Prøv avisen
I medgang, modgang og tomgang

Psykolog: Parforholdet er noget af det vigtigste i livet

Med tanke på parforholdets betydning burde vi skrue ned for selvudviklingen og op for relationsudviklingen, skriver Mattias Stølen Due. Modelfoto.

Vi bør dyrke relationsudvikling i stedet for selvudvikling, for parforholdet har helt afgørende betydning for vores trivsel

Sommerferien er ved at være slut for de fleste, og dette er min sidste klumme i denne omgang. I de seneste seks uger har jeg forsøgt at sætte fokus på en række tematikker, som er relevante for trivslen i vores parforhold.

Jeg har skrevet om betydningen af at have et nådigt og kontekstuelt perspektiv, når ens partner ikke har overskud til én, samt om vigtigheden af nysgerrighed, taknemlighed, forståelse og godhed. Men hvordan kan det være, at jeg har brugt tid på at lave disse klummer samt skrive en bog om emnet, og hvordan kan det være, at jeg nu efter endt ferie vender tilbage til en arbejdsplads, hvor vi ambitiøst og målrettet arbejder på at hjælpe mennesker med deres parforhold? Svaret er enkelt: Fordi relationen til vores partner har helt afgørende betydning for, om vi – og vores børn – har det godt.

Hvis man kun lyttede til politikere, skulle man tro, at det er ens arbejde og ikke mindst ens økonomi, der afgør, om man får et godt liv.

I et forskningsstudie publiceret af de amerikanske psykologer Bradbury og Karney i 2013 blev det imidlertid påvist, at disse to faktorer faktisk havde den mindste betydning for vores oplevelse af livskvalitet sammenlignet med seks andre faktorer som for eksempel ens lokalsamfund, venskaber og helbred.

Den faktor, som havde klart størst betydning for vores oplevelse af livskvalitet i dette studie, var parforholdet.

Selvom parforholdet er helt afgørende for vores trivsel, er det samtidig meget krævende at få det til at fungere dag ud og dag ind. Forskning peger på, at parforholdstilfredsheden som gennemsnit betragtet falder over tid, og det er derfor naturligt snarere end mærkeligt, hvis vi oplever at være mindre tilfredse end dengang, vi mødte hinanden.

Parforholdets medgang skal tilkæmpes hver dag – det er modgangen og tomgangen, der er det naturlige. Det er ikke mærkeligt, at det er sådan, for der stilles store krav i et parforhold. Vi skal år efter år dele tanker, forventninger, sorger, glæder, bekymringer, børn, bolig, seksualitet, økonomi med videre.

Alt dette skal ske, imens vi – præget af nutidens idealer – skal lykkes med at skabe nærvær og lidenskab, have spændende sex, stimulerende samtaler og udviklende samvær. Og alt dette skal klares, selvom vi måske i perioder er stressede og pressede på tid og ressourcer. Med de vanskelige betingelser og høje idealer in mente er det ikke underligt, hvis vi indimellem skuffes over os selv, den anden eller parforholdet.

Vi bruger meget tid på at udvikle os selv – både på arbejdspladsen, i fitnesscenteret og hos vores coach. Disse tendenser vil jeg ikke kritisere i denne klumme, for denne udvikling kan være med til at skabe et godt liv – i hvert fald for os selv.

Det er dog alligevel tankevækkende, hvor meget af vores tid og hvor mange ressourcer der bruges på at udvikle os selv, og hvor få ressourcer der bruges på at udvikle vores relation til vores partner; hvor lidt energi vi bruger på at udvikle vores evne til at vise kærlighed og lytte til den anden.

Vi bliver stimuleret og finder muligvis os selv igennem al denne selvudvikling, men hvad nytter det at finde sig selv, hvis vi ikke finder hinanden. Vi lærer os selv bedre at kende, men risikerer at blive fremmede for hinanden.

Med tanke på parforholdets betydning burde vi skrue ned for selvudviklingen og op for relationsudviklingen. Dette kan gøres på mange måder. Vi kan melde os til et parkursus, tage et par-tjek, gå i parterapi eller læse en inspirerende bog om parforhold. Alle disse tiltag er med til at give nye perspektiver på vores relation og kan derigennem stimulere til nye og mere kærlige og konstruktive måder at møde hinanden på.

Desuden kan vi via nogle af disse tiltag få et normaliserende blik på vores parforhold og derigennem få en forståelse af, at mange af de problemer, vi har, faktisk er ganske almindelige. De er ikke nødvendigvis et tegn på, at vi er et dårligt match – de er snarere et resultat af, at det pr. definition er svært at leve i et parforhold.

Alle behøver dog ikke gøre brug af professionelle tilbud for at udvikle relationen og passe på parforholdet. For mange er det nok at snakke med hinanden om, hvordan det går. Altså spørge rigtigt ind til, hvordan den anden har det. At tage en regelmæssig snak om, hvad man er glad for, og hvad man savner, vil i sig selv kunne reducere det naturlige fald i parforholdstilfredshed, som mange ellers vil opleve.

Sommerferien er slut, og hverdagens trummerum har meldt sin ankomst. Rundt om hjørnet ligger der grå tirsdage og kolde efterårsdage og venter. Sådan er livet, og sådan er parforholdet. Vi kan ikke undgå kulde og regnvejr i vores parforhold, men hvis vi prioriterer relationsudvikling, passer godt på hinanden og kontinuerligt taler om vores forhold, kan vi i det mindste gå igennem gråvejret sammen.