Påske, pinse og Kristi himmelfart er mest af alt dejlige forårsferier

I dag handler forårets mange helligdage primært om familie, frokoster og fritid i haven. Men danskerne bakker op om den kulturkristne folkekirke, mener forskere

Vi kommer fællesskabet i hu, men ikke i særlig høj grad helligdagene. For flertallet af danskerne fylder frokoster, havearbejde og påskeæg i de kommende dage mere end kirkegang. – Fotos: Ritzau Scanpix.
Vi kommer fællesskabet i hu, men ikke i særlig høj grad helligdagene. For flertallet af danskerne fylder frokoster, havearbejde og påskeæg i de kommende dage mere end kirkegang. – Fotos: Ritzau Scanpix.

Sommerhuset skal åbnes, der skal købes godt ind af sild, øl og snaps til den store familiefrokost, og et besøg på planteskolen er også på ønskelisten.

Sådan kunne et program for en dansk påskeferie meget vel se ud. Foråret er højsæson for herlige helligdage, der falder som ferieperler på en snor fra skærtorsdag i påsken til pinsen i juni, men husker vi også, hvorfor vi har fri? Og tillægger vi helligdagene en særlig værdi?

En undersøgelse, analyseinstituttet YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad, viser, at størstedelen af de adspurgte danskere svarer ja til, at påsken er en vigtig del af dansk kultur. 85 procent af folkekirkemedlemmerne siger ja. Og 63 procent af ikke-folkekirkemedlemmer svarer også ja.

Tallene viser, at påsken er en forankret del af dansk kultur, siger forsker, ph.d. i praktisk teologi ved Københavns Universitet og teologisk konsulent i Lolland-Falsters Stift Karen Marie Leth-Nissen.

”Påsken som fænomen får bred opmærksomhed, og det stemmer jo. Når man kigger sig omkring, så er der påskemad, påskeøl og påsketilbud overalt. Både i daginstitutioner, skoler og i medier er der fokus på den forestående påskeferie. Påsken er noget, man kan sælge varer på, men det er også et af de tidspunkter på året, hvor flest af os har fri på samme tid. Helligdagene er noget, vi næsten alle sammen deler.”

Selv har hun, den tidligere sognepræst, for første gang i 15 år fri i hele påsken, og det glæder hun sig til. Hun er ”fuldstændig gal med sin have” og har allerede været på planteskolen to gange. Hun skal være sammen med sin familie og er i gang med at planlægge en særlig påskeskattejagt. Og så skal hun også i kirke, helst både palmesøndag og påskedag.

”Påske er lige så blødt og godt som valentinsdag, og man kan vel ikke sige noget dårligt om at være påskeglad. Det hænger sammen med, at vi har en helt utrolig kulturkristen og kulturåben folkekirke, som har formået at præsentere påsken som noget rart, som man ikke kan slå sig på,” mener Karen Marie Leth-Nissen.

Umiddelbart kan Jesu død og opstandelse synes langt væk fra et bugnende påskebord med snaps og sild i familiens skød.

”Jeg tror dog, at der ikke skal meget til, før vi kratter lidt i overfladen. Særligt helligdagenes mærkelige navne gør os nysgerrige. Man får lyst til at undersøge de fortællinger, der knytter sig til Kristi himmelfart og pinse. En helligdag er en særlig dag,” mener Karen Marie Leth-Nissen.

Tidligere biskop i Roskilde Stift, afdøde Jan Lindhardt, sagde, at fridagen er man helt selv herre over, mens helligdagen i et eller andet omfang har en fastsat dagsorden, hvor man bør hellige sig fællesskabet. Og det gør mange danskere, men det er ikke nødvendigvis det kirkelige. Vi kommer fællesskabet i hu, men ikke i særlig høj grad helligdagen. Derimod har påsken med sin kommercielle appel efterhånden udviklet sig til at være forårets halloween. Det vurderer Jane Sandberg, museumsdirektør for Enigma – Museum for post, tele & kommunikation.

”Det bliver en anledning til hygge, uden at man egentlig tager afsæt i, hvad årsagen til helligdagene er. Den følelse, jeg forbinder med påsken fra min egen barndom, er der ikke mere,” siger hun.

Jane Sandberg er 52 år, og da hun var barn, var der en særlig dyster stemning over langfredag, husker hun. I radioen spillede de sørgemusik, der var lukket overalt, og man kunne ikke gå i biografen.

