Prøv avisen

Pakker vi miljøhensynet væk på sommerferien?

Den kommende weekend byder på det helt store pres på Københavns Lufthavn, når skoleferien begynder. Det er ikke godt nyt for miljøet, men det er de færreste danskere, der gør sig større klimaovervejelser, når ferien planlægges. – Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Når ferien går i gang, skruer mange ned for motionen og op for forbruget af alkohol, is og anden selvforkælelse. Men det er ikke kun over for os selv, vi slækker på disciplinen i ferien. Også hensynet til miljøet går fløjten, når arbejdscomputeren udskiftes med flyrejser, grillfester og et øget forbrug

Ifølge SAS er den kommende weekend en af årets allerstørste rejseweekender, når landets folkeskoleelever går på ferie, og danskerne valfarter syd-, øst- og vestpå. Sommerferien sætter et solidt aftryk på den samlede klimabelastning, og det vidner om, at danskerne endnu ikke er begyndt at tænke miljøet ind i ferieplanerne.

Ifølge en undersøgelse fra YouGov i 2017 ønsker 40 procent ellers en bæredygtig livsstil, mens en undersøgelse fra mejerikoncernen Arla tidligere på måneden viste, at over hver tredje mener, at det først og fremmest er forbrugerne, der har ansvaret for at sikre en bæredygtig udvikling. Umiddelbart er danskerne altså meget miljøbevidste. Men så snart vi går på sommerferie, ser vi stort på miljøhensynet, lyder det fra flere eksperter. En af dem er Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver med særlig fokus på klima, energi og fødevarer hos miljøtænketanken Concito.

”Det er mit indtryk, at langt størstedelen af danskerne ikke har bæredygtighed med i overvejelserne, når de udvælger deres feriedestination. Jeg vurderer, at det blot er omkring 10 procent, der har klimaet med i ligningen, når de lægger ferieplaner,” lyder det fra Torben Chrintz.

Han bakkes op af professor i turisme ved Syddansk Universitet Janne Liburd, som peger på, at problemet generelt er udbredt i de europæiske lande.

”Der er lavet flere studier i Europa, der viser, at når vi holder fri, så holder vi fri. Også fra den dårlige samvittighed, når det gælder miljøet,” forklarer hun.

Og de dårlige ferievaner har stor betydning for miljøet. Ifølge et nyt studie, som videnskab.dk beskrev i sidste måned, steg den globale udledning af drivhusgasser fra turisme fra 3,9 milliarder tons i 2009 til 4,5 milliarder tons i 2013, en stigning på mere end 15 procent på fire år. Og ifølge Torben Chrintz er turismen et hastigt voksende klimaproblem.

”Turisme tegner sig for næsten en tiendedel af verdens samlede udslip. Selvom flyrejserne i den forbindelse er det største problem, er det ikke det eneste. Også forbruget stiger på ferien, hvor brug-og-smid-væk-kulturen råder. Det er et reelt problem, og turismen er et af de områder, hvor miljøbelastningen vokser med størst hast.”

Det er imidlertid ikke kun uden for landets grænser, danskerne skruer op for forbruget og ned for miljøhensynet. Også herhjemme skifter mange adfærd i ferien, og kødforbruget stiger i takt med den røde søjle på termometeret. Det koster både på CO2-regnskabet, når bøffer og pølser erstatter grønt, og når tilberedningen sker på en grill og ikke på en pande.

Ifølge kommunikationsansvarlig i Tulip, Michael Ravn, kan det gode vejr i høj grad mærkes på salget.

”Pølser er en af vores vigtigste produkter, og vi plejer at sige, at når vejret er godt, vil danskerne have pølser. I maj blev der sat rekord på vores fabrik i Svenstrup, hvor der blev pakket 50 tons pølser på en dag. Den gamle rekord var 40 tons, så det var en stor stigning. Det betyder faktisk så meget for salget, at vi hver morgen har en gruppe, der studerer vejrudsigten, for tommelfingerreglen er, at godt vejr er lig med en fordobling af salget,” siger Michael Ravn og uddyber, at også salget af andre grillprodukter som spareribs og koteletter stiger voldsomt i sommermånederne.

Hvordan forklarer man denne Dr. Jekyll og Mr. Hyde- adfærd, hvor overforbrug erstatter mådehold og hensyn? Ifølge professor i turisme Janne Liburd handler det om, at ferien ikke blot opfattes som et afbræk fra jobbet, men fra ansvar generelt.

