniaften i 2013, da samtlige nonner pludseligt forlod stedet over hals og hoved. Det skete, efter at der gennem længere tid havde været uro omkring deres leder, moder Theresa, som var blevet beskyldt for både magtmisbrug, vold mod nonner og endog uagtsomt manddrab på en gammel dement nonne. Siden den bratte afrejse har nonnerne ikke vist sig på Sostrup, og hvis de uventet dukkede op nu, ville de med stor sandsynlighed korse sig ved synet af de dansende kvinder i novicesalen.
”Når jeg lægger mig til at sove i mit værelse her, forestiller jeg mig, at jeg ligger og snakker med den nonne, som for ikke så længe siden har boet i det. For hende ville det her sikkert se ud som et hedensk ritual. Men Inanna-myten ligner faktisk den kristne grundfortælling med sit tema om nedstigning og opstandelse,” siger Neel Fasting.
”Der er bare den vigtige forskel, at den gamle sumeriske gudinde genopstår med en cyklisk bevidsthed om, at hun altid skal spire, blomstre, høstes og dø - igen og igen. Jesus går derimod ned i dødsriget og genopstår én gang for alle. Han bryder dermed det cykliske princip og repræsenterer en lineær tankegang, hvor al stræben går opad og fremad, og hvor målet for denne stræben er at transcendere det jordiske liv og seksualiteten,” siger hun.
I Neel Fastings optik rummer fortællingen om Inanna en cyklisk forestilling om evigheden, som var fremherskende før de store patriarkalske religioner: Den enkelte dør, men livet fortsætter. Anderledes er det i den kristne tankeverden, hvor den individuelle eksistens er det centrale.
Neel Fasting betegner den cykliske tankegang som kvindelig og den lineære som mandlig, men understreger, at det ikke skal forstås sådan, at virkelighedens kvinder og mænd nødvendigvis styres af enten den ene eller den anden forestilling.
”Kvinder er også meget 'mandlige' i dag. Vi er alle styret af en vækstideologi, som indebærer, at vi ønsker, at alt skal vokse: Profitter skal vokse, produktionen skal vokse, vi skal forbruge mere og mere, og alt skal hele tiden blive større. Men Inanna-myten fortæller meget nøgternt, at det, der vokser, på et tidspunkt også må visne og dø. Den forståelse har vi brug for at genfinde i det moderne liv,” siger hun.
Inanna-myten har interesseret Neel Fasting gennem mange år, og hun har blandt andet skrevet om den i bogen ”Et sprog for det kvindelige” - ikke for at genoplive en for længst uddød kult, men som et middel til at sætte ord på den cykliske erfaring og styrke bevidstheden om, at det lineære og maskuline perspektiv ikke kan stå alene.
”Vi har brug for både det mandlige og det kvindelige, det lineære og det cykliske. Hvis det mandlige princip styrer alene og bare kører derudad, går det helt galt i verden. Ressourcerne er ikke uudtømmelige,” siger hun.
Hendes intention er ikke, at folk skal begynde at dyrke gamle gudinder, men derimod at vi skal forstå værdien i det cykliske ved også på det ydre plan at prioritere recirkulering af ressourcer, vedvarende energi og den cirkulære økonomi. Begreber, der er aktuelle eksempler på, at cyklisk tænkning trods alt er ved at komme til ære og værdighed igen i samfundet.
De dansende kvinder holder kaffepause. Spisesalen hedder stadig ”refektorium” som i nonnernes tid, og keramikkrusene bærer nonnenavne i brun og blå glassur: søster Franciska, søster Anna, søster Birgitta og søster Josefa. Maria Rose Dybvad slår sig glad og smilende ned med te i moder Theresas abbedissekrus. For hende er historien om Inanna, som den kendes fra lertavlerne fra det gamle Sumer, først og fremmest en hyldest til kvinders sensualitet og erotiske kraft.
”Det er min yndlingsmyte, fordi den giver en masse dejlige og smukke billeder af kvindelig erotik og glæde ved kroppen, som er et modbillede både til vulgær porno og til forestillingerne om sex som noget beskidt og syndigt,” siger hun.
Hun elsker at danse myter som denne, for hun forstår bedst historierne gennem kroppen.
”For mig betyder det meget at give følelser og indre tilstande et kropsligt udtryk. Og at danse både glæden, sorgen og fortvivlelsen, som når Inanna stiger ned i dødsriget og bliver hængt på en kødkrog, giver mig indsigt og ny forståelse - også af svære ting i mit eget liv, som tab og brud,” siger hun.
For Maria Rose Dybvad går arbejdet med dans og gamle myter fint i spænd med hendes kristne opdragelse. Hun oplever ikke, at kristendommen kommer på kollisionskurs med de myter og forestillinger fra andre religioner, som hun også beskæftiger sig med.
Over for refektoriet, hvor hun sidder med sit abbedissekrus, står stedets første Maria hvid og kølig midt i en fontæne i det, der før var en åben klostergård. Nu har gården fået gulv og et stort pyramidetag af glas, så der er skabt et centralt, overdækket atriumrum med den hvide Madonna i midten.
Kirsten Bundgaard Swift, Sostrups nye ejer, var ikke et øjeblik i tvivl om, at Maria-statuen skulle blive stående. Den hører med.
”Marias ånd er jo i klosteret,” siger hun.
”Jeg synes selv, jeg kan mærke den, og den skal der værnes om. Nonnerne er en del af stedets nyere historie, og jeg har også valgt at bevare deres kirke, som de forlod den, selvom den ikke er katolsk mere. Katolikker er også stadig meget velkomne her, men det er muslimer og buddhister og alle andre også. Man behøver ikke have nogen bestemt religion eller filosofi for at komme på Sostrup,” siger Kirsten Bund-gaard Swift.
”Det, som er overskriften her, er åndelig berigelse, og den kan man opnå på mange måder. For mig er det vigtige både at rette blikket ind i sig selv og ud i verden. At finde den indre ro, at finde sit eget potentiale og at udfolde det til gavn for andre og for samfundet. Det er, hvad jeg ønsker at fremme på det her sted,” siger Sostrup Slots nye ejer.