”Jeg kan huske, at det var uhyggeligt. Der lå en alvor over de dage, og man havde en klar bevidsthed om, hvad den stemning udsprang af. Der var plads til refleksion og eftertanke over påskens budskab. Alle skolebørn vidste, at pinsen lå 50 dage efter påske. Det tvivler jeg på, at ret mange ved i dag.”

Selvom de fleste ikke er særligt bevidste om, hvorfor forårets helligdage kommer, sætter vi pris på dem. Man værdsætter at have fri på samme tid som alle andre, så der er plads til fællesskabet.

”Det med at komme helligdagene i hu er vi stoppet med for en del år siden, men vi synes nu alligevel, at de kommer utroligt belejligt. Da det for et par år siden var oppe at vende at sløjfe store bededag, lød der et ramaskrig. Det skulle man i hvert fald ikke.”

Marie Vejrup Nielsen er leder af Center for Samtidsreligion og lektor, ph.d. på religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Hun forsker i kristendommen og mener som Jane Sandberg, at feriefølelsen vejer tungere end kirken, når kalenderen siger helligdag. Hun siger:

”For den almindelige dansker er påske, pinse og Kristi himmelfartsdag mest af alt nogle dejlige forårsferier. Man ser muligvis en lille stigning i kirkegangen nogle steder, men ellers kan man jo sige, at vores ferieår i Danmark bygger på det kristne årshjul. At Jesus opstod fra de døde, fylder dog ikke så meget for de fleste. Påsken er dermed også en del af det kulturkristne mønster.”

Måske som en erkendelse deraf er folkekirken i nyere tid begyndt at ”skrue gevaldigt op for påsken” landet over. Påsken er blevet sanseliggjort. Man har levende æsler palmesøndag, rigtige påskemiddage skærtorsdag og et fokus på det mere kontemplative langfredag, påpeger religionsforskeren.

”Kirken forsøger at kommunikere budskabet gennem nogle andre virkemidler end den klassiske søndagsprædiken, og det virker appellerende. I påsken kan kirken både tilgodese børnefamilierne og de mere konservative kirkegængere. Næsten alle de nye tendenser i folkekirkens aktiviteter kan passes ind i påskens fortællinger.”

Marie Vejrup Nielsen understreger, at der ikke er tvivl om, at danskerne bakker op om den kulturkristne folkekirke.

”Børnefamilierne synes, det er skønt, at de kan møde levende æsler ved højmessen palmesøndag, og generelt er der jo masser af tilbud til alle målgrupper. Men om man kan bruge det som en bevidst missionsstrategi i forhold til søndagskirkegang og personlig tro, er svært at sige,” siger hun.

I dag handler helligdagene primært om familie, ferie og forår, mens påskens kristne budskab træder mere i baggrunden. Det siger ph.d. og seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang:

”Alle de undersøgelser, der er foretaget vedrørende danskernes forhold til påsken, peger med al tydelighed på, at vi kun i meget lille udstrækning forbinder påsken med et kristent budskab. Rigtig mange danskere betragter i dag lørdagens frokost i familiens skød som højdepunktet i påsken.”

Det faktum, at mange daginstitutioner desuden er begyndt at lægge lukkedage i forlængelse af de egentlige helligdage, og mange også selv forlænger påsken med nogle dage, er med til, at påsken i dag først og fremmest bliver associeret med ferie.

”Det giver hos mange anledning til forårsklargøring. Vi går i haven for første gang, åbner måske sommerhuset efter vinteren eller sætter båden i vandet. I det lys er det også forståeligt, at påsken i dag, igen, har fået en karakter af den forårsfejring, den var i tiden, før den kristne påskefejring blev indført.”

Den udvikling gør det vanskeligt at sige, at vi tillægger helligdagene en særlig kristen værdi, mener Caroline Nyvang.

”I Danmark har vi jo længe haft en særlig lovgivning, der gik i retning af at helligholde, så fra politisk hold har der været et klart ønske om ihukommelse. Men i takt med at det kristne budskab i mindre udstrækning er noget, danskerne forbinder med påsken, er det andre ting, vi holder hellige i påskeferien. Det er familiefællesskabet, og de færreste, der bruger påskeferien i haven, ville nok mene, at de kom hviledagen i hu.”