”Ud fra forbrugeradfærdsstudier taler man om to forskellige former for adfærd. I hverdagen er vi meget opmærksomme på, hvad vi forbruger. Men når vi holder ferie, vil vi gerne have en pause fra alt det ansvar. Der ligger en form for social accept af, at det er okay at slappe lidt af med opførslen, når man er på ferie,” forklarer hun og bakkes op af Thomas Ploug, professor på institut for kommunikation og psykologi ved Aalborg Universitet og tidligere leder af forskningscenter for anvendt etik og videnskabsteori samt tidligere medlem af Det Etiske Råd.

”Det viser, at vores forhold til etik, når det kommer til miljøet, opfattes som et valg og ikke en pligt. Vi ser det som noget udefrakommende, som vi kan acceptere eller afvise. Det er altså ikke blevet internaliseret i os som noget, vi bare gør uden først at veje fordele mod ulemper,” lyder det fra Thomas Ploug.

Der findes mange andre etiske hensyn, vi holder fast i uagtet omstændighederne. De færreste løber fra regningen eller møver sig foran i køen, blot fordi de er på ferie. Hvorfor er nogle moralske kodekser eviggyldige, mens vi ignorerer andre, når det er belejligt?

Ifølge Thomas Ploug er der flere forklaringer på, at vi i modsætning til andre etiske overvejelser tillader os at se stort på miljøet i visse situationer.

”Dels er mange miljøproblemer fjerne for os, og dels er mange svære at forstå omfanget af. Vi ved godt, at vi ikke bør købe vand på flaske, men det er svært at forbinde den ene flaske, man køber på ferien, med plastic i verdenshavene. Og det gør, at vi har sværere ved for alvor at tage en miljøetisk bevidsthed på os,” siger han.

Tid spiller også en rolle. I modsætning til mange andre etiske spørgsmål er miljødebatten relativt ny. Mange regler, vi lever efter, går hundreder eller tusinder af år tilbage, og vi lærer fra barnsben om ret og vrang. Når det gælder hensynet til miljøet, har det ikke været en del af vores bevidsthed længe nok til, at det er blevet til en vane, forklarer Thomas Ploug.

”Det er nogle simple mekanismer, der styrer den menneskelige adfærd. Og en af de mest basale mekanismer er, at vi er stærkt adfærdsreguleret af omkostninger ved valg. I samme øjeblik, det er blevet til en karaktervane at købe økologisk, betragter vi det ikke længere som en byrde. Der er masser at etiske valg, der er lette, fordi de er blevet en del af vores karakter. Men indtil en indsats er blevet indoptaget i vores karakter, så kan det være svært at leve op til, fordi det opfattes, som om man skal yde en ekstraordinær indsats.”

Endelig peger han på, at forestillingen om, at danskere generelt er miljøbevidste i hverdagen, kan give en følelse af, at man godt kan tillade sig at snyde lidt på vægtskålen på ferien.

”Det kan også spille en rolle, at vi generelt overvurderer vores egen indsats, når det gælder miljø. Danskere har en forkert opfattelse af, at vi er meget miljøbevidste. Det betyder, at man retfærdiggør at parkere hensynet på ferien, fordi man synes, man i det daglige gør en stor indsats,” siger Thomas Ploug og bakkes op af Torben Chrintz, som peger på, at to uger, hvor vi slukker for den lille stemme i baghovedet, trækker den enkeltes årlige miljøregnskab gevaldigt ned.

”Vores klimaaftryk afhænger selvfølgelig i høj grad af, hvor vi tager hen, og hvad vi laver på ferien. Men som pejlemærke udleder en dansker omkring 20 tons CO2 om året, og en ferie, hvor man flyver, kan sagtens udlede 2-3 tons mere, end man normalt gør. Så en ferie på 14 dage vil typisk stå for 10 procent af det årlige klimaaftryk, og når man rejser langt over 20 procent,” siger han.

Ligesom Thomas Ploug mener Janne Liburd, at det kræver en grundlæggende ændring i synet på miljøsynderne at vende den negative udvikling. Men hun mener også, der er ting, man kan gøre her og nu.

”Man er nødt til på institutionelt niveau at begynde at kigge på, hvordan man kan fremme de miljøbevidste alternativer og gøre dem nemmere for forbrugeren at finde frem til. Her har man i nogle turistområder som eksempelvis Barcelona i Spanien haft succes med at oplyse besøgende om, hvordan de bør opføre sig. Det har skabt mere bevidste og hensynsfulde turister,” lyder det fra Janne Liburd, der dog i samme åndedrag understreger, at ansvaret i sidste ende ligger hos den enkelte.

”Der mangler en tydelig efterspørgsel efter bæredygtige alternativer. Som forbrugere har vi en enorm magt. Den er vi bevidst om i mange sammenhænge, men vi lader til at glemme eller ignorere den, når vi optræder som forbrugere af rejser. Det ændrer bare ikke ved, at vi ultimativt er individuelt ansvarlige.”